Beautiful murder

Sarah Parker er en 20 - årig almindelig kvinde som arbejde i en børnehave, har et almindelig liv, bor i en lejlighed med hendes bedsteveninde som hun hele tiden skændes med.
En dag da Sarah ville ud og lufte tankerne efter endnu et skænderi,
vælger hun at tage på biblioteket, hvor der er sket noget forfærdeligt, og hvor hun møder en mand, som ikke kun har tænkt sig at gøre forfærdelige ting i byen, men også imod hende..

3Likes
10Kommentarer
3137Visninger
AA

14. Kapitel 13

Endnu en morgen hvor Eleazar havde ordnet hendes hår, og sminket hende som en film stjerne, gav han hende bind for øjnene, og førte hende forsigtigt igennem huset, og ud på den store terrasse han havde med gynge stole og små planter. Hun kunne mærke varmen på brædderne og kroppen, og den tørre og støvede luft, hun brød sig ikke rigtig om ørken og varme. ”Nu skal du gå lidt hurtigt hvis du ikke vil brænde dig” sagde han og gav hende et klem på skuldrene. Glæden og håbet steg i hende, da hun trådte ned på den stenede og brand varme jord, selvom det brændte hende til at hun kunne skrige. De nærmest løb på den brand varme jord, indtil Sarah kunne mærke blød, hård og fugtig sand, nok mere jord tænkte hun, og mærkede at håbet sank lidt, hun troede hun skulle ind i en bil, ikke gå på jord. ”Er du klar?” spurgte han spændt, og var ved at binde bindet foran hendes øjne af. ”Ja” svarede hun ivrigt, og mærkede at hun var begyndt at svede. Da bindet gled af vidste hun ikke om hun skulle grine eller græde, det var en lille have fyldt med grøntsager og små frugt træer. De stod tavse i et stykke tid, indtil Eleazar lænede hans hoved på hendes skulder. ”Hvad syntes du? Vi kan godt kører indtil byen og købe nogle sorter mere, hvis du vil” sagde han og pustede overdrevet luft ud. ”Den er rigtig flot Eleazar, vi kunne godt bruge nogle …ehm… græskar!” sagde hun med en lidt for høj stemme, og kneb øjnene sammen, og håbede han ikke blev sur. Men han begyndte at grine. ”Græskar? Ej du er altså så sjov nogle gange, hvis det er græskar du vil have, så får du dem min skat” Han var begyndt at kalde hende skat, og det kunne hun ikke lide, det var som om hun ikke rigtig kunne finde ud af om han mente det, eller lavede sjov. ”Ej! Mener du det?” spurgte hun overdrevet, og håbede han mente det. Han vendte hende om så de stod ansigt til ansigt. ”Ja, fordi jeg har jo lovet dig det, og så kan i købe tøj til DIG” sagde han alvorligt, og Sarah kunne ikke styre hendes glæde, og hun omfavnede ham. ”Tak, mange tusind tak Eleazar, det er jeg meget glad for” hviskede hun og alt håb steg endnu mere i hende. De gik imod en rød og gammel bil hurtigt, fordi Sarah ikke havde sko på, det mente Eleazar ikke hun skulle, fordi hun havde så flotte fødder. Da hun stod foran hendes side af bilen, og ventede som et lille barn på at Eleazar skulle låse op, gik han direkte imod hende, og hun blev forskræmt. ”Altså, du kan komme med på én betingelse” sagde han og et lumsk smil bredte sig på hans perfekte ansigt. ”Hvad?” spurgte hun lavt, og mærkede hvordan hendes fødder skreg af smerte. ”Du SKAL tilfredsstille mig HELE natten, og hvis ikke du kan, så har jeg jo kanylen som du ikke kan lide, ikke?” spurgte han og hans lumske smil blev bredere. Åh nej, bare ikke det, hun kan ikke holde til det, og han vil have det hele natten lang, og hvis ikke så sprøjten og så… hun var ved at græde, hvad nu hvis hun ikke kunne få hjælp af nogle i byen? Oh gud, hun måtte bare håbe. ”Det … skal jeg nok” sagde hun og kiggede ned i jorden. ”Jamen okay så, det glæder jeg mig til, hop så ind med dig” sagde han og gik over på hans side, og hoppede ind i bilen. Hun var tavs hele den lange vej igennem den store og forladte vej igennem ørkenen, hun håbede og bad til gud om at hun kunne skaffe hjælp på en eller anden måde, hun anede ikke hvor lang tid hun havde været her, fordi tiden hos Eleazar stod stille, ingen ur, ingen computer, ikke noget tv, intet. Hun kiggede på Eleazar som sang med på en sang i radioen, og kiggede glad ud på den forladte vej, hvordan kunne han gøre alt det? Han er kun 21 år og havde myrdet løs, og han havde kun fortalt hende om et par mord, ikke andet, hun ved intet om ham, kun at hans mor ikke vil se ham fordi han var ’en slem dreng’ Oh gud stakkels mor tænkte hun og så på hendes negle, som han havde malet små og smukke mønstre på, jo han var en dygtig kunstner, hun havde set hans malerier nede i kælderen af mennesker og nogle underlige hun ikke kunne sætte ord på… Hun rettede sig op i sædet da hun så er gammelt og forfaldent skilt hvor der stod ’Velkommen til Cornmall’ ”De har bare verden bedste milkshakes!” udbrød Eleazar og kyssede hende hastigt på kinden, imens hun febrilsk kiggede efter mønttelefoner eller bare en net cafe. Men nej, den lille landsby bestod kun af et par få huse, og en tankstation, og et par butikker og få mennesker, shit. Eleazar parkerede på en lille parkeringsplads, løftede han hende imod en cafe. Der var hamrende varmt og hun kunne mærker oppe fra Eleazars favn, hvordan asfalten brændte, og forstillede sig hans sneakers smelte. ”Vi smutter over og får noget mad, jeg har ordnet det med tøj, og det kommer i morgen” sagde han og nussede hendes våde hals, der stank af sved. Der var nogle få kunder i cafeen, måske kunne få hjælp der? Ikke så stor chance, Eleazar kunne se hende. De satte sig helt i den anden ende af hvor de få kunder sad og nød en burger eller muffin. Cafeen så hyggelig og rigtig amerikansk ud, og en gammel mand kom og tog imod deres bestillinger, og bad dem komme op og skrive i en slags gæste bog, som cafeen lige havde fået. ”Ej, kan du ikke lige skrive mit navn for mig? Jeg skal på wc” sagde han, og kyssede hende kærligt. ”Det skal jeg nok” lovede hun og gik op hvor en mand på omkring de 25 år rakte hende gæste bogen hvor hun skrev hendes og Eleazars navn i, og med et ramte tanken hende om at skrive hjælp. ”Hallo? Det jeg skriver nu, det skal du gøre for mig!” sagde hun alvorligt og var ved at skrive hjælp, lige da Eleazar lagde en blød hånd på hendes skuldre, og smilede. ”Kom, vi skal spise, maden er det skat, kom” sagde han og trak hende imod den ende de sad i, og så hvordan manden kiggede underligt på hende, og hun sagde hjælp uden at sige en lyd, og han havde af alle fattet budskabet, og så chokeret på dem. Imens Eleazar proppede sig med mad, sad hun og kiggede ned på hendes pomme frites, og kiggede febrilsk efter manden, men han var der ikke. ”Spis dog, vi har en heeelt nat foran os Sarah altså, du vil så gerne have sprøjten HVA?” råbte han, og var meget hidsig, og hans grønne øjne så ud til at eksplodere. ”Ja… Jeg skal nok Eleazar…” hviskede hun, og så at manden stod med bonen og ville have en betaling. ”Er der noget galt her?” spurgte han, og Eleazar kiggede på ham med et forfærdeligt grin. ”Nej, slet ikke, og hvad vil du?” ”Have at du betaler for maden, plus du og din dame skal skrive under hér” sagde han og pegede på et par tomme linjer. ”Hvad fanden… Skrive under på alt, hold da kæft” mumlede Eleazar og skrev hurtigt hans navn flot ned på den første tomme linje og gav manden et par sedler. Da han rakte Sarah bonen og kugle pennen, kiggede han på hende, som om han ville have hende til noget. Hun skrev hendes navn, og så hurtigt på Eleazar som stirrede tomt ud af vinduet, og hun skrev hurtigt politi hjælp, og nærmest smed bonen i hånden på manden, som nikkede alvorligt og gik. Hun mærkede hvordan håbet igen sprang op i hende, og var alligevel bange for at der ikke vil ske noget. Hun begyndte langsomt at spise maden, og så hvordan Eleazar fik en slagt trækninger ved læben og mumlede lavt for sig selv, hun kunne ikke lide det, fordi det skete af og til når han var blevet sur eller gal på hende. ”Skal vi gå? Jeg kan ikke spise mere, og er mæt nok” sagde hun, og rejste sig langsomt, og gik imod døren, og ud på vejen med Eleazar i hælene. Og imens krydsede hun fingre og sendte gud en kærlig tanke. ”Vi skynder og hjem, jeg er enormt trængende efter dig” sagde han hæst og rev hende imod bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...