Galla

Sarah er lun på Jan. Men Sarah's mangel på selvtillid får hende til at tro, at der er et lysår imellem dem. Til en galla, sætter Jan sig pludselig ved siden af hende...

18Likes
10Kommentarer
1907Visninger
AA

1. Holder han min hånd?

Jeg sad på sidelinjen. De andre dansede. Tideligere på aftenen følte jeg mig som en prinsesse. Nu var jeg askepot efter klokken 12. Der var kun 4 drenge i vores klasse og ingen af dem havde spurgt mig. Jeg havde ikke modet til selv at spørge en af dem, så det var vel min egen skyld.

 

De andre dansede ude på gulvet i gymnastiksalen mens jeg sad på en af plasticstolene sammen med alle de andre der enten heller ikke havde nogen partner eller var trætte. Jeg kiggede rundt. En..to..tre. tre..? kun tre drenge fra klassen. Jeg kunne ikke se Jan. Men nu var der jo også mange ude på gulvet. Det kunne være at han var i den anden side af salen. Nå pyt. Jeg kunne vel være ligeglad med hvem han dansede med.  

Men.. hvad hvis det nu var Hannah? Hun er jo både høj, tynd og populær. Og hendes kjole er fantastisk. Tyrkisk blå med de der glimtende blomster der løber op ad siden. Den kjole ville jeg have haft. Men jeg var ikke høj nok til, at passe den. I stedet er jeg iført en lilla kort silkekjole. Mit yderste hår var sat op i en hestehale. Jeg følte mig smuk.  

Men, hov. Er det ikke Hannah der danser derovre? Med Alexander! Men.. det vil sige at Jan dansede med en anden.. eller ingen. Så! Slå det nu ud af hoved! Jeg havde ingen mulighed for at danse med HAM om så jeg var den sidste kvinde på jorden. Jeg kunne lige så godt glemme det.  

Tiden gik og piger rundt omkring mig blev budt op til dans. Jeg havde snakket med min gode veninde Jytte i et stykke tid, mens hun og hendes kæreste havde taget en pause. Nu svingede de hinanden rundt derude. Flot og elegant. Jeg ville også danse. Jeg kiggede til venstre. Der var ikke nogen ledige fyre. Jeg kiggede til højre. Der sad Jan.

Lige ved siden af mig sad Jan. Han havde en anderledes smag i forhold til andre drenge. Han havde sit gyldne hår sat op på den sædvanlige måde. Sideskilning med en enkelt elegant krølle i panden. Hans jakkesæt var langt bagpå og han havde et bredt mørkerødt bånd rundt om livet. I hverdagen lignede han en gentleman. Lige nu lignede han en eventyrprins. Jeg følte en varme i kinderne og det gik op for mig at jeg rødmede.

Hvorfor sad han ved siden af mig? Hvorfor var han ikke sammen med de andre fra klassen? Hvorfor… tusind spørgsmål rendte rundt i mit hoved. Der gik lidt tid før jeg opdagede at han kiggede på mig. ”hej” sagde jeg. Det var lidt akavet. Han svarede: ”hej.” på en eller anden måde kunne han altid tale til en som om han var dybt interesseret. Som om at samtalen havde handlet om noget vildt spændende. Også selvom det kun var et ord. Man følte sig ønsket.

Hans arm rørte min. Han lagde åbenbart ikke mærke til det selv. Han kiggede på de dansende par. Gad vide hvad han tænkte på. Måske var det fordi sæderne var så tætte, at vi rørte hinanden. Uanset hvad var det dejligt. Bare, sidde sådan her og have kontakt uden ord. Det var sådan jeg foretrak det. Jeg ville låse tiden fast lige nu. Nyde hvert sekund før han ville rejse sig og gå sin vej igen. Gå sin vej og aften ville slutte og efter weekenden ville Hannah igen flirte med ham og han ville æde det råt og jeg ville bare se på og… det ville bare være som det plejede.

Jeg strøg mit knæ i cirkler med en finger. Silken føltes dejlig at røre ved. Varmen fra Jan's skulder gik igennem hele min krop. Fra skulderen og ned gennem overarmen, ned til underarmen. Da den kom til hånden var varmen blevet stærkere? Det var ikke varmen fra hans skulder. Han holdte min hånd.

Hans hånd lå blidt over min. Jeg kiggede på ham. Han kiggede tilbage og tog hånden til sig. ”undskyld.” sagde han. Og kiggede væk igen. Et uheld? Hvor trist.  

Efter en ekavet pause spurgte jeg: ”Hvorfor er du ikke ude og danse?”. Nu hvor vi sad sammen kunne jeg lige så godt udnytte tiden til at snakke med ham. ”jeg kunne ikke finde nogen, at gå med” Svarede han som om det ikke betød noget. ”hvorfor ikke? Kunne du ikke have taget med Hannah? Eller en anden fra klassen?” Han rystede på hoved. ”jeg gad ikke spørge”. Gad ikke? Hvilken dum ting at sige! ”hvorfor danser DU ikke?” spurgte han.

Jeg rødmede igen. ”jeg kunne heller ikke finde nogen.” Han smilede sit sædvanlige varme smil. ”kunne du ikke bare have spurgt nogen?” Jeg sukkede opgivende. ”Nej for alle de andre drenge havde sikkert nogen andre de hellere ville gå med.” Det var akavet. Han fortsatte: ”hvis der er nogen du godt kan lide skal du da bare spørge.. ellers kommer du aldrig til at følges med nogen.” Han smilede stadig. Lidt af farven var forsvundet fra mine kinder. ”det er bare fordi…” jeg tav. ”Er der ikke nogen du kan lide på skolen?” spurgte han. jeg tøvede og kiggede ned på mine hænder der var foldet i mit skød. ”..jo”, ”hvem?” det kom meget hurtigt.

Hvem, spurgte han? HVEM? Han sad jo lige ved siden af mig for pokker! Det kunne jeg jo ikke sige! Så ville jeg være totalt slutty! ”Secret.” endte det så med. Farven steg op i mine kinder igen. Der gik lidt tid og jeg troede at samtalen var ovre.

”Sarah?” ”Ja?” svarede jeg og vendte hoved mod ham igen. –chu. Idet jeg vendte hoved, havde han lænet sig frem og overraskede mig med et kys. Jeg tror, at jeg lignede en tomat.. nej.. en chilipeber, efter det. Han smilede drilsk.

 

”Vil du NU fortælle mig det?”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...