Luctus

Luctus er det latinske ord for alene. Luctus er en overnaturlig fortælling om en pige uden navn, der er kommet til en anden verden efter en tragisk død. Hendes kæreste ved navn Spes omkom også, hvilket fører til en jagt efter ham i den anden verden. Den unge pige, der bliver kaldt Luctus, møder dukkemageren Callidus, en veninde ved navn Subtracta. Historien handler mest om det at elske, men ikke blive elsket.

0Likes
1Kommentarer
1036Visninger
AA

2. Vobis

Spes var en høj, spinkel og mystisk dreng. Man kunne ane hans øjne gennem det sorte, krøllede hår der skjulte ham. Skjulte ham fra omverdenen, han var vulnerari. Han sagde aldrig noget, ikke et eneste ord. Man kunne se de lange, dybe og smertefulde ar på hans arme. Han var som mig, men alligevel ikke som mig. Han mindede mig om en krave, sort, alene og hemmelighedsfuld. Vi sad altid sammen. Vi hørte sam-men. Vi lavede minder sammen på toilettet om aftenen, gjorde rent efter os, men minderne vil aldrig forsvinde, de er permanente, fysisk og psykisk. Vi behøvede ingen ord, vi vidste hvad vi tænkte og tænkte hvad vi vidste. Tiden var ikke tid, men vand der var frosset til is. Spes gav mig håb og mod. Vi røg tjald, den søde duft fyldte vores værelser, hvorefter vi tog baner af pollen. Vi kunne ikke blive boende, vi ville ikke blive boende, vi havde drømme. Drømme der aldrig ville blive til noget. Vi var dømt til døden, fra starten af. Ingen vil kunne rede os, systemet har fejlet og svigtet os. Vi blev smidt på gaden, vi havde ingen steder at gå hen. Vi manglede pollen, Primum blev solgt. Vi stjal mad, brød fra bagere var det letteste at hugge, det eneste man skulle huske var aldrig at gå til samme bager. Vi kunne ikke leve, Spes holdte mig varm om natten, kulden var uudholdelig. Jeg solgte Secundo og Tertius, vi havde brug for pengene. Vi kunne intet få, som altid. Spes var mit et og alt, han vil aldrig blive glemt.

Jeg ved jeg skal dø, Spes sidder kold og livløs op ad muren. Han er ikke længere varm, kulden har taget ham. Jeg har ikke fortrudt, jeg har elsket, men aldrig blevet elsket. Jeg ånder besværligt, mine fingrer, tæer, ører og næse er forfrosne, jeg kan ikke mærke dem mere. Jeg kan ikke mærke mig selv. Jeg er luctus, det har jeg altid været. Spes er vågnet, vi skal videre, videre mod lux.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...