Sne ulven Nano

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2012
  • Opdateret: 12 feb. 2012
  • Status: Færdig
eb historie mellem en pige og en ulv og hvor kærlighed blomstre

6Likes
5Kommentarer
3885Visninger
AA

7. Skoven og genkendelse

Jennifer og Nano løb ud i Ulvenes skov, de skulle finde Nanos familie. De stoppede ved lysningen, hvor Jennifer første gang så Nano. ”Jeg tror ikke, at de vil stole på dig Nano, nu hvor du er et menneske” sagde Jennifer, og satte sig på en sten. ”Det tror jeg nu nok Jennifer, jeg er stadig ulv inden i, og det kan min familie lugte” sagde Nano. ”Tror du det Nano?” spurgte Jennifer, og så ind i hans brune øjne. ”Jeg ved det Jennifer” svarede Nano, og tog blidt fat i hendes hånd. Jennifer så hurtig ned, uden at se på Nano. ”Jennifer hvad er der galt?” spurgte Nano. ”Ikke noget Nano, slet ikke noget” svarede Jennifer, uden at se op. ”Jennifer hvad er det, som gør dig så genert?” spurgte Nano. ”Det er ikke noget Nano” svarede Jennifer, og så op. ”Hvad betyder det, når du er rød over dine kinder?” spurgte Nano. ”Det betyder at hun rødmer Nano” sagde en stemme, og en sne ulv kom ind i lysningen.  ”Hvor ved du fra at han hedder Nano?” spurgte Jennifer. ”Skulle jeg ikke kunne kende min søns stemme” sagde sne ulven. ”Okay den forstod jeg ikke” sagde Jennifer. ”Det er min mor Jennifer, så derfor kan hun kende mig” sagde Nano. ”Men Nano du er jo menneske nu, du er ikke længere ulv” sagde Jennifer. ”Selv om jeg er menneske nu, så kan min mor kende mig på min lugt, og på min stemme” sagde Nano. ”Okay Nano, men når du kommer i bad som menneske, så vil du komme til at lugte anderledes” sagde Jennifer. ”Vil jeg ikke lugte som mig, når jeg bader som menneske?” spurgte Nano, og så fra sin mor til Jennifer. ”Det er sandt Nano, du vil ikke længere have din ulve lugt, når du går i bad som menneske” svarede Nanos mor. ”Men så vil ingen af mine søskende, kunne kende mig, og så vil de jo angribe Jennifer og mig” sagde Nano. ”Nej Nano, de vil jo kunne kende din stemme” sagde Jennifer. ”Er du nu sikker Jennifer?” spurgte Nano. ”Ja Nano jeg er sikker, hvem vil ikke kunne kende din stemme” svarede Jennifer. ”Nano prøv at kalde på dem” sagde Nanos mor. ”Hvordan jeg er menneske, jeg er ikke ulv mere” sagde Nano. ”Nano du har stadig ulvens kald i dig” sagde Jennifer. ”Prøv Nano” sagde Nanos mor. Nano tog en dyb indånding og udstødte et højt hyl, som en ulv. En stor flok ulve kom ind i lysningen, da Nano havde kaldt som en ulv. ”Vi hørte Nanos kald, men vi kan ikke finde ham” sagde en sort ulv. ”Nano er her ved os” sagde Nanos mor og bed fat i Nanos bukser. ”Mor slip mig” sagde Nano, og forsøgte at rykke sig fri. ”Hvad mener du, det er et menneske, ikke vores hvide Nano” sagde en hvid hun ulv. ”Ha ha Snena, du kan ikke kende din egen lillebror” grinede Nano. ”Hvordan kan du forstå ulve sprog, du er jo et menneske?” spurgte Snena. ”Det er mig Nano, jeg blev menneske, ved at Jennifer ønskede at hendes far ikke skulle skade mig, og hun viste kærlighed da hun græd over min hals” svarede Nano. ”Hør måske kan du ulve sprog, men du skal ikke sige min lillebrors navn!” skreg Snena og sprang på Nano, som forsvarede sig med sin arm. ”Lad ham være, det er Nano!” skreg Jennifer vredt. ”Bland dig udenom menneske pige” skreg Snena. ”Jennifer kender mig bedre end du gør, og du er endda min søster” sagde Nano, og smed Snena af sig. ”Åh Nano er du okay, bed hun dig” sagde Jennifer, og så på Nanos arm. ”Jeg er okay Jennifer, det er ikke slemt” sagde Nano, og tog fat i Jennifers hånd. ”Du kan ikke være Nano, du er brun håret, og Nanos pels er hvid” sagde Snena. ”Ja det ved jeg Snena, jeg ved hvad farve min pels var, men som menneske er jeg brun håret” sagde Nano. ”Hvorfor er du det, din pels var jo hvid Nano” sagde Jennifer. ”Det ved jeg faktisk ikke” sagde Nano. ”Hvis landsbyen så en mand med lyst hår komme ud at skoven, vil de med det samme kunne se, at han var en af ulvene” sagde Nanos mor. ”Så du siger altså, at Nanos pels blev til hans brune hår, selvom pelsen var hvid” sagde Jennifer. ”Ja, for alle vil jo gerne have en sne ulvs pels, for den er flot” sagde Nanos mor. ”Ikke kun derfor, de kan tjene mange penge hvis de sælger pelsen fra en sne ulv” sagde Jennifer, og gav Nanos hånd et klem. ”Det er sand mor, nogle mennesker dræber ulve for sjov, for at tjene penge” sagde Nano. ”Hvad! se hvad jeg sagde mor, mennesker er onde, de er ikke til at stole på” sagde Snena, og så på Jennifer med blottede tænder. ”Nano hun skræmmer mig, når hun blotter tænder mod mig” sagde Jennifer, og gemte sig bag Nano. ”Snena lad være med at vise tænder, det kan altså virke skræmmende overfor mennesker, og det skræmmer Jennifer” sagde Nano, en smule vredt. ”Nano du er blevet som menneskene, de tror de er bedre end os ulve” sagde Snena lod være med at blotte tænder. ”Nano vil du ikke godt lade være med at være vred, det skræmmer mig” sagde Jennifer. ”Okay Jennifer, jeg slapper af, det giver bare en hovedpine, når man er vred” sagde Nano. ”Det er ved at blive mørkt, I må se at komme hjem til Jennifers hus, og det er i en fart” sagde Nanos mor. ”Vi må skynde os, ellers sender far, jægerne her ud” sagde Jennifer, og gav Nanos hånd et klem. ”Du har ret, vi ses en anden dag mor” sagde Nano. Jennifer og Nano løb så hurtigt de kunne, hjem til Jennifers hus igen. Da de kom ind af døren, løb de op på Jennifers værelse.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...