Den forkerte Prinsesse

Prinsessen vil ikke bo på slottet længere, så hun flytter til byen, og der møder hun et problem, som har stor betydning for hendes liv.
Den er nok næsten et Eventyr.

4Likes
1Kommentarer
1485Visninger
AA

1. Søsteren på slottet

En gang for længe siden var der en prinsesse. Mange mente ikke hun var en rigtig prinsesse. Hun var datter af en konge og boede på et slot, men hver gang de fik fornemt besøg på slottet kludrede hun i etiketten og alle sagde ”Hun får da aldrig en mand!”

Prinsessens storesøster klarede sig hele tiden meget bedre. Alle mente at det var hende der engang skulle blive dronning af landet. De to prinsesser havde altid været tæt på hinanden. De legede altid sammen da de var små, og den lille prinsesse fik altid råd af den mere erfarne. Søsteren var høflig og kunne danse meget bedre. Det var klart at det var hende, der skulle giftes. Hun kunne gøre alting meget mere perfekt.

De to prinsesser hjalp hinanden med at blive klar til brylluppet. De snakkede lystigt sammen. ”Jeg tænker på at rejse væk herfra, når du er blevet gift” sagde den yngste prinsesse lidt spørgende til den ældste for at vide, hvad hun syntes om det. Prinsessen havde tit tænkt på at hun måske ikke hørte til på slottet. Søsteren kiggede underligt på hende. ”du kan da ikke bare rejse fra mig. Så er der jo ingen der kan holde mig med selskab”. Der var lidt angst i hendes stemme, men hun smilede for at holde det skjult.  ”Hvor skulle du også tage hen?” hun kiggede forventningsfuldt på den mindre prinsesse.

”Ingen mener at jeg hører til her, og jeg tænkte på, når du bliver gift og er blevet dronning, har du jo din mand at snakke med. Jeg vil føle mig ensom.” Hun sank sammen og så bebrejdende på sin storesøster. ”Det er måske rigtig nok,” Søsteren lød lidt skuffet. ”Men du har stadig ikke noget sted at tage hen.” Hun kiggede skarpt på sin lillesøster, som straks efter svarede. ”Jeg har tænkt mig at tage ned til byen og bo på en kro.”

Brylluppet gik godt. Søsteren blev gift med sin drømmeprins, så hun i hvert fald fik lov til at leve lykkeligt til sine dages ende. Prinsessen gjorde sig klar til at tage af sted. Samtidig skulle hun også fjerne alle sine ting, fra det værelse hun og hendes søster havde delt gennem alle årende. Hendes storesøsters nye mand skulle jo flytte ind. Prinsessen fandt noget mere afdæmpet tøj på og fyldte lommerne med penge. Hun tog dog alligevel noget af sit kongelige tøj med. Så var hun klar til at tage af sted.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...