Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9684Visninger
AA

43. Fødselsdags barnet!

Det var en super god film. Jeg elskede den. Den rørte mig. Jeg rejste mig op, og gik ud med Jonas. Nu var det tid til at feste! På jeg ud til Limou'en blev jeg stoppet igen. "Lærke! Man kan se på alle de anddre kvinder at de har grædt, men det har du ikke, Hvorfor?" Jeg smilte. "Jeg er ikke en der græder over en film, selv om der er sker 'ting'." svarede jeg og gik hen til limou'en. 

Feste blev holdt et fint sted. jeg sad bare med Jonas, og kiggede rundt, og med et stod Andreas foran mig. Han var det smukkeste jeg havde set i lang tid. "Gør det noget?" spurgte han Jonas. "Nej, i smutter bare." svarede han. Andreas buggede for mig, og jeg rejse mig op, og vi gik lidt væk. "hvor gammel er Jonas?" spurgte han. "22. Hvor er vi på vej hen?" sprugte jeg nysgerrigt. "Jeg synes du skal møde de andre." sagde han, og gik lidt hurtiger. Han stoppede op foran en hel flok mennesker. "Hey! I skal lige hilse på fødselsdags barnet!" råbte han, og alle vendte sig om imod os. Thomas Ernst kom hen til mig. "Thomas, der er Lærke. Lærke Thomas." sagde Andres. "Fedt! Tillykke! Nyd nu din aften!" kom det fra ham. "Mange tak." Der gik lang tid før jeg havde sagt hej til dem alle. "Ved du hvad Andreas? I dag er min 18 års fødselsdag, og jeg har ikke fået noget at drikke!" "Jeg er tilbage lige om lidt." sagde han og kyssede mig hånd. Camerne! Jeg stod ikke længe før Thomas kom. "Hey! Der er noget jeg ikke kan lade være med at tænke på..." "Kom med det!" afbrød jeg ham. "Okay... Har du ikke været sammen med Harry Styles?" "Jo det har jeg, hvorfor?" "Ikke lang tid efter brudet var der rygte der sagde, du havde skårt i dig selv fordi du ville snakke med ham, er det sandt og hvorfor?" "Jo..." startede jeg. "Det startede hele en aften hvor vi drak os fulde, og mig og Zayn var gået ud for af tage luft, og vi komme meget tæt på hinanden, og så belv det taget en billed. Jeg løb væk. Morgnene efter op søgte jeg Harry, for at sige undskyld, Men Lois lod mig ikke komme ind, men jeg kom forbi ham." "Hvordan gjorde du det?" afbrød han mig. Jeg smilte lidt. "Jeg var så sur og ked af det at alt kunne være lige meget, så jeg gav han et spark i skridtet, og der efter sukbbede jeg han ind i en væg..." "Av for fanden!" "Ja, men jeg sagde undskyld... Da jeg gik ind kom Niall hen til mig, men jeg skulle snakke med Zayn. Så Liam løb ud til Louis Niall var hos Harry, og Zayn snakkede med mig. Jeg blev så sur fordi jeg måtte snakke med Harry at jeg slog ham, og så havde Niall, Liam og Louis fat i mig. De skubbede mig ud i køkkenet, hvor jeg fik fa i en kniv, men de vidste godt jeg ikke kunne skade dem, så jeg måtte gåre noget andet..." sagde jeg og viste ham min arm. "Shit! Har du gjordt det?" jeg nikkede. "Jeg blev ved indtil du lod mig snakke med ham, og da jeg var færdig sendte de mig hjem. Slut på historien! Er du fan af dem?" spurgte jeg glad. "Ja, det er jeg faktisk." Vi blev afbrudt af Andreas der kom med Champange. "Tak. Lide det jeg har brug for!" sagde jeg og tog det ene glas. "Nå! Så i to står og snakker lidt." sagde Andreas. "Ja, og Andreas jeg kan fortælle dig, at din tøs her er en hård en!" Mig? Andreas' tøs? FEDT! "Nå nå! Hvad har hun gjordt?" spurgte han og så på mig. "Jaa... jeg fortalte ham om hvorfor mig og Harry slog op..." "Og det indebar at hun slog to ned, og tre ar..." Adreas så ned af min arm... "Ja så... Den histore må vi gemme til en anden dag!" sagd han og smilte. Jeg bundede hurtigt mit glas. "Må jeg få denne dans?" spurgte Andreas så. "Jaa... Okay. Men jeg er ikke så god til at danse..." Han tog min hånd, og gik ud på dansegulvet. Jeg vidste ikke hvad vi dansede, men det var let nok. Vi dansede tæt. Da musiken stoppede gik vi hen til barren. "Nå hvad kunne du så tænke dig?" spurgte han halv fræk. "Du vælger!" jeg kunne ikke lade være med at så i hans smukke øjne. Det var som om jeg glemte alting. Hvad der var sket, hvad der kom til at ske, hvor jeg var, hvem jeg var... Det var så fantastisk! Han var så fantastisk! Jeg vidste ikke hvor meget jeg havde drukket, men det var meget. Det var intet der hang sammen mere. Det eneste jeg vidste var at jeg var glad. "Hey Bella! Vil du ikke med mig hjem?!" spurgte Andreas frækt. "Rauw! Jo da! Lad osss ssssmutte!" Udbrød jeg og rejset mig op. Det var svært at styre skoene, så Andreas havde fat i mig. Vi gik over fordi Jnas, som sad og snakkede med en tøs. "Jooonassss! Jeg ssssmutter med Andreass hjem nu! jeg kommer imorgen... en gang!" det var mega svært at styre de der s'er. "Okay! Har du de der..." "Ja ja Jonass! Du har mere brug for den end jeg har!" sagde jeg og så gik vi. 

"du har sssmukke øjne!" udbrød jeg i Limou'en, på vej hjem til ham. "Du har det smukkeste smil!" svarede han tilbage. Jeg så bare ind i hans øjne. De smukke blå øjne. De nærmede sig hurtigt. Jeg kunne mærke hans læber mod mine. Vi sad og snavede hele turen hjem. Jeg var så tiltrukke af ham. Hele min krop forsøgte at få ham. Jeg ville så gerne have ham lige nu. Vi snavede os op af trappen, og ind i hans lejlighed. Helt ind i hans soveværelse. Jeg have glemt alt andet end ham. han slap mig. "Jeg skal lige hente... Du ved..." "Nej du skal ej! Kun hvis du er syg! Jeg forklare det hele imorgen!" svarede jeg og trak ham hen til mig igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...