unexpected love

Lucas er en helt normal skoledreng, hans liv har været helt normalt. En mor, en far og et normalt hus. Men en dag lægger han mærke til at en dreng fra den ældre klasse tit kigger på ham, en dag kommer de i snak sammen, og venskabet vokser. Men bliver det kun til et venskab eller mere?

11Likes
42Kommentarer
2969Visninger
AA

1. Første samtale

Der var stille, ingen fra klassen var kommet indu. Og for en gang skyld, var der rent i klassen. Jeg sad helt alene, da jeg kom til at møde lidt for tidligt, end jeg plejede! Jeg kunne høre nogle af pigerne fra klassen, snakke ude på gangen. Og da de kom ind i klassen, kigger de med et mærkværdigt blik. "Godmorgen Lucas" Sagde den ene pige Kathy "Hvor lang tid har du siddet her?" jeg kiggede op på dem, og blev glad for at jeg ikke skulle sidde alene mere! "Har nok kun været her i et par minutter!" svarede jeg, og smilede til dem begge. De satte sig begge ned, og med tiden kom de andre fra klassen, og det samme med James som sad ved siden af mig. Han var klassens "seje dreng". "Hey" Sagde han og satte sig på en rigtig drene måde, med benene spredt ud til begge sider. "hej" sagde jeg og smilede til ham, da var nu synd at han spillede så smart, da jeg af en eller grund altid havde syntes han var tiltrækkende. 

Efter timen, og alle var gået ud til frikvarter, gik jeg ned på biblioteket. Jeg elskede at være der, selvom at her for tiden havde jeg følt at jeg blev overvået af en dreng, en dreng der gik en til to klasser over mig. Han kiggede altid på mig, og næsten vær dag kom han tættere og tættere på mig. Jeg satte mig ved et bord, der var helt henne ved et hjørne, og hvor nogle gigantiske vinduer hang ud imod hele byen. Jeg havde taget en bog med som jeg elskede at læse i, den hed "Uventet kærlighed" der var flere bøger, men jeg var nu kun ved etteren. Da jeg havde læst i et par minutter, kunne jeg hørre en stol der blev trækket ud. Jeg kiggede op af reaktion, og ved stolen stod ham drengen som altid kiggede på mig. Han sagde lavt hej, og satte sig ned. Jeg svarede ikke men kiggede bare på ham. Han havde smidt en helt masse mapper og papir ud. "Du hedder Lucas, ikke?" Spurgte han og smilede til mig. "Jo" svarede jeg og kiggede ned i min bog igen. "Jeg hedder Christopher" sagde han "jeg går i 3g". Jeg kiggede på ham igen, og så at han havde han en hvid skjorte på som var lidt åben, hans hår var sort og gik cirka 2 centimeter længere ned end hans ører, han havde meget mærke brune øjne som skinnede da solen gik ind på ham. "undskyld mig, men hvor kender du mig fra?" spurgte jeg og var egentlig ret nysgerrig. "du går vist i klasse med min lillesøster Kathy!" sagde han, men jeg havde egentlig aldrig vidst at Kathy havde en storebror. "ohh okay! Sært" Sagde jeg og kiggede ned i min bog igen. "jeg tror vist hun har en lille forelskelse på dig!" sagde han "det er sødt!". "virkelig? Jeg er nu ikke til sådan en type" sagde jeg og blev helt nervøs, da han virkelig sad og snakkede til mig. "hvad type er du så til?" spurgte han og lænnede sig lidt hen af bordet. "du skulle bare vide!" sagde jeg og hørte det ringede ind. Vi begge rejste os op, og da vi kom hen til døren kunne jeg mærke at han tog hans hånd på min skulder, jeg rystede helt i kroppen, og vidste ikke man kunne være så nervøs over for en anden person. "Men kan du have det godt!" sagde han da han kom til hans klasseværelse, og gav slip på min skulder. Han stod ved døren og kiggede på mig hele vejen ned af gangen. 

Jeg kom ind i klassen og hørte at de andre piger snakkede, Kathy kiggede på mig og rødmede, men jeg ignorerede det og satte mig på min plads. Der gik ikke to sekunder før hun kom hen til mig og spurgte:" hey Lucas. Jeg tænkte på om du skal noget her på Fredag, altså du ved i morgen. For pigerne og nogle af vores venner kommer hjem til mig og holder fest vis du skal kalde det, det! Og deres andrer venner kommer også! Men jeg tænkte på om du ville komme?" Jeg smilede til hende, og hun så helt vildt nervøs ud. "Klart! Hvorfor ikke!" sagde jeg og smilede til hende. Hun reagerede med et stort smil, og løb over til hendes veninder igen, og kunne høre de hviskede:" jeg sagde jo du kunne! Var det så slemt?" og meget andet. Jeg grinte stille og kiggede ned i bordet, jeg skulle virkelig hjem til der hvor selve Kathy's bror Christoper også var. Men jeg håbede på at han ikke var hjemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...