Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9738Visninger
AA

7. Den sorte engel.

Han blev afbrudt af nogle rystelser, der fik han til at miste balancen og falde ind over mig. Jeg skuppede ham hurtigt væk, og kiggede ud af vinduet. Jeg vidste ikke hvad jeg så på, jeg skulle bare ikke se på Harry. Jeg kunne se han stod og så på mig, i rudens spejlbilled. 

Jeg fik en mærkelig fornæmelse af at bussen rystede mere end den normalt ville havde gjordt. Jeg så over på Harry, og han så også urolig ud. Pludselig fløj jeg rundt i bussen, som om den rullede rundt, og med et blev alting sort og en stemme råbte mit navn.

En sort engel stod over mig. Jeg forsøgt at rejse mig, men kunne ikke. Jeg kunne ingen ting. "Du skal blive. Du skal blive hos ham. Han har brug for dig." Stemmen var rolig, og lød som de smukeste kirkeklokker. Jeg vidste ikke hvem det var den snakkede om, men jeg fik lyst til at gå hen til den. Den var så smuk. Den mindede  om en, men jeg vidste ikke hvem. Det var lige meget. Bare den blev. Bare den var hos mig, og blev der forever! Den skulle være min. Den SKULLE være min. "Tag dig sammen! Han har brug for dig!" Den råbte af mig, men den lød så smuk. "LÆRKE! HAN HAR BRUG FOR DIG!!" ingen havde kaldt mig Lærke. Kun min mor og far. Ingen andre. Jeg kunne ikke lide det navn. Det var grimt, men det var jeg den eneste der synes. "Du skal finde ham. Han har brug for dig. Du skal hjælpe ham. Han har brug for at du hjælper ham." Dens stemme var rolig igen, men uden grund for jeg forstod intet. "Du ville forstå det når du kommer tilbage." svarede den til mine tanker. Kunne den også læse tanker? Og hvor er 'tilbage'? "Det finder du ud af" Den var min. jeg vidste at den var min. Den skulle bare være min. "Du skal afsted nu" Afsted hvor? "Tilbage!"

Der var en knirtre i baggrunden. Og her var varmt. Jeg åbnede øjnene. Det var mørkt, men alt var lyst op af ilden. Jeg var stadigvæk i bussen. Jeg kunne mærke et eller andet i min ryg. Det var hårdt. Jeg kiggede ned af min mave. Jeg kunne se en metal pind stikke ud af den. Det var sikkert en jeg mærkede i min ryg. Jeg tog fat om den med begge hænder, og rev i den. Det sveg. Jeg kunne mærke hver enkelt partikel af pinden save sig igennem min mave. Jeg stønnede af smerte. "Bella! Er det dig?!" kom det fra den anden ende af bussen "Harry! Harry er du okay!?" Jeg troede aldrig jeg ville blive så glad for at høre hans stemme. "Jeg kommer over til dig nu!" Jeg forsøgte at rejse mig op men kunne ikke. Jeg kunne ikke bevæge mine ben. Jeg fik vredet mig om på maven, og ville kravle hen til ham. Jeg kravlede ud i midter gangen. "Harry! Løft din hånd" råbte jeg til ham. Jeg kiggede rundt, og fik øje på ham. Jeg kravlede så hurtigt jeg kunne over til ham, og tog hans hånd. "Harry! Er du okay?! Vi skal ud herfra!!" råbte jeg til ham, så jeg var sikker på at han hørte mig. Jeg ham i øjnenen. Han græd. Han var bange. "Je... Jeg sider fast!" sagde han uroligt. En af bussæderne var væltet ned over han ene ben, og mast det. Jeg kravlede hen over ham, og hen til hans ben. "Bella! Din ryg! Hvad er der sket?" råbte han bekymret, men jeg kunne ikke svare. Jeg havde for travlt med at få ham fri, og til sidst lykkedes det. Jeg kiggede op, og så af vinduet var smadret. Jeg fjernede mig helt fra Harry. "Harry! Ud af vinduet! Nu!" råbte jeg til ham. "Hvad med dig?" "NU!" komanderede jeg, og han gjorde det. Da jeg var sikker pa han var helt ude satte jeg mine hænder op på kanten, og trak  mig op. jeg kunne mærke resterne af ruden skære sig i gennem mine hænder, men kunne ikke give slip. Jeg skuppede mig ud af vinduet, så hårdt jeg kunne, og landte på noget græs. Harry sad fem meter væk fra mig, og græd. Han var i chok. Vi skulle have hjælp nu. Jeg kom i tanke om min mobil, i min lomme. Jeg tog den og ringede op til alarmcentraken. "Alarmcentralen" Lød det fra den anden ende af røret. "Vi... Vi har brug for hjælp!" hostede jeg, "Bussen den væltede, der var kun mig, Harry og bussemanden! Hans ben er mast! Han skal have hjælp..."! "Bella! Pas på!" afbrød Harry. "Den vælter!", men for sent. Jeg mærkede kun noget tungt falde ned over mig, og så var jeg væk...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...