Solgt!

De 1500 kr. røg ned i pungen, jeg tog mit tøj på og smuttede ud i kulden. Jeg gav ham ikke mit navn eller nummer, kun en regning. Værelset var dekoreret med en masse kunst, de ældgamle rosa farvede vaser stod på hvert sit lille bord. Sengen var stor, større end en normal bred dobbeltseng. Det var dyrt, den boblende champagne, de smukke røde roser, den lækre aftensmad. Han havde gjort noget ud af det, og jeg tog ham som en storm. Jeg er Storm.

8Likes
4Kommentarer
1979Visninger

2. Spillet

Det hvide blanke hus, granit trapperne, indkørslen med den ene Mercedes. Hun er der ikke, derfor er jeg her. Franskbrødet ryger halvspist ud, spild af penge. En gartner går rundt i haven, går på det lille lag sne, der knirker hver gang han tager et skridt. Blomsterne skal vel redes, i hvert fald dem der stadig kan. November er koldere end forventet, og det har taget mange med storm. Den hvide dør går op, knirkende. En høj, ret muskuløs og brunhåret mand står og smiler. Jeg kører en hånd gennem det uvaskede hår, smiler og går op til ham. Showtime. Den store entre er pyntet op med dyr kunst, akkurat ligesom hotelværelset. Jeg går hen til et lille bord, med et forskelligt udvalg af dyr alkohol. Jeg tager et glas, hælder noget dyrt whisky i og tager en slurk. Jeg kniber øjnene sammen, sluger det og går hen til ham. Tilfreds, han er tilfreds. Omfavnelse, han omfavner mig, holder mig tæt op af hans krop. Jeg kan mærke, hvordan hans puls stiger. Dybt, han ser mig dybt i øjnene, hans brune bløde øjne, forvandles til lyst og begær. Kærtegn, han kærtegner mig, jeg tillader det. Smerte, det gør ondt, det gør altid ondt. Som en kniv trænger han op bagfra, jeg kan mærke tårerne, høre hans åndedræt. Jeg bliver omfavnet af mørke, endnu en gang. Jeg har en dårlig smag i munden, alle mine muskler er anstrengt og jeg har det som om, at jeg har løbet et maraton. På bordet ligger der 2000 kr. Jeg kigger på dem. "Er det det værd?" Tænker jeg fortvivlet. Duften af nyvasket sengebetræk er behagelig, jeg mærker en varm hånd på skulderen. Nyvasket står han og smiler, jeg sætter mig op, smiler trods smerten. "Der er mad, hvis du altså har lyst?" Siger han mens han rømmer sig. Jeg smiler mens jeg siger: "Hvorfor ikke? Jeg kan vist godt klemme noget ned." Den store spisestue, er på størrelse med min lejlighed. Han lægger armen omkring mig, trækker en stol ud, hvor jeg sætter mig. Han kigger på mig, holder øje med min reaktion, men jeg smiler bare. Masken, den maske jeg altid har brugt. "Øhm... Jeg ved ikke... Kan jeg købe dig, helt?" Han kigger ned, han er underdanig, jeg styrer spillet. Jeg kigger på ham, jeg smiler med et grin på læben. "Måske? Har du penge nok?" Svarer jeg. Han fnyser, smiler og smider 10.000 kr. på bordet. Han er stadig med, han spiller stort. Han er forberedt. Jeg hugger pengene til mig. "Deal." En bil kører op i indkørslen, han går i panik. Skubbet ud af bagdøren, løber jeg ned på Strandvejen, over til en bus der holder ved et stoppested og forsvinder. Brune dybe øjne, kort brunt hår, høj og veltrænet. Rig. Han er perfekt, en ny brik til spillet.

Jeg slentrer ned af Ryesgade, kigger på alle de blanke vinduer. Frellsens har lige lukket, en ung pige med blondt hår kommer ud, klokken er kun fire. Pudsigt at butikker lukker så tidligt om lørdagen. Hun smiler, hun genkender mig, jeg kender hende. Jeg køber kun, når hun står der. Hun har en form for tryghed omkring sig, hun hviler i sig selv. Hun er smuk. Vi fulgtes mod busgaden, hun drejede af, jeg fortsatte. En stemme, ikke bare en stemme, men stemmen. Hr. Klausen. Jeg vender mig om hurtigt, går. Jeg kan høre hans skridt komme tættere, han løber. Jeg mærker et slag i baghovedet, jeg falder forover. Råb, hjælp, mennesker, hold jer væk. Gå væk. En ældre dame med dybe rynker hjælper mig, hun holder Hus forbi og en pose McDonald's, hjemløs. Jeg kommer på benene og går, jeg ser ikke tilbage, jeg fortsætter. Som altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...