Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9713Visninger
AA

54. Fransk?

Jeg vångede med et sæt. Jeg var omringet af hvide vægge. "LOOOORT!!" råbte jeg meget højt. En kvinde i hvidt tøj kom ind til mig. Hvorfor var jeg ikke død? Jeg ville jo bare dø! Hvorfor var det så svært... Damen sagde et eller andet til mig, men jeg forstod det ikke. Jeg sad bare og så ud i luften med tomme øjne. Hun forsøgte at komme i kontakt med mig, men jeg forstod stadigvæk ikke hvad hun sagde. Hun gik igen. jeg gad godt vide hvad hun sagde...

Jeg så en masse mennesker komme ind. De så alle på mig. Der var fire piger, en lidt lav brunette, en lidt højer brunette, en endnu højer brunette og en halv høj blondine. Der var også syv drenge. En meget høj blond, en mindre blond, en lige så stor flask blond, en sort hårt, en brunette med MEGET hårvoks, en lidt mindre brunette uden så meget hårvoks og en krøllet brunette. De stod bare og så på mig. Hvem var de? Hvorfor var de her hos mig? Jeg forstod intet. Den høje brunette gik hen til mig, og forsøgte at give mig et kram, men jeg skubbede hende væk. "Hvem er i? Hvad vil i mig?!" spurgte jeg dem. Hun sagde et eller andet til mig, men jeg forstod det ikke. "Jeg forstår ikke hved i siger!" sagde jeg uroligt. De stod og snakkede med hinanden. Jeg gad bare godt vide hvem de var...

Ham med krøllerne kom hen til mig. "Hej Bella..." sagde han til mig. "Hvem er i? Hvad vil i med mig? Hvorfor kan jeg ikke forstå hvad i siger?" spurgte jeg bange. Hans blik blev helt tomt. Han sagde et eller andet til de andre. "Vi er dine venner og din familie... Vi vil hjæpe dig. Du snakker fransk, så det er kun mig og Louis der kan forstå dig..." Hvad? Venner familie? "Hvad?!? Hvem er Louis?" "Mig!" sagde ham den mindste med det brune hår. "Jeg forstår det ikke..." Hvordan kunne jeg have en famile uden at vide det, og venner? "Jeg forstår ikke heller ikke så meget lige nu..." sagde han. Han sagde et eller andet til da ander, der fik dem til at gå. "Bella fortæl mig noget om dig selv." sagde han. "Jaa... Jeg hedder Lærke, men du kalder mig Bella... Jeg er her fordi jeg forsøgte at begå selvmord... Og jeg kan ikke snakke fransk!" svarede jeg. "Hvorfor forsøgte du at dræbe dig selv?" spurgte han. "Jeg ved det ikke... Fordi jeg ikke kan lide at være her mere? Nu gider jeg ikke svare på mere! Hvem er du?!" "jeg hedder Harry. Jeg er din ekskæreste. Jeg er også med i One Driection, hvis du husker dem..." Jeg rystede på hovedet. "hvorfor kan jeg ikke huske dig?" spurgte jeg, men han trak bare på skulerne. Han tog et stykke papir op af lommen, og gav mig det. "Det her skrev du til mig som afsked." sagde han. Jeg læste det hele, og jeg forstod det. Jeg kunne huske det. Det gjorde ondt på mig at læse det. "Jeg kan... Jeg kan godt huske dem. Hvor er de andre breve henne?" "Andreas har sit, Jonas har sit, Louis har drengens og Theresa har tøsernes." "Hvem er Andreas, Jonas og Theresa?" spurgte jeg. Han gik ud i gangen, og sagde et eller andet, og kom ind med den høje blonde fyr, den mindre blode fyr, Louis og den mellem høje brunette. "Bella. Det er din bedste veninde Theresa..." sagde han og pegede over på brunetten. "Det er din storebror, Jonas..." han pegede over på den høje blonde fyr. "Og Andreas, din... Kæreste..." Det var svært for ham at sige ordet. han pegede over på den lille blonde fyr. "Har jeg en... En kæreste?!" udbrød jeg. Han nikkede. Jeg forstod ingen ting. Jeg havde en kæreste ude at vide det! Jeg lå bare og rystede. Jeg forsøgte at holde mig i ro, men det kunne jeg ikke. En kæreste? En bedste veninde? En bror?! Det kunne ikke passe! Der kom en mand og en kvinde løbene ind, og de andre gik ud. Manden tog fat i mit hoved, og sagde et eller andet til mig jeg ikke forstod. Han så mig dybt i øjnene, og holde mig fast. Alt blev sort

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...