Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9677Visninger
AA

27. Dittes synsvinkel!

Vi stod og ventede på at Bellas kom ud igen, men der gik lang tid. Alt for lang tid. Jeg stod og så på Louis. Han så lige så bekymret ud som jeg var. Jeg tog hans hånd, og holdte godt fat. Han kunne mærke jeg var bange, og tog fat om mig. Det var som om vi stod der i flere dage. Jeg var så lykkelig over ham holdt om mig, for det var lige det jeg havde brug for. "Hjælp!" kunne jeg høre Bellas råbe. Jeg kiggeder rundt på de andre. De hørete det også. Jonas sparkede hurtig døren op igen, og jeg løbte ind for at finde dem. Og der lå de, på Harrys seng. Helt stille. Jeg løb hen til dem. De lå og så hinanden i øjnene. Deres øjne var tomme. Jeg kunne mærke tårerne presse på, og jeg kunne ville ikke holde dem tilbage. De var væk. Jeg faldte sammen på gulvet. Theresa sad ved siden af mig med Niall om sig. Louis stod med sin mobil, og snakkede, med tårerne trillene ned af sine kinder. Anne og Pernille var ikke kommet ind, men de vidste godt hvad der var sket, og stod med Liam og zayn om sig. Jonas havde taget fat om Bellas og råbte af hende. Jeg satte mig op i sengen og tog fat om ham. "Jonas det er forsent! Hun er væk." han stoppede. "Hvad er det jeg har gjordt forkert?" spurgte han mig. "Ingen ting! Du har gjordt alt rigtigt! Det er ikke din skyld, Jonas!!" Da vi kunne høre ambulancen udenfor, gik vi ned af sengen. Jeg gik over til Louis, og stod og holdte om. En læge kom løbene ind ad døren og hen til sengen. Han mærkede på Harry og Bellas' hals. "De er stadigvæk i live!" råbte ham og en mand km løbene ind med en eller anden ting, som lægen gav dem på rundt om munden. 

Jeg brugte hver eneste dag inde på hospitalet, sammen med tøserne. Hvis vi ikke var der var det fordi vi sov. Jeg sad hos Bellas, og drengene sad hos Harry. Vi fik af vide det ikke var sikkert at de ikke vågnede op igen, men vi ville vente til de gjorde. Vi ville vente i evigheder for at se dem vågne. Hver nat inden vi tog tilbage til hotelet kom Naill ind med sin guitar, Så han og Theresa kunne synge Won't Go Home Without You, med Maroon 5. De lød så smukt når de sang sammen. Theresa havde virkelig et talent, og jeg var sikker på at Bellas ville elske det, hvis hun kunne høre dem. Jeg ville gøre alt for at hun kunne vågne igen, hende og Harry. 

Men så skete noget af det værste der kunne. Vi skulle hjem! Jeg ville ikke. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men det hjalp ikke. Vi kæmpede for at blive, men vi skulle afsted. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...