varulvens kys

Anastasia er en pige på 15 år der har været vampyr et stykke tid nu, da hendes Skaber en dag kommer hjem såret, tager Anastasia ud til byen varulve kobbel for at straffe dem, da hun møder en bestemt varulv, Sky.

7Likes
5Kommentarer
1914Visninger
AA

7. Den Udvalgte

Det værelse de havde givet mig, var mere end jeg havde forventet mig, af en flok stinkende ulve. Værelset havde en stor dobbeltseng med kæmpe puder, der var også et stort skab, som jeg med det samme gik hen og åbnede, og overraskende nok var det fyldt med tøj der så ud til at passe mig, der var også en reol fuld af bøger, resten af værelset intereserede mig ikke. Da jeg kravlede op i sengen blev jeg mere overrasket over at den er ligeså blød som den ser ud til at være. Da jeg havde fået et par jeans og en langærmet trøje på, kiggede jeg på flugt muligheder, døren var udelukket for der havde de sat en ulv, vinduet var med tremmer, men jeg kunne vist godt få dem op, men det ville tage lang tid.  Jeg lagde mig på sengen og stirrede på i loften, indtil nogen bankede på min dør, jeg fór op fra sengen og gik langsomt og lydløst hen til døren, med rystende stemme sagde jeg " Hvem er det?"  der kom ikke noget svar, også var jeg både dum og nysgerrig så jeg åbnede døren på fuldt gab og fik et chok. Det var en anden vampyr jeg havde mødt før, det var en fyr der skulle have været i familie med Richard, endda hans bror han ligende også Richard lidt, han havde lysebrundt hår der strittede i alle retninger og de samme brune øjne, men alligevel havde jeg kun mødt ham en gang. Jeg kunne ikke huske hans navn, så jeg lod som om, jeg aldrig havde set ham før " Hej. Hvad hedder du?" hans øjne fokuserede på værelset bag mig, da han sagde "Hej, jeg hedder Alexander, men vil helst kaldes alex. Vi har mødt hinanden før, jeg er Richard´s, din Skaber, bror og du ved det godt, du ville bare ikke sige noget, du havde glemt mit navn ikke?" jeg kunne mærke en form for rødmen på mine kinder, jeg vidste ikke at jeg kunne rødme uden blod i kroppen " Jo, men jeg synes ikke rigtigt jeg er en situation, hvor det er livs nødvendigt at jeg husker folks navne" sagde jeg med et sakastisk smil. En time senere sad Alex og jeg inde i mit "fængsel" og snakkede om Richard. " Hvorfor har de sendt dig indtil mig istedet for Richard", " De, Ulvene, kunne ikke finde Richard, ved du måske hvor han kan være?" min hjerne gik strakt igang med at huske helt præcis, hvor hans hytte lå, " Richard har en hytte midt ude i skoven, hvor ulvene fangede mig, han er sikkert død eller såret, da jeg forlod ham var det fordi han var blevet angrebet af nogen, jeg troede med det samme at det var ulvene, fordi det var der han sagde han ville gå hen." sagde jeg normal stemme, men da jeg begyndte på det med at han var død, blev min stemme en stille hvisken. Med tårene løbende ned af kinderne, gik Alex og jeg ned til Sky. Mens vi gik, kom jeg i tanke om, endnu engang, hvad Richard efter jeg var blevet "genfødt" det er meget underligt, at en vampyr kan huske sine minder. Hvad er jeg hvis jeg ikke er vampyr!? Jeg begyndte at stortude, ved tanken om jeg ikke længere havde mine vampyrkrafter. Der er mere end det, der må være noget, jeg skal nok finde ud af det, jeg får Sky til at forklare mig det, hvis ikke han gør det friviligt, så tvinger jeg ham! tænkte jeg i mig selv.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...