Solhvervssuk

en digtsamling "Solhvervssuk" - samlet i 2011

2Likes
2Kommentarer
1060Visninger

1. SOLHVERVSSUK

SOLHVERVSSUK” 

 

Jeg savner hende

 

Gud forlod jorden da hun første gang så menneskets trang til at slagte hinanden

Nu har hun overladt rollen som gud til en mand

for kun en mand kan sanktionere og udføre massemord på kvinder og børn

Må Herren som Gud snart være forbi og Hende der forlod os stå os Bi!

Irene Haffner

 

 

Intellekt og følelse  

Iskold og brændende det menneskelige dilemma i en indre splid. Iskoldt intellekt brændende følelse. Skal jeg fryse eller brænde?

De modsatte ekstremers uforenelige fanatisme.

Iskold viden uden følelse er en levende begravelse af livets bankende hjerte. Flammende følelser er kremering af fornuften i selvmordsagtig smerte.

Balance i stort som i småt et liv der er godt ikke kun for dig men især for andre er livet der tager lidt af det ene og lidt af det andet og former det mod der kan forandre uden frygt for miste sig selv.

At blande de modsatrettede poler i sit sind og favne en viden og en tåre på en kind er kunsten at åbne og forstå sit sind. -Og lukke respekten for andre ind!

IH ________________________________________

 

Brugsanvisning på det forudsigelige  

Bedrageriske pæne og velordnede så alt preller af i overfladelakkens finish fremtræder de velafrettede legale sjæle i et land uden mulighed for kaos og leg Som forudsigelige mønstre i et fabriksfremstillet Kalejdoskop.

Ordnung muss sein ingen slinger i valsen på den lige vej til nytte og planlagt produktion kun følge den medfødte brugsanvisning hvor alt samles til ikke at være sin egen

Du kan blive fællesskabets pæne pige og aldrig give anledning til hvad andre vil sige du vil glide uhindret i glemselen uden et aftryk eller des lige. IH

 

 

Der er mennesker

 

Der er mennesker

som skaber ondt mennesker som suger livet tomt og nyder at smadre glæde og få andre til at græde

Der er mennesker som er født som små og aldrig vokser sig store der er mennesker som ikke rummer evnen til at skabe selv

Der er mennesker som nyder smerten de kan give andre og ikke kender glæden ved at gi´ og forandre

der er mennesker som er født med menneskelige defekter og at tro at vi alle er gode og vil hinanden godt er en fejl der kan koste dig livet

Tag ikke alle gode hensigter for givet!

IH

 

 

 

 

Hejs dit flag !  

Hejs dit flag som et søndagsflag Der vajer for livets glæder. Glem din plads i et nederlag. Vis smilet den største hæder

Rejs din tro som hugget i granit. Ryst sjælen for vantroens lopper. Tro på dig selv i sort og hvidt. Og nægt dit liv som offer

Rejs dit ord som en milepæl mellem tanker der tænker penge Vis at en tanke har rod i sjæl og dermed holder længe

Rejs det mod som er født af håb og er rigt på menneskelig varme det der vinder livet til sidst og slutter os i sine arme

IH

 

Tidens dimension

Vi er kort inde i livets oplyste cirkel dumper ind uden at vide det og falder ud uden vi når at fatte at det at leve var virkeligt

I et splitsekund lever vi men for det meste er vi ikke til stede historien ser os kun i et glimt

Jeg ser med ærefrygt på naturens monumenter der lever over flere kontinenter af tid Men selv de har afmålte baner som jeg kun lige aner

Alt er endeligt og alt er i forandringens hånd jeg gør mit bedste for at leve intenst så kort og udvikle lidt ånd!

IH

 

Engagement

 

Det er kraften i ethvert engagement der gir intensitet i livet og skaber glædens magt

Det er lyset i mørket der gør dig synlig og myndig og gir dig ungdomsgnistens glød

Det er varmen i indfølingens medfølelse der gir dig kærlighedens dybde og begærets erotik

Det er genfødslens under der som forår forstår at åbne og få livets lyst til at vokse

Det er nysgerrighedens gabende spørgsmål der giver spændingens kildrende adrenalin over det ukendtes tomhed før det fyldes med ny forståelse og vigtig erkendelse for norm og værdi i dit liv. IH 

 

1000 roser.

 

Jeg bærer 1000 roser frem til din seng strør dem generøst i doser af flere dusin

Jeg sender 1000 kærtegn rundt om din krop fletter dem i gnistrende rækker der aldrig holder op

Jeg sender 1000 smil til dit øjes pupil samler dem som livgivende lys i et enkelt solskinskys

Jeg sender 1000 tanker til dit hjertes inderste dyb hvor de for altid vil varme og virke og skabe dig på ny.

Irene Haffner - 2010

 

Tidsdrab. Hvorfor går folk rundt og slår tiden ihjel? Skyldes det angsten for at være alene med sig selv?

Hvorfor tager vi ikke tiden i hånden og giver den, den tid den kan li`? Den rummer så mange chancer for et liv med indhold og værdi. IH

 

 

Degeneration

Vi degenererer af åndelig armod når vi kun går efter gods og guld Lykken bliver mig, mig og atter mig. Ingen at dele med et ensomt sted!

Vi skal fyldes med fascination og tørste efter viden i koncentreret meditation

vi må vikles ind i uforløste gåder og mærke at mangfoldighedens mange måder er en rus hvor udvikling og fremdrift råder!

Irene Haffner

 

Transformationens nødvendighed

I et blik der fastholdes i en indre konfrontation der låses fast og ikke kan ændres tegner fortabelsen sin skitse.

Ubevægelig erkendelse udhuler det indre selv. Meninger bliver til principper i et meningsløst katalog over fastlåste registre.

Den mulige -måske den eneste- transformation med lykkelig tendens er det levendes konstante forandring og forankring i den levende puls

Et blik der åbnes og omfatter alt i kærlige kærtegn af udviklende liv rummer i sig selv accept og respekt for det af dig der er større end dig selv.

Irene Haffner. 13.4.09 

 

 

 

Vi er her…..

Vi er her for at leve for at overleve og for at finde et velvære der kan bære og fylde glæde i vores hungrende hjerte

Vi er her for at ånde for at beånde det liv der alt for ofte drukner i ting og tomme tanker der gnaver som livets smerte 

Vi er her for at lære at skal det bære må vi inddrage os selv leve med og ind i andre vi må give og åbne os ud så livet rummer mere end os selv -og, måske en dag - kan rumme det vi kalder gud!

IH

 

 

 

Det liv vi fik

At fange og fastholde det kostbare øjeblik hvor vi ånder og lever uanset hvem vi blev til er udfordringen til os alle og kernen i vort liv: at skabe et udsyn uden angst og panik der åbner for glæden til det liv vi fik!

Irene Haffner - 2010

 

 

Det starter som en drøm

Der famles om fantasier og drømme der svæver i luften Hvis jeg var Hvis jeg kunne Men det bliver ved duften

Der kredses om mulighedernes paradis Det kunne være Hvis jeg gjorde Men alting har sin pris især hvis det skal bære

Der drømmes de sødeste drømme hvor man kan være mere end man er Prinsessen på ærten Den kloge kone Det der ofte sker Er at intet af det sker

Det kræver sin mand At være kvinde Og modet har kun En enkelt kilde Et ønske så stærkt At der kun er et man burde: At ville Og at turde!

Irene

Demokrati

At vi vandt det frie ord og kunne sige hvad vi vil var det der skulle til da vi for længe siden blev til demokrati

Du må skildre og fortælle være kritisk og skarp du må rose og fordømme fornærme og skrive som du tænker du må ikke true eller opfordre til mord og brand men vigtigst af alt du kan formidle din tro dit håb, din frygt uden at ængstes dem der tror de kan gøre som de vil

Irene Haffner

 

 

 

 

Livets fylde 

De smukke stunder de berigende øjeblikke en følelse af mættet glæde taknemmelighedens under når alt trods smerte og modgang blænder op for det unikke jeg mødte i mit liv

Hvad vi hver især samler i erindringens bank er den rente der skal give afkast i stilhedens stund modet og glæden i udfordringens leg er investeringer og udvikling på den levede vej.

Man kan sidde livet af og lade det flyde tomt forbi eller man kan surfe på skæbnens bølger og synge så det høres som hjertets symfoni. jeg ved godt hvad jeg bedst kan li`!

IH – irene haffner – 2009

 

 

 

Støj  

Vi smider støj som affald fra vores egen ugidelighed Vi strør støj ud i det fælles rum som en selvfølgelighed

Ingen regner støj for noget. Støj er til glæde når maskiner og mototrer brøler , brager og snerrer i monoton effektivitet

Det er cool at støje Se – min maskine den er stærkere end dig!

Støj får fugle til at forstumme de indre sange overdøves i larmen fra de tankedøde maskiners terror

Støj er udryddelsen af fordybelsen og af samtalens samvær støj er en ret vi mener at kunne bruge når vi vil

Støj er lyden af stilhed der går til!

Irene Haffner – juli 2011

 

 

Græsset

Det skal være så pænt så vi tæsker og slår det flere gange om ugen - græsset!

Ud i alle skabningers fælles rum sendes støj og os af format det er normalt - det er jo græsset!

Alle har det ingen holder åbenbart af det det er kollektiv afstraffelse flere gange om ugen tæsk og atter tæsk - til græsset

De sidder på deres små traktorer og nyder det brummer under røven motoren snerrer: MAGT! - over græsset!

Knap har de fri fra jobbet så ud i den støjende frie natur endelig tid til en tur af sted i cirkler og lige lange baner - hen over græsset!

Det skal helst fremstå pænt slået og frataget enhver chance for at gro og skulle det få tanker og tro…. Ja – så nyder vi at ku`sige stop! - til græsset!

Irene Haffner – juli 2011

 

Erkendelsen og tiden

På forkant af bevidstheden søges kontakt til nærvær og umiddelbar sansning. Skærper tankens tomhed og flytter eksistens til spirituelt vilkår for livets succes.

Ved foden af materialismens store glidebane ophobes forbrugsterrorismens kadavere til senere forbrænding på kemiske anlæg - og til advarsel om materiel monogami!

I dybet af cellernes kerner fæstnet til ribosomernes symetri spindes tråde af telepati og psykosomatiske bølger udgør sin helt egen telegrafi

Vi vipper på historiens flage og følger dens uendelige langsomme forståelse af sig selv - og i vor egen selvskabte acceleration af indsigt og viden er vi fanget imellem erkendelsen og tiden.

Irene Haffner – juli 2011

 

Fantasi

Den blev smidt væk innovationen! øvelsen i at tænke nyt den styrke vi sku` ha` brugt da materialismen gik i stå

Den blev ellers tilbudt til spotpriser kreativiteten! evnen til at skabe noget nyt. Rentedrengene og og profitjagerne vendte tommelfingeren ned og sagde -Der er ingen fremtid i fantasi!

De blev fjernet en efter en timerne hvor børnene lærte at udvikle spontanitet - der er ikke penge i det – -  det er spild af tid! sagde det politiske rytteri de ryttede op og satte renter og renters rente i centrum i læren om et vaklende demokrati!

Den er ved at dø ud evnen til at bøje og strække fantasiens fantastiske former så den frembringer de mest overraskende bud på den fremtid der aldrig må overlades til grådighedens og guldets gud.

-hvornår lærer vi det?                        Irene Haffner – juli 2011’

 

Forår

Det er det stille pust fra vinden i øst en krusning i vindens flade og nejende mælkebøtter spredt ud i det grønne det er forårets ustyrlige lyst til at gro

de uophørlige lyde af travle fugle midt i familieforøgelsens forpligtigelse om at skaffe ind til de grådige nye

det er en sitrende luft af varme og pirrende løfter fra den varme fuldfede sol der giver løfter om livets genopstandelse!

og det stille pust af vind der bølger græsset for mit blik er det håb – og den bøn jeg rummer i mit sind!

Irene Haffner – juli 2011

 

 

Stille

Når der er stille kan jeg høre livet bevæge sig når der er stille kan jeg høre at jeg lever når der er stille kan jeg høre hvor mine tanker begynder og når de stopper når der er stille kan jeg høre vindens susen i træernes blade og jeg fornemmer i stilheden et hvert levende væsen

Fugle snakker og synger i solens lunende stråler fjerne lyde kommer pludseligt nær

Når der er stille svinder alle tanker om hvem jeg er i stedet fyldes rummet med tråde der forbinder mig med alt det der er

Når der er stille svinder jeg ind til en del i en del af en helhed der bliver synlig i stilhed

Når der er stille kan jeg mærke jeg lever – og ånder og i stilhedens dyb aner jeg tilværelsens under!

Irene Haffner 1.6.2011 –

 

Solhverv

Sol der splintrer og eksploderer i lys sidder i midten af et solskinskys

vand der flimrer i spejlglatte flader og genspejler sommerens glæder

svalen der flyver dykker i styrt behersker at flyve som om den var ført

lyd der rumler i et vindstille rum smyger sig blidt på solskinnets bund

mågen der skriger og taler sit mågesprog tegner et udråb i sommerens bog

en verden af sommer så sjælden og smuk rammer mit hjerte med et solhvervs suk!

Irene Haffner – 27/6 - 2011

 

 

Borgerlig frisind

Glasseret frisind på spid drejes på borgerskabets grill alkohollens løsagtighed i anstrengt latter i veltrimmede haver hvor alt er klippet ned til naturlig facon som et kunstigt tæppe af velstandens motiver -gødet med grøn etik og lånte penge

I nattens kølige sommerskær opløses kærlighedens dybe varme til overfladiske smil og fremmede arme

betroelse munder ud i ligegyldig snak og aftenkøligheden svaler den personlige smerte

Vi er smukke og rige sig hvad du har at sige men foruren ikke mit kunstige hjerte!

Skål du gamle!

Irene Haffner – juli-2011

 

 

Storhedsvanviddet

Jeg lever i de små sjæles storhedsvanvid i en rastløs destruktion af egen iscenesættelse og skabelse i en misforstået mission som sin egen gud

jeg lever i selvtilstrækkelighedens ørken kun med adgang til prisreguleret vand og mod forudbetalt entre til grådighedens oaser hvor drømmene kunstigt befrugtes mod forevisning af af et gyldigt betalingskort.

jeg lever i landet med åndelig armod og tabte horisonters indestængte drømme om et liv i harmoni

Storhedens ydmyge eksistens med respekt for lige levede liv - den tid er forbi!

Irene Haffner - 2011

 

Talentet

Vi kan det til fulde talentet er beviseligt dokumenteret og praktiseret Et talent der har krævet årtusinders træning og innovation men nu er det perfektioneret og indlagt i den menneskelige natur: Drabet! Vi mestrer dets fulde spekter enkeltdrabet til massedrabet Livsdrabet der stopper alt i levende bevægelse!

I dag kan vi surfe på drabenes rus der som en bølge af krige har lært os det ultimative sus drabets rus når intelligens og omsorg og livets indsigt må vige

Vi er adskilt af nano tynde mure imellem drabet og hverdagens monotome fure

Drabet er ikke helt frit men alligevel valget er dit

det psykiske drab er tilgængeligt står på hylden under din personlige frihed ligesom glædesdrabet initiativdrabet dyredrabet og drabet på fællesskabet nogle drab kaldes vækst så samvittigheden ikke skal løbe af sporet og give os anger og skabe medlidenhed der fanger

Drabet kan fylde tomheden ud være omdrejningspunkt kerne og mening i underholdningens fiktion drabet får os til at sitre i åndeløs spænding

Det velsignede religiøse drab retfærdiggjort af selvhævdende narcicistiske ideologier

Drabet er blevet en velsignet mission

det virkelig guddommelige er ikke menneskabt ideologi det er selve livets pulserende enerti denne form for gud mangler vi stadig at se!

Drabet er menneskets foreløbig største talent!

Irene Haffner august 2011

 

 

Kærlighedens væsen

Dråber af vindens eliksir stænker hårfint ind på mit levede revir og solvindens nåle skaber dybe dale i hudens rynkede flade I pupillens indre profil bor stadig et barn der blev til uden at ville andet end at trække vejret løfte foden og række lykken en hjælpende hånd

Alderens  kondensvand samles på bunden af mit sind og grøden i tankernes med tiden uordnede spin er døden som fostred livet i hver en tåre på min kind

En streng har vibreret upåvirkeligt i hjertets hypnotiske vedvarende slag

gråden og sorgen hørte til dagen i morgen hvis den da ikke ramte midt i tryghedens utopiske ide

foranderlighedens bølger har ramt som skælvende katastrofer og har druknet smilets overgivende leg men dagene bar igennem og formede til sidst en overlevende glæde der har formeret sig i takt med det pulserende blod

Alderdommens lære på ondt og godt: Livet er grundlæggende godt

I menneskeverdens ufølsomme ondskab har jeg altid elsket lyset der rækker imod kærlighedens væsen – og hvisker: - Jeg er den egentlige Gud!

Irene Haffner – august 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...