The day we met -Jason McCann

Isabella er populær, går til fester og drikker. På hendes skole er der ikke en der ser ned til hende, og hun hader at blive set ned på. Hun er dog ikke typen der mobber, og går ikke ind for det. Hendes forældre er ikke rige, dog heller ikke fattige, da hun får hvad hun vil have. Hvad sker der da hun møder Jason? Han er voldelig, og finder sig ikke i hvad som helst. HEndes liv bliver ændret, og Jason vender op og ned på hendes liv..

51Likes
89Kommentarer
13144Visninger
AA

15. Hjemme?

 

Tøjet røg hurtigt af, og han havde smidt mig på sengen, mens han knappede sine bukser op. Han fik dem af, og lagde sig mellem mine ben. Der gik ikke lang tid før han var startet, og jeg lå og lignede en der nød det. Det her er forfærdeligt, jeg vil bare gerne have det til at stoppe. Men hvis det er det, der skal til for at jeg kan komme hjem. Så er det det jeg gør, jeg vil gøre alt. Bare jeg ikke skal være sammen med Jason og Alex, de idioter.

De varede længe. Jeg begyndte næsten og tro, at han ikke ville stoppe. Tilsidst, lagde han sig dog udmattet ned i sengen. Han lukkede øjnene, og kort efter kunne du se han sov. Det er det jeg har ventet på. Jeg rejste mig op, og fik hurtigt mit tøj på. Jeg skyndte mig ud, og rodede alle skufferne igennem. Det tog mig også 5 min., før jeg fandt hendes bilnøgler. Jeg må vel bare sende hende en sms, om at jeg har taget hendes bil. Jeg tog sko og jakke på, og skyndte mig ud i hendes bil. Jeg startede den hurtigt, og kørte. Der er et stykke til Atlanta, men bare jeg kommer hjem. Kursen blev sat mod Atlanta, og jeg var på motorvejen. Nu skal jeg bare nå hjem, og så ser jeg ham aldrig igen. Så kan jeg leve mit liv videre, og være normal.

Det tog lang tid, men jeg nåede det. Jeg nåede til Atlanta! Jeg er i Atlanta! Jeg er hjemme! Okay, jeg er ikke helt hjemme, men det er tæt på. Jeg drejede ned af vejen mod mit hus, 10 m. Bilen blev hurtigt parkeret ude ved vejkanten, og jeg løb ind i huset. De var hjemme. Bilen var her, skoene stod hvor de skulle stå og jeg kan høre dem. Jeg løb ind i det rum, hvor jeg hørte min mors og fars stemme. Hurtigt løb jeg over, og smed mig oven på min fars skød. De kiggede begge forskrækket på mig, men fik så store øjne. ”Bella?!” Min mor drønede over, og omfavnede mig. Vi begyndte alle tre og græde, og ja af glæde. ”Hvor har du været?” Min mor kiggede med våde øjne på mig. Og sådan begyndte jeg og snakke. Jeg fortalte alt, alt hvad der var sket. Om Jason, der først havde kidnappet mig. Om Alex der ja nok har mishandlet mig, det meste af tiden. Bare det hele, også det med politistationerne. Vi sad der i hvertfald 2 timer og snakkede om det, og de var vidst ret glade.

 

Jeg er stadig ikke startet i skole endnu, men jeg har været hjemme i en uge nu. Jeg har ikke set skyggen af dem, og jeg elsker det. De er virkelig forsvundet ud af mit liv. Jeg har fået mine venner tilbage, og jeg skal heldigvis starte på den skole jeg hele tiden har gået på. Det er jeg ret glad for, for jeg vil kun gå der. Men jeg skal først starte igen om 1 uge, men det er vel også ok. Lige nu er jeg ude ved min hest, jeg elsker og ride. Men okay, gør mange piger ikke det? Det har jeg vel glemt og nævne, jeg har en hest. Han er så dejlig, selvom han er vildt høj. Han er højere end mig på ryggen, og jeg er ca. 168 cm.

Jeg havde lige fået ham sadlet op, og var ved at trække ham ud af stalden, da der var en der kaldte på mig. ”Bella, søde lille Bella.” En stemme jeg genkendte, en jeg genkender. Jeg skænkede ikke personen et blik, men hoppede så hurtigt jeg kunne op på ham, og red væk. Stemmen begyndte at grine, og jeg satte i hurtig galop. ”Jeg venter bare her Bella!” Grinede stemmen. Jeg kom hurtigt et stykke væk, og satte ned i skridt. Fuck, hvad skal jeg nu gøre?! Han fandt mig, Jason fandt mig… Jeg rider ikke tilbage, så tar han mig. I stedet begyndte jeg og ride hjem mod mit hus, bare hjem. Han må ikke tage mig igen, jeg dør..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...