Tick Tack~ It was a lie.

En dag kom han, For at besøge mig: Pigen som var blevet sendt på gaden af sin egen mor. De hårde og kolde, fattige stræde i Seoul. Til sidst tog han mig med, med til et sted hvor der var mad, varme og Kærlighed. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at han ikke var den, han sagde han var. Men da var det allerede for sent. Tiden går for hurtigt. Jeg ville ønske jeg kunne ændre det. Mianhae Dongho-ah.

11Likes
140Kommentarer
2723Visninger
AA

5. Liar, liar..~

Dongho skulle lige til at stige på bussen, men stoppede pludselig op. Han stod lidt, med ryggen til mig, og så ud til at overveje noget. Han trådte til side, og rakte en hånd frem, men undgik dog mit blik. Jeg gik tøvende hen, og steg på bussen først. Han gik lige bagved mig, og de automatiske døre lukkede dovent efter os. Dongho smed nogle mønter i en sjov dims, jeg aldrig havde set før, og førte mig hen til et fri sæde. Dog satte han sig på et sæde overfor, i stedet for at sætte sig ved siden af mig. Jeg strakte spændt hals, og kiggede ud af vinduet. Jeg havde aldrig kørt i bus før, heller ikke mens jeg boede i Japan. Vi var de eneste der var på bussen, så der var helt stille.

Stilheden blev dog brudt af, at jeg klappede spændt i mine hænder og smilede stort da bussen begyndte at bevæge sig. Jeg kunne se at chaufføren, smilede og grinede svagt af mig i bakspejlet, og satte så farten lidt op. Jeg hvinede lavt, og strakte mine hænder op i luften. Dongho rystede blot på sit hovede, og fandt sin Ipod frem. 

Jeg kravlede hen for enden af det bussæde jeg sad på, og lænede mig over midtergangen for at se hvad han hørte. Han lod som ingenting, og trykkede ind på en sang, som jeg læste som: "U-kiss - Tick tack." Jeg lavede kyssemund, og tænkte mig godt om. Jeg var sikker på jeg havde hørte navnet "U-kiss" før, men jeg havde aldrig set bandet. Mange unge piger der havde været på restauranten havde snakket om dem uafbrudt i flere timer. 

"Hvem er de?" Spurgte jeg, og satte en finger på Ipod'dens skærm. "Kan du heller ikke læse?" Spurgte han, og så misbilligende på mig. "Jo.. lidt. Men jeg er altså også fra Japan!" Sagde jeg, og satte mig ordenligt ned, mens jeg kryssede mine arme og surmulede. Han så pludselig på mig, med et mærkelig blik og spurgte lidt tøvende: "Kender du dem ikke?" Jeg rystede blot på hovedet, og begyndte at lege lidt.

Jeg prikkede mine hænder mod mine kinder, som jeg pustede op. Mens jeg kiggede tavst på sæderne foran. "Så det var derfor du ikke genkendte.." Hurtigt stoppede han sig selv, og så mærkeligt på mig. "Huh?" Sagde jeg bare, men stoppede ikke med min lille leg. "Ikke noget. Intet overhovedet." Sagde han bare, og vendte sig lidt i sædet, så han kiggede ud af vinduet.

Jeg vidste ikke at han lige nu fortalte mig en stor løgn. Noget der ville ramme mig senere. Kun på grund af min dumhed. 

Jeg kunne svagt høre det musik Dongho hørte. En bas-rytme hamrede, mens der blevet sunget: "Tick tack tick tack~" Jeg lykkede min øjne, lænede mig tilbage og stillede ind på musikken. Jeg så ikke at Dongho så hen på mig, og jeg slog øjnene op, lige på det øjeblik hvor han proppede den ene høretelefon i mit øre, og musik fyldte mit hovede. 

 

                                                  "So im going to tell you a big lie~"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...