Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9718Visninger
AA

31. De grønne.

Da jeg vångede kunne jeg se Zayn sidder og kigge på mig. Han så glad ud, alt for glad ud. "Hvad sker der..?" spurgte jeg ham, men han tyssede på mig. "Han har taget fat om dig. Det kan kun være godt." hviskede hen til mig. Jeg kiggede ned ad mig, og rigtigt. Harry havde taget fat om mig. Jeg blev også meget glad. Jeg forsøgte at vende mig om i hans arme. Det var vikelige svært, men det lykkedes. Jeg tog fat rundt om ham, og holde mig ind til ham. Jeg kunne mærke et tåre trille ned af min kind. En glædes tåre. Jeg kunne mærke at han havde fat i mig, og maste mig ind til ham. Han ville snart vågne, det kunne jeg mærke, og så skulle jeg være hos ham. Jeg kunne høre døren gik op, men kunne ikke se hvem det var, men jeg kunne høre Zayn tysse på ham, selv om han ikke havde sagt noget end. Jeg kunne se Liam kom gåenden, og han smilte lige så meget som Zayn. Han satte sig på en stol ved siden af sengen, og så på os. Jeg kunne mærke varmen spræde sig inden i mig. Det var så lang tid sinde jeg havde haft det sådan, og først nu komme jeg mærke hvor meget jeg havde savnet det. Jeg havde ikke lagt mærke til jeg var blevet kold, ikke før nu hvor varmen var kommet tilbage. Min mave kom med en eller anden mærkelig lyd, og jeg kunne høre Zayn, Liam og Niall grine. Var Niall her også? det havde jeg slet ikke hørt. Det var også lige meget, bare jeg var her, og det var jeg. Liam rejste sig op fra stolen og sagde: "Jeg finder noget mad til dig", og gik så. jeg fik stille vristet mig ud af Harrys arme, så jeg kunne spise, men i det han ikke rørte ved mig mere lå han uroligt. Så jeg fik rejst hovedennden af han seng op, så jeg kunne sidde hos ham, og spise. Sengen var meget lang, så Harry lå med sit hoved på min mave og havde fat i mit ene lår Jeg sad nussede hans hår indtil Liam kom med det salat. Det var så lang tid siden jeg havde spist at det var mærkeligt at sidde med mad i hånden. Det var en kylling og bacon salat. Niall sad på sidelinjen og var lidt halv fornærmet over Liam ikke hvade taget en med til ham. Jeg tog skeen i hånden, ned i salaten, og så op i min mund. Det var okay. Jeg tror jeg spilet halvdelen af den, og så var jeg mæt. Jeg gav resten til Niall som var næsten var færdig med den, før jeg havde givet den til ham. Jeg lagde sengen ned igen, og puttede mig ind til Harry. Jeg lå og så på hans vidunderlige ansigt. Hans perfekte mund, hans perfekte næse, hans perfekte lukkede øjne. Han var så perfekt. Jeg kunne drømme mig væk i dem. Jeg lå bare og stirrede på ham. Jeg fik stille øje på de grønne øjne. De var trætte, de havde intet ovverskud. Ikke før de så mig. Jeg fik et smil på læberne. jeg var så glad for at se ham. Hans øjne lyste. Han kyssede mig forsigtigt, men det var ikke nok for mig, jeg fik det hurtigt udviklet til et snav. Vi blev ved og ved. Jeg kunne høre de andre hviske et eller andet, men jeg var lige glad. Jeg var hos min Harry. Da jeg gav slip på ham, for at se han øjne begyndte jeg at græde. Han tørede roligt mine tårere væk med sin ene hånd. Han smilte til mig. jeg var vikelig lykkelig lige nu. Harry slap mit blik og så rund i lokalet. Jeg rejste mig op fra sengen og gik ud på gangen. Jeg tog min mobil frem, og ringde op. "Du ved godt du ikke må ring til mig!" kom det fra den anden ende. "Han... Han..." græd jeg ind i mobilen. "Han hvad?!" råbte han. "Han er vågnet!" græd jeg og lage på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...