Love makes us happy {SHINee}

Aitja, også kaldet Ai, skal vise de fem nye drenge rundt på skolen. Alt går godt indtil hun bliver forelsket i en af dem. Hun tør ikke vise det, eller sige det da hun ikke er sikker på at han er forelsket i hende.

13Likes
106Kommentarer
2618Visninger
AA

5. Far..

... De kom. 'De' populære, eller som jeg kalder dem. "De der mobber mig.." Jeg ved virkelig ikke hvad jeg har gjort. Det eneste jeg har gjort.. Var at komme til skolen? Når jaer, okay. Det er problemet. Alle på skolen kunne lide mig da jeg kom, og det blev 'De' sure over. Så de vil tage hævn. Det må jeg vel leve med? Naarj.
"Hey. Du dér. Du står i vejen for Os." lød en stemme, inden jeg blev skubbet væk. "Det må i vel undskylde?" sagde jeg forvirret. "Ja. Dét må du vel nok sige." lød stemmen igen. "Det har jeg os lige?" sagde jeg. Nu ville jeg bare irritere dem. "Tsk." lød det. "Taber!" lød det fra Emilie. Okay, så nu er begge grupper her? Shit. "Hun er da sig selv. Hun går i tøj der flot. Og bruger sin naturlige skønhed, i stedet for købt grimhed." lød Key umma's stemme. "Du holder bare kæft. Jeg fatter ikke at gider være sammen med... 'hende'" vrissede hun, med afsky i stemmen. "Glo på dit tøj. Glo på dig selv. Ai er helt klart smukkere end dig!" lød.. Onew's stemme? Uhm.. Jeg satte mig op. "Bare lad dem være. De kender ikke det i kalder skønhed. De vil bare gerne være populære.." sagde jeg stille. Key farrede hen til mig, da 'De' var gået. "Har du det godt? Har du ondt nogen steder? Gjorde det ondt?" spurgte han. "Key, jeg har det fint." sagde jeg med et falsk smil. "Men kan vi godt tage hjem nu?" spurgte jeg, i håb om at skifte emne. Key kiggede på mig. Jeg vendte mig mod de andre. "Har han det godt?" hviskede jeg. Jonghyun brød ud i grin, men stoppede så snart han så Key's blik. "Ja. Han har det fint. Du skal bare vænne dig til det." sagde Onew, og kom hen til mig. Key's blik hvilede igen på mig. "Seriøst Key. Det der er altså uhyggeligt." sagde jeg. "Undskyld Ai." sagde han med et stort. "Hvorfor står vi her?" spurgte jeg. "Vi venter på at du begynder at gå, så vi kan se dit hus." svarede Onew. Jeg kiggede efter mine veninder, i håb om hjælp. Men nej, de var væk. Tak piger. "Ehm, vi kan ikke tage hjem til mig. Min far er ikke hjemme. Og eh, han har de eneste nøgler." sagde jeg nervøst. "Ai. Er der noget galt?" spurgte Taemin. "Eh nej, alt er helt fint." svarede jeg.. Med rystende stemme. "Ai? Er du sikker?" spurgte.. Key. "Selvfølgelig er jeg sikker på det." sagde jeg. "Men kan vi gå nu?" "Joda. Hjem til os." sagde Onew, med et smil i stemmen. Jeg smilte, et ægte smil. Det overraskede mig. Drengene begyndte at gå, jeg løb stille efter dem. "Hvor langt skal vi gå?" spurgte jeg.. Glad? Wow. Jeg begyndte at smile større. "Vi er der om lidt." svarede Minho.


3. person.

Men hvad ingen vidste var, at faren venter lige rundt om hjørnet. Og det tegner ikke godt.
Hun går med fem drenge, hvad vil han ikke sige?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...