Life. Love. Fact. Fiction. Faction.


0Likes
0Kommentarer
391Visninger
AA

1. Life, love. Fact, fiction. Faction.

Én ting, der altid har fascineret mig er min evne til altid at uvirkelige det virkelige. Før jeg taler til hende, ser jeg mig selv i et kamera tale til hende. Når jeg går hjem fra mødet med hende, ser jeg mig selv igennem kameralinsen, gå langs søerne med en kærlighedssang i baggrunden. Alt hvad jeg foretager mig, forestiller jeg mig oppe i mit hoved, før det finder sted. Og meget sjældent er de to scenarier ens.

For det går aldrig som i "filmen". Tilfældighederne, der fører til livets store kærlighed sker kun i filmen, ikke i virkeligheden. De 5 minutter du vågner for sent, der gør at du ikke når den bus, du skulle have taget, og forsøger at nå en anden, men på mellemvejen farer vild, og spørger en fremmed til råds:

"Undskyld, ved du hvor den nærmeste station er?"

Og den selvsikre pige, der er lidt genert, utrolig smuk, men normalt-agtig-udseende alligevel, svarer dig pænt, hvorefter du følger hendes råd. Efter du er gået et par skridt, siger hun:

"Vi kan følges, hvis du vil? Jeg skal alligevel samme vej.", og smiler.

Og gnisten er tændt, og filmen ruller.

Nej, du vågner for sent, når ikke bussen, kommer for sent til eksamen, bliver udelukket fra den, og kan først tage den året efter.

Livet er så svært at forstå! Kvinder endnu sværere! Og jeg tror først jeg lærer at forstå livet, når jeg forstår kvinder, fordi de bærer livet i maven!, fortæller stemmen i filmen.

Life. Love. Fact. Fiction. Faction.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...