Mit hjerte er piercet...

Smerten fra dine øjne, der kun så mine tårer borer sig ind i mig. Og jeg skrev en lang række tanker mens du pakkede dine ting.

0Likes
0Kommentarer
414Visninger
AA

1. Første, sidste og eneste kapitel. Men lad det ikke stoppe....

Smerten fra dine øjne der kun så mine tårer borer sig ind i mig. Og jeg skrev en lang række tabker mens du pakkede dine ting:

Tanke #123534 tager du hjem nu... græder jeg til celina ree og måske cutter jeg for første gang i lang tid... bare for at være melodramatisk...

Tanke #123533 hvad skete der lige der? Du overraskede mig totalt. Samtidig med at overbeviste mig totalt. jeg prøver at forstå dig, men så prøv du at forstå hvordan det som en 16 årig pige kan være svært at sætte sig ind i en 14 årig dreng. Især når den slags kun snakker om en ting.. stort set. Jeg tror nok det med et fint ord heder hormoner. Altså dem der leger med mig, især når jeg "i periode." Og det er svært at finde ud af hvad man skal tænke og tro, for slet ikke at sige, eller ikke sige. Nu kommer du herind om lidt, og jeg ville ønske at jeg kunne spole tiden tilbage. nej jeg vil ikke på p-piller. Basta. Også selvom det sikkert ville gøre en hel masse ting lettere. Selvfølgelig. Måske er jeg ved at blive for voksen i min hjerne. Det vil jeg helst ikke. Jeg vil bare blive her. Jeg elsker dig.

 

Tanke #123535 Jeg forstår dig desværre.

Tanke #123537 Du ser vist kun mine forgrædte øjne.. men hvor ville jeg ønske hvordan det hænger sammen indeni mig. Det der er så svært at forklare. Og jeg har tænkt meget over det hele. Om det at du har presset mig.. ja, men der er intet jeg fortryder. Jeg er tryg hos dig. eller det plejer jeg at være, nu sidder du og ser ked og skuffet ud. Jeg tror du skræmmer mig lige så meget som jeg skræmmer dig lige nu. dine arme er korslagte, jeg snøfter. tasterne der trykkes ned lige nu lyder som stortrommeslag, i mit værelse som er blevet uhyggeligt stille. tænkt dig om, men forlad mig ikke. Slet ikke til mit eget bedste. Vi har hver især et ansvar overfor os selv, og jeg har valgt dette, jeg har valgt dig. Aldrig har jeg fortrudt. please tænkt dig om, men forlad mig ikke.

 

Tanke #123538 Du er den eneste der har fået mig til at føle mig smuk.

Tanke #123539 nu tog du hjem

Tanke #123540: Tanke #123534 Gør det ikke. Du skal ikke skade dit smukke legme. Hvis jeg kunne, ville jeg tage den spidse genstand som du har til rådighed. Jeg ville nemlig ønske at nogen havde taget min.. Gør det ikke. - Der fik jeg svar på en af mine tanker men lidt senere giver jeg hende klar besked.....

Tanke #123541 Og nu glæder jeg mig til at jeg er den eneste vågen.

Tanke #123542 Tanke #123540 please shut up!

 

Jeg er lige kommet I tanke om at jeg ikke tog nogle af mine smukke knive med hjem. Ingen af dem. Så sidder nu i mørket med computeren som eneste lyskilde og skriver til tonerne af celina ree. Hun synger ”du er jo ude af dig selv, vi mødes måske igen… …. Så pas nu godt på dig selv, og hvis du gerne vil hjem, så finder jeg dig igen…” jeg har lukket alle de sider ned som du åbnede og det føltes godt. Jeg forsøger at tømme mig selv for alle andre følelser end smerte mens jeg af og til kaster blikket på mit sytøj. Kuldegysninger jager igennem min krop, mens celina starter på en ny sang. Jeg elsker de tekster:  

Jeg løber I'mørket, Blændet af det lys der brænder mig. Jeg mærker min modstand Og ser at jeg er skrøbelig.

 

Tag om mig, Føl på, Se mig.

 

(Chorus) Se på mig før jeg forsvinder, Før livet tager livet ud af mig. Hold mig fast før jeg forsvinder Ned af min egen mørke vej. Se dig selv I mig...

 

Mit hjerte piercet. Tatoverede tårer falder nu, Fra øjne fader Lige før de lukker I, for

 

Jeg gir' op, Jeg ser fra, Gi' mig.

 

(Chorus) Gi' mig tid til at forsvinde, Før livet tager livet ud af mig. Hold mig fast før jeg forsvinder Ned af min egen mørke vej. Se dig selv mig...

 

(Brigde) Og selvom det er svært at forstå, Kan jeg være svag, kan jeg nå At få mig selv tilbage indeni

 

(Chorus) Bli' hos mig før jeg forsvinder, Før livet tager livet ud af mig. Se mig fast før jeg forsvinder Før livet tager livet ud af. Og hold fast før jeg forsvinder Ned af mig egen mørke vej. Se dig selv mig...

 

Jeg afviser min mor og min søster da de vil ind og sige godnat. Min stemme er helt klar og rolig. Jeg har været et sted hvor jeg skulle stoppe med at græde på kommando før. En lille bange tanke presser sig på: hvad hvis du ikke kan gøre det? Hvad hvis nåle ikke er godt nok denne gang?

 

 

Hvis jeg gir' op nu Hvis jeg lar' alting op til dig Hvis jeg gir' slip nu Hvad gør du?

 

Hvis du kan eje Alt hvad jeg aldrig havde I mig Så sælger jeg ud for dig

 

Tiden blir' for kort Torne I sort

 

Hvis jeg er din for nu Vil du dræne mig Hvis jeg går linen ud for dig Hvis jeg kaster mig Ud fra kanten af Hvad jeg har tilbage Hvad så?

 

Så kompromisløst Når jeg forsvinder fra verden I Hvert spadestik til min egen grav Dit blik har nåle Og som en dukke uden navn Står jeg I skyggen af dig

 

Så køligt og kort Torne I sort

 

Hvis jeg er din for nu Vil du dræne mig Hvis jeg går linen ud for dig Hvis jeg kaster mig Ud fra kanten af Hvad jeg har tilbage Hvad så?

 

Så ta' at fat du gør ondt Og river alting itu Jeg har sagt til jeg falder Så grib mig nu Ka' du se at du gør ondt Og river alting itu Jeg har sagt til dig jeg falder Så grib mig nu Grib mig nu

 

Hvis jeg er din for nu Vil du dræne mig Hvis jeg går linen ud for dig Hvis jeg kaster mig Ud fra kanten af Hvad jeg har tilbage Hvad så... Hvis jeg er din?

Der sidder en nål i mit ben nu… tog mig lidt tid at overveje hvor jeg skulle ”gøre det” da jeg beslutter mig for at anklen er neutral. Jeg gisper lidt da jeg stikker den ind, normalt kører jeg den igennem lige under huden og trækker så kraftigt op. For at få en rille. Denne gang presser jeg den dybere ned og bider mine tænder sammen hver gang jeg presser den endnu en millimeter. Utroligt at der stadig er så meget fysisk smerte tilbage at føle når mit hjerte føles helt hårdt. Håber inderligt og desperat at han stadig elsker mig efter hans tænkepause. Hvis han ikke gør… ja jeg var lige ved at skrive: så ved jeg ikke hvad jeg gør. Men det ved jeg jo godt: jeg lukker mig inde, bliver rebellisk og hører konstant musik. Går duknakket men undskylder med søvnmagel hvis nogen spørger. Jeg går i en slags koma, piner mig selv med realiteten af en smerte til der ikke er mere tilbage. Som om smerten nogensinde hører op.

 

 

Nu vågner jeg op næste morgen. Alt virker på en gang ligegyldigt og alt alt for virkeligt. Jeg sender straks en besked til mine to bedste venner. Godt nok har jeg lige været oppe at skændes med den ene ( hvor er jeg dog dygtig for tiden hva? ) men jeg har bare så meget brug for dem lige nu.

Måske går jeg ned og tager noget morgenmad om lidt... jeg orker bare ikke at se min mor, og søster i øjnene. Jeg stak kun én nål i i går. skal jeg være stolt? Jeg ved det ikke, der er så mange forvirrende følelser som jeg slet ikke kan hitte hoved og hale i.

 

 

Hører stemningsmusik fra Harry Potter filmene, og ønsker brændende at jeg kunne spole i tiden. Gøre og sige tingene om. Dumme dumme mig! 

 

(tankevæggen ved det elektriske barometer <3 )

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...