Den hættelkædte


0Likes
0Kommentarer
534Visninger

1. prolog

Jeg ved nu at det er sandt, det man siger. At når man dør, søger man mod lyset. Man ved det er forkert, men fristelsen er for stor. Lyset er for indbydende. Smerten er uudholdelig. Man vil gøre alt for at stoppe den. Også selvom det indebærer at man aldrig får sin familie, venner og bekendte at se igen. Man tænker slet ikke over det. Men når man så har krydset broen, slår tanken ned i en som et lyn fra en skyfri himmel. Man løber alt hvad man kan tilbage, tilbage til broen, tilbage til livet og alle dets glæder, tilbage til dem man elsker. Men det er forsent...  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...