The day we met -Jason McCann

Isabella er populær, går til fester og drikker. På hendes skole er der ikke en der ser ned til hende, og hun hader at blive set ned på. Hun er dog ikke typen der mobber, og går ikke ind for det. Hendes forældre er ikke rige, dog heller ikke fattige, da hun får hvad hun vil have. Hvad sker der da hun møder Jason? Han er voldelig, og finder sig ikke i hvad som helst. HEndes liv bliver ændret, og Jason vender op og ned på hendes liv..

51Likes
89Kommentarer
13166Visninger
AA

10. Lille Bella

Jeg havde tårer løbende ned af kinderne, jeg vil jo ikke. Jason kom frem, han så os åbenbart ikke. Jeg så min chance, da Alex var blevet lidt ufokuseret i at holde mig fast. Jeg kom ud af hans greb, og løb hen og krammede mig ind til Jason. Hvorfor nej ved jeg ikke, måske bare i håb om at han vil lade være. Jeg har jo ingen andre, end den anden. Vi er tre, så hvis den ene gør noget, er der jo kun den anden. Han kiggede forvirret og mærkeligt på mig. ”Hvad laver du?” Han lød helt mærkelig, jeg klamrede mig dog bare til ham. Han kiggede hen på Alex. ”Alex forhelved!” Råbte han irriteret. ”Jeg sagde du måtte gå ud og finde en anden!” Alex tog sin trøje på, og kiggede surt på Jason. ”Du skal ikke bestemme hvad jeg skal!” Råbte han vredt, Jason skulede dog bare til ham. ”Find dig en anden pige og bol, hvor svært kan det være! Jeg har sagt fra starten af, at det ikke var det fra din side at hun skulle bruges til!” Sagde han vredt. Alex trampede så vredt ud af huset. Jason sukkede. ”Du roder dig virkelig også hele tiden ud i problemer.” Jeg stod stadig klamret ind til ham, og kiggede ind i hans trøje. Jeg savner vel bare en og holde om, det jo ikke fordi at de faktisk kan li’ mig. De skal bare bruge mig, jeg vil bare gerne hjem. Han rømmede sig, nok over jeg ikke gav slip. Jeg rystede panisk på hovedet, har han virkelig intet hjerte? Det har han vel ikke, han er forbryder. Det har han sikkert ikke, idioter hele bundet. Han sukkede, og satte sig i sofaen, med mig på hans skød. Jo, lidt hjerte har han. Må jeg få en kalender? Der skal sku sættes kryds! Han tændte for fjernsynet, og lod mig bare sidde og omklamre ham.

 

 

Jeg vågnede, og blinkede lidt med øjnene. Jeg kiggede, og så jeg sad som i går. Jeg sad på Jasons skød, mens jeg havde mine arme stramt om ham. Jeg kiggede ned af mig selv, han havde også armene om mig? Sikkert fordi at han faldt i søvn, og så er det en refleks. Det gør jeg nemlig selv, det er der vist mange der gør. Han hoved lå op af mit, han sov vist tungt. Men hvis jeg rykkede mig, ville han jo vågne. Det tør jeg altså ikke, jeg kan vel prøve at sove igen. Jeg lukkede øjnene, og endte med at falde i søvn igen..

 

”Tar du pis på mig Jason! Hvad er det du går og laver med tøsen!” Jeg vågnede forskrækket op, og kiggede på Alex. Det var ham der stod og råbte, Jason kiggede bare træt på ham. Han trak på skuldrene, og kiggede ligeglad på ham. Han skulede ondt til ham, og gik så ind på det værelse han altid var inde på. Han var altid derinde, det var det eneste sted jeg ikke måtte gå ind. Hvad han lavede, ved jeg heller ikke. Jeg får ikke at vide, hvad de laver, det må jeg nemlig ikke. Jeg kiggede rundt i huset, jeg har egentlig ikke lagt mærke til, hvordan her ser ud. Jeg sidder bare mest, og kigger ned i gulvet. Jeg kiggede lidt nysgerrigt rundt. Det var jo ikke stort nej, der stod to store lamper på gulvet. Der hang også en i loftet, det var også nok til at lyse det hele op. Det var et trægulv, men der var lagt et stort sort tæppe på gulvet, ellers ville de jo fryse for meget. Der var kun en brændeovn, men den kunne snilt varme hele huset op. Der var så også den her grå sofa, som er den vi sidder i.. Kommoden står op af væggen, mellem de to døre. Det er der, der ligger tøj og diverse ting, såsom tæpper og sådan. Jo og så står der et lille tv, på et lille bord. Der er ikke så mange kanaler, men den er der da. Så var der to stole, på hver sin side af sofabordet. Det var sorte, og egentligt lidt ødelagte. Men okay, hvad kan man ellers forvente. Sofabordet var lavet af træ, og var helt mørkt. Der er egentlig ikke så meget ved det, men stadigvæk hvad kan man forvente. Jason strakte sig og kiggede lidt på mig. ”Du sidder her stadig, jeg har på fornemmelsen, at du bedre kan li’ mig end Alex.” Han smilede kækt, og kiggede ned af mig. Jeg himlede med øjnene og rejste mig, jeg gik hen og tog min trøje på fra i går. ”Så det er rigtigt. Tjah, men hvorfor? Du søger ly ved mig? Jeg ved jo godt du hader os begge.” Jeg kiggede lidt på ham, han sad bare og ventede på svar. ”Jeg ved det ikke, jeg hader dig. Men hvad skal jeg ellers gøre? Jeg har intet valgt, jeg håber vel bare på at du har et hjerte, og at det bare virker en smule. Du er yngrer end Alex, det må være derfor. For jeg ser intet i nogen af jer, andet end to idioter.” Han grinede lidt af mig, og smilte så. Han rejste sig op og kom hen til mig, han kærtegnede blidt min kind. Jeg slog hans hånd væk og han smilede. Jeg skulede til ham, og satte mig i sofaen igen. ”PS, efter den episode du lavede i går. Forlader du ikke det her hus overhovedet, medmindre du får lov af mig. Men det gør du ikke, så er du hvertfald heldig.” Jeg kiggede vredt på ham, og han gik ind på sit værelse. Ja der har jeg jo været, suk. Jeg lagde mig irriteret på sofaen, og så noget tv.

 

 

Dagene gik, det er lang tid siden jeg har set noget til noget. Eller jeg har set Alex og Jason, men de er nogle idioter! Jeg savner hjemme, det her er ikke mit hjem. Her er bare forfærdeligt, jeg hader det. Jeg forstod godt at de skulle bruge mig, men stadig hvad, det er jeg ikke sikker på. Jeg får jo intet at vide, jeg skal bare gøre hvad de siger. Jeg har dog min mobil, de har bare slettet alle numre jeg ikke skal bruge. Nærmest alt er slettet på den, det er kun så de kan komme i kontakt med mig. Hvis bare jeg kunne huske mine forældres og venners nummer, men det kan jeg ikke. Jeg har vel været her i 3 uger nu, jeg håber de finder mig.. ”Isabella!” Blev der råbt gennem dette lille hus, jeg rejste mig sukkende op fra sofaen, og gik ind til Jason. Jeg kiggede ligeglad på ham, men samtidig også lidt spørgende. ”Jeg er sulten.” Jeg kiggede dumt på ham, lav det dog selv man. Jeg trak ligeglad på skuldrene, han rystede på hovedet. ”Lille Bella, gå nu bare ud i køkkenet ikke.”  Jeg stirrede ondt på ham, og gik så ud i køkkenet. Jeg lavede noget spaghetti, de æder nærmest ikke andet man. Suk. Jeg stod og ventede på vandet kogte, hvorfor tar det altid så pokker lang tid? Jeg tror ikke jeg er den eneste der tænker sådan, det burde bare koge lige så snart man ville have det.

 

De to fede idioter, sad nu og så tv i den meget lille stue. Der sker noget om en måneds tid, jeg må nok ikke engang vide det. Jeg stod nu også og smugelyttede, og hvis de vidste, at jeg vidste det. Så ville jeg få så mange bank, de bliver så hurtigt sure. Jeg gik derind, og gik hen til en af stolene. Jeg gider skq ikke sidde sammen med dem, de fede heste der. Jeg satte mig, men jeg satte mig ikke i stolen? Jeg kiggede tilbage, og så Jason havde flyttet plads. Så nu sad jeg oven på ham, jeg skulede irriteret til ham. Jeg rejste mig op, men han hev mig hurtigt til og holdte om mig. Jeg gider ikke! Det skq da nok jeg er her, og så også røre ved ham! Han fniste og holdte et stramt tag, dræb mig nu..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...