Det ukendte

Luna har været ude for noget. Noget ukendt. Noget skete dengang i vinter, men hvad ved hun ikke. Hun ved bare, at hun er alene, om at have se det der skete. For det der skete frarøvede hende hendes venner. Hvordan skal hun komme videre?
Kan hun komme videre?

0Likes
10Kommentarer
1533Visninger
AA

1. Prolog.

Jeg tænkte. Jeg tænkte for første gang i lang tid. Jeg følte andet end smerte. Jeg følte andet end smerten der borede sig ind i min krop. I det sekund hvor smerten var væk, følte jeg mig sært tom, som om jeg havde et kæmpe hul indeni, men det gjorde ikke noget, det ingenting var bedre end det altid jeg konstant føler. Jeg tror, at jeg skulle have skrevet før. Ligesom alle psykologerne og terapeuterne siger, så skal jeg få det hele ud, men de ved det ikke. De ved ikke, at jeg er forbundet med den smerte, jeg konstant føler. Jeg kan ikke få den væk. Derfor skræmte det mig, da den et kort øjeblik var væk. Det var det eneste, der var sikkert. Det eneste som altid fandtes, det som var konstant. Jeg var forbundet til den indtil for lidt tid siden. Nu er der intet der er konstant. Jo smerten kom igen, men hvad hvis den forsvinder? Så har jeg ikke engang den, så har jeg ingenting. Jeg har ingenting, og jeg er ingenting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...