The day we met -Jason McCann

Isabella er populær, går til fester og drikker. På hendes skole er der ikke en der ser ned til hende, og hun hader at blive set ned på. Hun er dog ikke typen der mobber, og går ikke ind for det. Hendes forældre er ikke rige, dog heller ikke fattige, da hun får hvad hun vil have. Hvad sker der da hun møder Jason? Han er voldelig, og finder sig ikke i hvad som helst. HEndes liv bliver ændret, og Jason vender op og ned på hendes liv..

51Likes
89Kommentarer
13165Visninger
AA

11. Den sprænger om 5 sek...

De gik tilsidst endelig i seng, og lod mig være i fred. Jeg gik hen i hjørnet, hvor der var nogle små brædder løse. Jeg havde gemt nogle ting der, kun fordi jeg, ja jeg ved ikke var startet. Gud hvor ville de blive hidssige, men fuck dem, hvad de ikke ved har de ikke ondt af. Jeg tog den lille og den store pose op. Jeg tog en flaske fra den store, og en joint fra de lille. Jeg lagde det lydløst ned igen, og lukkede brædderne til. Jeg gik hen og åbnede lydløst døren, hvor jeg så stillede mig ud på den meget lille veranda. Jeg tog en lighter og tændte den, og åbnede flasken. Jeg tog et sug, og straks kom røgen ned i lungerne. Det var dejligt, det kan få mig til at slappe helt af. Det er også det eneste der kan, selvom der er meget i dem jeg har, så bliver jeg ikke så påvirket som første gang jeg prøvede.

Jeg fik den røget færdig, og slukkede den så. Jeg ventede lidt, og gemte den så under jorden, under huset. Jeg tog så flasken og begyndte at drikke, hvad der er i ved jeg ikke. Jeg ved kun at der er alkohol, men hvad mere behøver jeg at vide? Døren blev åbnet brat, og flasken blev hevet ud af hånden på mig. Jeg skulede vredt til ham, idiot se selv. ”Du skal ikke drikke!” Sagde han hårdt og slog mig, jeg kiggede bare vredt på ham. ”Det skal du skq da ikke bestemme!” Sagde jeg surt. Han bællede hele flasken, og smed den indenfor. Han hev mig med indenfor, og skubbede mig mod væggen. ”Du gør hvad der bliver sagt! Det er ikke dig der bestemmer her, det er os fat det!” Hvæsede han af mig, og slog mig. Han vendte sig derefter om og gik ind på sit værelse, møgdumme Jason. Han tror han er så sej, men det er han ikke. Jeg hader at blive set ned til, han skal ikke tro han er noget. Jeg lagde mig i sofaen, og tog det tynde tæppe over mig. Jeg har så mange blå mærker, og jeg får nye hver dag. Det gør så ondt når de slår, de skal ikke engang slå ret hårdt, før at det gør ondt på mig.

 

 

*1 måned senere*

”Isabella forhelved! Se så og tag dig sammen!” Sagde han surt, jeg nikkede. Det her var deres plan hele tiden, de ville ramme en politistation.. Det er det jeg skal hjælpe med, jeg har ikke lyst. Men hvad skal jeg ellers gøre, de udskød det enda. Jeg har været der i snart 3 måneder, 3 måneder i rædsel siger jeg bare. Han skubbede blidt til mig, og det var så mit go. Jeg kiggede hurtigt, og begyndte så at gå derind. Nej de sprænger først når jeg kommer ud, men de skal distraheres. Det er nat, men der står nogle udenfor, der hvor den skal lægges. Jeg gik hen og begyndte at snakke med dem, random things? Jeg fik dem hvertfald med indenfor, det var det jeg skulle. Det tar dem kun 1 min, så det er ingenting jo. ”Så hvordan er det egentlig at være politi? Er det ikke vildt farligt?” Kom jeg frem til, jeg skal jo finde på noget. Jeg er dårlig til at tælle, så Jason ville sende en tom sms når jeg skulle ud. Tænk at jeg gør det her? Det gør mig selv til en forbryder, men de ved jo ikke jeg er sammen med dem. Det skal de heller ikke vide, det her er bare forkert. De begyndte at snakke om det, mens jeg bare ventede på at min mobil sagde en lyd. De snakkede og snakkede, og så lød tonen fra min mobil. ”Når, men jeg skal hjem og spise. Hyggeligt at snakke med jer, jeg skulle måske også overveje det.” Jeg smilede venligt og gik, de gik dog ikke med i det mindste. Jeg gik lidt hen af vejen, og fandt dem så igen. Jason og Alex smilede stort og skræmmende, mens de kiggede på bygningen. De så jeg var kommet, og begyndte hurtigt at hive mig med. ”Hvorfor al den hast?” ”Den sprænger om 5 sek. Godt du ikke er langsom om at komme ud.” Vi begyndte alle tre at spurte, og nåede til bilen. Vi satte os ind og Alex kørte. Jeg hørte det store brag, og alle sirenerne der begyndte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...