The day we met -Jason McCann

Isabella er populær, går til fester og drikker. På hendes skole er der ikke en der ser ned til hende, og hun hader at blive set ned på. Hun er dog ikke typen der mobber, og går ikke ind for det. Hendes forældre er ikke rige, dog heller ikke fattige, da hun får hvad hun vil have. Hvad sker der da hun møder Jason? Han er voldelig, og finder sig ikke i hvad som helst. HEndes liv bliver ændret, og Jason vender op og ned på hendes liv..

51Likes
89Kommentarer
13139Visninger
AA

22. Det havde jeg aldrig troet..

 

Jeg kiggede udtryksløst på ham, der var ham. Jeg er fuldstændig forelsket i Jason McCann? Hvordan kunne det ske? Han er forelsket i mig? Egentlig er jeg også forelsket i ham. Jeg ved bare ikke om jeg kan relatere til at det er ham, hvordan skal det alligevel kunne gå. Hvad skal jeg svare, eller gøre? Jeg er helt paf lige nu, helt væk. Bare forstenet i øjeblikket. ”Bella?” Han kiggede stadigvæk på mig, og kiggede næsten håbefuldt på mig. Jeg har ikke set ham sådan her før. Han er jo helt anderledes. Jeg har altid bare set ham som den forbryder han egentlig er. Men hvad skal jeg gøre. ”Hvad med Julie?” Var det eneste der røg ud af munden på mig. ”Bella, det var skuespil. Alex har gjort præcis den samme måde med hende, og de er altså sammen. Jeg har meget længe været forelsket i dig. Men jeg kunne jo ikke bare gå hen til dig som mig selv, og starte sådan. Det her var den eneste måde for mig. Please Bella.” Han holdte et strammere tag om mig, mens jeg bare tænkte. Så det var Alex og Jason hun var sammen med, det var Alex hun var klistret op af. Måske skulle jeg bare følge hende, jeg må vel bare stole på ham. Jeg kommer ikke udenom, at jeg er forelsket i ham. Selvom jeg ikke vidste det var ”ham”. Jeg rystede smilende på hovedet, og krammede mig ind til ham. Hans tag om mig blev stramt, og jeg kunne mærke at han smilede. ”Jeg sagde jo at alt ville forandre sig, at du i virkeligheden ikke hadede mig. At det med Julie ikke var som du troede, og at du ville blive overrasket.” Jeg smilede. ”Du forandrede dig, hvad skal jeg gøre? Andet end bare at blive ved dig.” Han kyssede mig blidt på munden, tog min hånd og flettede vores fingre. Hvorefter vi gik, hvorhen vidste jeg bare ikke. Men på så kort tid, har jeg formået at tro på det faktum, at jeg kan stole på ham. Han gør mig ikke fortræd, det ved jeg.... Håber jeg...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...