Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9737Visninger
AA

5. Farver på ny!

Det var kun tøserne der vidste det med min mor og far. Og så min storebror, Jonas. Mig og Jonas havde altid været bedste venner, og når jeg ikke var i London boede jeg hos ham. Han var lige fyldt 19 et par uger før jeg tog afsted. Da han fyldte 18 fik han sit eget hus, og så fik jeg lov til at bo hos ham. Det var fire år siden de døde. I en bilulykke. Jeg kunne huske det så tydeligt. Jeg var lige blevet 12, og jeg sad med mig computer og stenede min yndlings sang, Forever young, da Jonas ringede til mig og fortalte det. Jeg blev sendt på et børne hjem for piger, og Jonas et for drenge. Det var de sværeste år i mit liv. Jeg savnede Jonas, og kunne ikke få nogle venner på børnehjemmet. Jeg havde kun tøserne. De var der! Jeg gik jo i skole med dem. De var der for mig når alting gik i lort, og de hjalp mig! Men det var ikke nok, uden Jonas.

Jeg havde fortalt tøserne det hele. ADHD'en, Louis der sad og snavde Kevin, og jeg løb væk fra dem. Det var den værste, bedste dag i mit liv. Jeg kiggede rundt på værelset. Alle lå og sov. Alle undtagen mig. De sov tungt, og vi havde kun få dage tilbage sammen. Jeg kunne ikke lavde være med at se på Ditte, der lå og omfavnede Kevin. 

 Jeg ønskede at jeg aldrig skulle se One Direction live igen. Jeg håbede jeg aldrig skulle møde Harry Styles igen. jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage, så jeg aldrig tog med! Men det kunne jeg ikke. Og det ville jeg aldrig kunne. Men jeg kunne da stadigvæk ønske det? ikk'? Jeg var ikke sikker. jeg var aldrig sikker. Måske en dag... En dag... Et andet ord for aldrig...

Dagene med tøserne gik hurtigt. Alt for hurtigt. Vi gik rundt i Londons gader, vi gjorde alt hvad vi ville. men jeg var ikke hel. Efter koncerten var jeg ikke hel. Og det var næsten det eneste jeg kunne tænke på. Hver nat sov Ditte sammen med Kevin, det tæteste hun kunne komme på Louis. Hver gang jeg så på Kevin tænkte jeg på Harry. Jeg havde virkelig lyst at smide alle mine One Direction ting ud, men jeg havde fået dem af tøserne, så det kunne jeg ikke. 

Det var nu. De skulle afsted, og jeg græd. De vinkede til mig, og jeg vinkede tilbage indtil jeg ikke kunne se dem mere. Nu var jeg alene. Igen. Forever alone. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle. Jeg mærkede min mobil vibrere i min lomme, og jeg tog den op. Der stod at jeg skulle huske min frisørtid om en time. jeg vidste nu hvad jeg skulle gøre. jeg skulle blive en ny person. 

jeg så mig selv i spejlet. jeg var en ny person. Jeg var glad. Ikke hel men glad, og det var godt nok for mig. Rødt hår. det passede mig perfekt! Bedre end brun. Jeg elskede min nye hårfarve. Jeg var født på ny! Og mine øjne så mere blå ud end de gjorde før! Jeg var tilfreds!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...