Når små ting gør en stor forskel

Novellen handler om ung fyr ved navn James, som en dag på vej hjem fra skole bliver tæsket. En ældre fyr ved navn Lewis hjælper ham hjem, og det bliver starten på et smukt venskab.

2Likes
6Kommentarer
989Visninger
AA

2. hjælp på vej

Næste morgen stod jeg op og fulgte min daglige rutine, og derefter tog jeg i skole. Da jeg kom ud af døren, opdagede jeg til min skræk, at det var begyndt at sne. De små tætte fnug faldt langsomt ned og landede blødt på jorden. Det var som om, at når det sneede, følte jeg mig af en eller anden grund fanget. Farver var en ting jeg holdt meget af, og derfor var det som om, alt blev gjort ens og kedeligt, når det sneede. Nå, men selv om sneen ikke ligefrem gavnede mit humør, gik jeg alligevel i skole som jeg plejede. Da jeg kom derover, vidste jeg lige, hvor jeg skulle hen - til 9.klassernes gang, et farligt sted! Jeg begyndte at gå gennem gangene, ingen kikkede på mig, og jeg følte mig som et insekt på vej ind i et stort sommerfuglenet. 9.A, 9.B, 9.C, der var det, 9.D. Døren var lukket, jeg bankede forsigtigt på, og en stor fyr åbnede døren. "Må jeg tale med Lewis?" spurgte jeg. "Ja, klart" sagde han og gik ind for at hente ham. Efter et par lange minutter kom han ud af døren. "Hvad vil du?" spurgte han surt. "Hjælpe dig" svarede jeg og fortsatte, "jeg er jo lidt af en nørd, og jeg har set på facebook, at du har brug for hjælp med eksamen, så jeg tænkte, at jeg kunne hjælpe dig." "Jeg har ikke brug for hjælp fra en 7.klasser," sagde han. "Giv mig nu en chance!" sagde jeg, "jeg kan hjælpe dig." Nå, så kommer jeg hjem til dig efter skole kl. 15.00, okay?" sagde han "okay" svarede jeg og gik glad tilbage til mit lokale.

 

Resten af dagen gik, som den plejede. De andre drillede mig, og jeg havde det som altid som en lille larve, der var ved at blive jogget på hvert sekund. Nogle gange spekulerede jeg på, hvordan jeg kunne holde ud at gå i den klasse. Det var da i princippet forfærdeligt at skulle tilbringe flere timer et sted, man egentlig ikke kunne lide, men jeg bed tænderne sammen og afsluttede dagen, som jeg plejede, med at blive skubet ud af døren. Efter skole gik jeg samme vej som forleden dag, og da jeg nåede til boldbanerne, var der for én gang skyld ikke nogen, der spillede bold, den eneste, der var der, var Lewis. Han stod og kikkede utilpas rundt omkring. Jeg kunne se, at han ikke var særlig tryg ved situationen. Jeg gik hen til ham, og vi fulgtes tavse hjem til mig. Da vi kom hen til mit hus, gik vi ind og lagde alle Lewis's bøger frem på det store stuegulv. Han skulle op i flere forskellige fag, så vi gik hurtigt i gang. Han havde ikke ret godt styr på de forskellige ting, og derfor arbejdede vi i omkring 5 timer, inden han tog hjem. Da Lewis var på vej ud af døren, sagde han: "Tak, fordi du gider hjælpe mig, det betyder meget. Må jeg komme igen i morgen?" "Ja, selvfølgelig" svarede jeg og fortsatte, "jeg har ikke andet at lave, så du kommer bare herover, når du har fri." "Super!" svarede Lewis, og så forsvandt han ud i tusmørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...