Festkomitéen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2012
  • Opdateret: 4 jul. 2012
  • Status: Færdig
Kathrin skal til at starte i 1.g. sammen med hendes barndomsveninde Suri. Den første dag på gymnasiet er altid hård for 1.g.erne, men det bliver værre for Kathrin der falder pladask for 3.g.eren David. Men han er jo ikke bare en 3.g.er. Han er nemlig formand for festkomitéen. Personen som hele skolen ser op til og personen som alle kender. En 1.g.er kan vel ikke være sammen med en 3.g.er?

9Likes
9Kommentarer
2877Visninger
AA

1. ET

Første dag i Gymnasiet. Jeg havde ikke regnet med at nå så langt. Ikke nok med at jeg følte mig dum, nej, bare det at komme ud af hoveddøren i morges var slemt. Min mave var fuld af sommerfugle, og end ikke min deodorant kunne hjælpe på min kolde-sved mere. Min mor havde givet mig et kram og et kys på kinden inden jeg tog af sted. ”Du kan godt! Vis dem hvad du duer til!” Sagde hun og tog på arbejde. Det kvarter der var mellem hun tog af sted, til min bus kom, var forfærdeligt. Jeg havde overvejet mindst 75 gange om jeg skulle blive hjemme. Jeg havde sågar skrevet til min veninde Suri at jeg havde det dårligt. ”HVIS DU IKKE KOMMER, DØR JEG” truede hun. Det ville også være trælst for hende, hvis jeg blev væk lige præcis i dag, vi var nemlig uadskillelige.

Vi havde været sammen dagene op til skolestart, og aftalt at vi skulle sove sammen og tage sammen af sted. Men hendes mor havde holdt hende hjemme, da hun ville have billeder af hende gå ud af døren på hendes første dag på gymnasiet. Suri er min bedste veninde. Hun går altid i slidte jeans og en random farverig bluse til. Hendes hår er lige så farverigt, da hun farver hår engang hver anden uge, men lige for tiden er hendes hår tyrkis. Hun er den ældste i en søskende flok på 5. Hendes mor var derfor meget glad for at Suri valgte gymnasiet, så hun kunne være et forbillede for hendes mindre søskende. Det var noget af et pres. Jeg selv har kun en storebror der er ved at uddannes sig til buschauffør i Tyskland. Så jeg ser ham meget sjældent. Han havde sprunget gymnasiet over, derfor var det her ikke kun en stor dag for mig, men også for mine forældre.

Selvom min bus kørte lige forbi skolen, stod jeg ikke af. Suri ventede nemlig på mig på stationen. Vi havde aftalt at vi skulle gå sammen op på gymnasiet, da vi havde fået at vide at 2. og 3.gerne var meget onde første skoledag. Vi tog bussen op sammen med nogle af vores gamle klassekammerater så vi følte os lidt mere trygge, men allerede da vi kørte op imod skolen kunne vi se hvad der ventede os. Hele vejen fra stationen af og op af bakken til skolen blev alle de nye 1.g'ere standset af 2. og 3.g'ere og fik smidt vand i hovedet, mel i håret og tegnet sære ting i ansigtet. Vi valgt at stige af på den anden side af vejen og se om vi kunne smutte inde uden nogen fik fat i os. Men da vi gik over vejen, kom en af vores venner Viktor fra 2.g med en sprittush i mod os. Jeg løb en lang bue udenom, men blev fanget af nogle 3.gere. De tegnede mig i hovedet mens jeg strittede imod med arme og ben. Suri blev fanget af Viktor og havde fået en kæmpe blomst tegnet lige midt i panden. Jeg kunne ikke lade være med at grine, selvom jeg ikke slev kunne se hvad jeg havde fået tegnet i hovedet. Da vi flygtede fra dem og endelig nåede hovedindgangen stod nogle flere 2.g'ere med glimmerbøsser over folks hoveder. Vi havde ikke andet valg end at smutte hurtigt igennem og vaske glimmeret ud af håret senere.

Da vi kom ind var der næsten ikke mere plads i forhallen. Der var tusindvis af nye elever der ikke vidste hvor de skulle hen. De kiggede sig forvirret rundt efter folk de måske kendte. Da næsten hele vores gamle årgang skulle gå på gymnasiet, var det ikke svært for os at finde nogle velkendte ansigter. Vi hilste på dem vi kendte, mens vi bevægede os gennem den store menneskemængde. Vi fandt vores venner Casper og Daniel siddende på en bænk næsen helt nede bagerst. Caspers halvlange blonde hår var fyldt med en kagedejs ligene supstands og hans buttede ansigt blev et stort smil da han så vi kom over imod dem. Perfekte Daniel så møg fornærmet ud. Han havde samme supstands ud over sit dyre mærkevare tøj og sit perfekt tilbage redte hår. Han har altid været et værre modedyr, derfor har alle troet han var bøsse, indtil det kom frem at han var helt vild med mig. Han har ikke fortalt mig det direkte, og hvis han en dag gør det ved jeg ikke hvordan jeg ville reagere. Jeg holdte virkelig af ham. Virkelig. Men tror ikke jeg vil kunne se ham som min kommende kæreste. Tilbage til nuet. En lærer kom løbende fra en af sidegangene. Hun sagde vi skulle følge med op i storsalen. Vi fulgte hurtigt med hende før alle andre reagerede, så vi ikke kom sidst ind. Det ville være pinligt. Da vi kom ind i storsalen var der sat mindst 20 lange rækker stole op. Vi satte os cirka i midten. Vi ville ikke virke for ivrige, og på den anden sige heller ikke for afvisende.

Sådan noget tænker unge bare. Inden jeg tog af sted om morgen havde jeg allerede tænk på om jeg skulle være cool, anderledes eller med på bølgen. Jeg havde valgt mit tøj og makeup ud fra mit valg. Jeg havde selvfølgelig valgt anderledes, da det var nemmest for mig. Har været lidt af en særlig siden jeg var helt lille. Har haft nogle andre interesser end de andre og har ikke kunne følge med i moden. Det samme galt Suri. Vi er vokset op i hver sin lille by, ca 30 kilometer væk fra hinanden. Det har været lidt af en udfordring at komme over til hinanden i årenes løb, da der gik lang tid før jeg fik lov af mine forældre at tage bussen selv. Især når jeg skulle tage en bus ind til den nærmeste storby og tage en anden ud til hende. Suri satte sig ved siden af mig som den trofaste golden retriever hun var inderst inde, mens Daniel og Casper satte sig bag os. Daniel begyndte straks at børste det værste glimmer ud af mit hår. Jeg tog mig ikke af det for jeg prøvede at hører efter hvad forstanderinden sagde. Hun var en lille dame med en meget stram maske og endnu strammer nederdel. Hendes hår var glat, sort og gik ned til skulderen. Hendes små briller sad helt ude på næsetippen da hun begyndte at råbe op hvilke elever der skulle gå med hvilke lærer der stod bagerst i lokalet. Mig og Suri skreg næsten af glæde da vi fandt da vi fandt ud af vi skulle gå i klasse sammen. Daniel og Casper kom desværre i hver deres klasse. Vi gik med en lille fed mand ned af gangen igen, og videre ned af utallige små gange.

Vi skulle være i lokale 14, et af de åbenbart ældste lokaler. Det så meget forfalden ud i hvert fald. Vi fik så at vide af læren, at lokalerne her ville være de første de ville blive renoveret engang til sommer. Midt i vores lærers lang velkomst tale, bankede det på døren. En dreng med mørkebrunt halvlangt hår hoppede ind af døren og lavede en gestus med armene. Han havde en guitar på ryggen og en sort og hvid stribet skjorte ud over et par slidte jeans og et par blå converse. Han strøg håret væk fra ansigtet og satte sig op på kateteret. Han begyndte at spille guitar og synge en klart hjemmelavet sang, om hvem han var og hvad han ville. Han hed David og var formanden for festkomitéen. Han ville byde os velkommen og informere os om ungdomsklubben og den kommende fest for os nye elever. Flere gange i løbet af sangen, rystede han på hovedet for at få håret væk fra øjnene. Jeg lagde kun mærke til det, fordi håret dækkede nogle meget pæne lysebrune øjne. Da han var færdig smilede han overspillet og hoppede ned fra kateteret. Han hev et bundt sedler og af baglommen og gik rundt i den hestesko vi sad i og delte dem ud. Da han kommer over til mig, gik mit hjerte i stå. Han var endnu pænere tæt på. Han smilede skævt til mig, da han holdte seddel op foran ansigtet på mig og ventede på jeg skulle tage imod den. Suri fniste, og jeg kom ud af min trance igen, og tog imod den. Han grinte lidt af det og gik videre med sedlerne. Suri begyndte at prikke til mig og lavede kysselyde. Jeg uldede hendes hår og vrissede af hende. Da han var gået ud, begyndte vi nogle sære navnelege, så vi kunne lærer hinandens navne at kende og hvad vi lavede i fritiden. Første skoledag om og om igen. Har prøvet det 2-3 gange før. Det var bare meget sjovere i børnehaveklassen, og meget upassende på et gymnasium.

Da dagen endelig var gået med rundvisninger og stakker med informations papir, kunne vi endelig gå ned mod vores busser. Godt vi havde taget skoletasker med den første dag. Vi havde fået næsten alle bøgerne med det samme, plus en masse papirer om reglerne på skolen, vores skema for et godt stykke tid fremad og reklamer for de forskellige aktiviteter der vil være på skolen i fremtiden. ”Godt det overstået! Du tror vel ikke der er nogle 2'ger der venter på os ved stationen igen vel?” Fnisede Suri og vendte sit ansigt mod den bagende sol. ”Nej det håber jeg ikke! Ellers gemmer vi os på cafeen overfor til deres busser er kørt!” Hun kiggede på mig med et kæmpe smil. ”Skal vi ikke gå på cafe? Det meget gymnasie agtigt!” Hun trak mig i armen med ind på en lille hyggelig cafe, hvor serveringpersonalet måtte være mindst 50+. Men okay, er det ikke altid rare bedstemor der laver den bedste kage? Vi tog en senere bus, efter vi havde proppet os med hjemmelavet kage.

Det var blevet så sent, at min mor var hjemme da jeg kom med bussen. Hun stod i vinduet og vinkede da jeg kom gående hen af vejen. ”Har du haft en god dag Kathrin?” sagde hun da hun mødte mig i døren. ”Tja. Jeg skal i hvert fald i bad!” Stønnede jeg sarkastisk og gik ud i køkkenet og satte mig på bordet. ”Ja! Du glimter helt. Jeg regner med du gerne vil have nudler. Hvad skal du ellers have? Vi har noget kyllingebryst.” Typisk mor at skifte emne til noget husligt. ”Det fint. Men ved du hvad? Vi legede samme navnelege som da jeg startede i børnehaven! Jeg troede først det var en joke. For gymnasiet har altid været så.. seriøst. Nå ja, vi blev budt velkommen af sådan en sød fyr fra festkomitéen. Han satte sig bare op på kateteret! Læreren så så sur ud! Overvejer lidt at tage med til festen. Det er jo den første fest som gymnasie elev, og sådan nogle skal gå til fester.”  Min mor smilte til mig, mens hun hentede kyllingen ud af minifryseren. ”Man SKAL altså ikke med. Det noget man skal have lyst til. Det er ikke en betingelse, det ens eget valg. Men er du sikker på det ikke er for at se ham drengen igen? Han var jo pæn?” Min mor lavede nogle vip med øjenbrynene. Jeg skulede ondt til hende, hoppede ned fra bordet og satte mig ind foran fjernsynet. Jeg ville faktisk gerne se ham smile igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...