ulvenes hyl

17 årige Tanya, bære på en kæmpe hemmelighed. hun er en måne vogter, og med det bære et stort ansvar. og da hun pluslig bliver hentet, af en mystisk kvinde, og bliver ført til et mystisk land, fra det 1800, hvor der både er hekse brændinger ovs, men også unaturlige væsener. Tanya for en stor opgave, beskytte landet, og sammen med Carlo og Tessa, drager hun ud, for at løse opgaven. men en mystisk skygge forfølger hende, og hvem ved. måske er det ikke kun en skygge, men også en fjende...

4Likes
7Kommentarer
1737Visninger
AA

1. En uventet forvandling

 

Jeg vågnede ved en forfærdelig støj. En eller anden, (sikkert min lillebror) løb rundt udenfor mit værelse og skreg, og jublede. Det var min lillebror Tim. Han var måske kun 8 år. Lige i den alder hvor de er så irriterende. Han havde helt store dådyr øjne, som var helt brune, og havde helt brunt strit hår. Jeg rejste mig stille op fra sengen, gik hen og tog min min morgen kåbe på. Så åbnede jeg døren, og fik efter noget tid, endelig øjne kontakt med ham. Så råbte jeg, med en hæs, og rent faktisk ikke så høj stemme. ”Hold så kæft, jeg sover!” Jeg trådte et skridt tilbage, så jeg ikke fik døren i hovedet, og smækkede den i efter mig. Så hængte jeg min morgen kåbe fra mig, og lod et lille blik falde på mit vægge ur. Shit, klokken var ti min i ti. Nu ville jeg i den grad kommer for sent. Jeg løb hen til mit klædeskab, og trak en lyseblå poset bluse på, og trak et par sorte cowboybukser ud fra skabet. Imens jeg trak dem på, hoppede jeg på et ben, hen til bade værelset. Jeg trak dem helt på, og lukkede dem. Så tog jeg min tandbørste, puttede for meget tandpasta på, og gav mig til at børste mine tænder. Jeg vaskede tandbørsten hurtigt og glemte helt og spytte ud. I stedet sank jeg al tandpastaen. Ad! Føj for den lede, det smager hæsligt. Jeg trak hurtigt min hårbørste op fra en af kurvene, og redte mit hår. Jeg tænkte slet ikke på hvor ondt det gjorde, jeg skulle bare ikke komme for sent. Da jeg var færdig skyndte jeg mig forbi  Tim, som prøvede at spærre vejen for mig, og råbte til ham. ” Bedre hæld næste gang.” Med et lille grin på læben løb jeg ud i køkkenet, og hen til spisebordet. Der stod som selvanelig en lille skål med noget brød. Jeg snuppede hurtigt en bolle, og løb ud i gangen. Jeg fandt min jakke under alle de andre, og trak den ud af knagen. Så fandt jeg et par sorte Kawasaki, og nåede knapnok at snøre dem. Så råbet jeg farvel, og smækkede døren efter mig. Jeg satte hurtigt i løb. Skolen lå ikke så langt væk, så jeg kunne sagtens løbe derhen. Men jeg kom ikke langt, før jeg opdagede at jeg havde glemt min skoletaske derhjemme. Så jeg satte i løb tilbage, tog min taske og løb tilbage hen imod skolen. Jeg åbnede stille dørene til min klasse, og så Mr. Martin, stå og gøre sig klar. Og i det samme han fik øje på mig, ringede klokken. ”Du kommer for sent Tanya.” Sagde han, med et skrap blik rettet imod mig. ”Undskyld.” Mumlede jeg, og gik hen imod min plads. Mr. Martin var høj og tynd. Han gik altid i et jakke sæt, og briller. Han var meget bleg, og havde helt lyseblå øjne. Han havde gråt hår. Han var nok midt i tresserne. Jeg trak mine danskbøger op, og rettede blikket imod ham. Han flyttede blikket fra mig, og rettede det imod klassen. ”Okay. I dag skal i lære om...” Bla bla bla. Jeg hørte aldrig efter. Jeg lagde træt hovedet på bordet, og fladt stille i søvn

Månen stod højt på himlen, og oplyste en stor eng. Det kunne rent faktisk godt ligne en kamp plads. Vent et sekund, det er jo en kamp plads. Pluslig begyndte det at blæse voldsomt. Mit hår blafrede til alle sider. Store tykke regn stråler skar igennem luften, og landet på mit hoved. Det føltes ikke dejligt afkølende som det plejede. Det føltes rent faktisk som om de skar igennem min hud. Pluslig viste en kæmpe stor ulv sig foran mig. Den var helt sølv, og havde et venligt udtryk i ansigtet. Det var vist en pige, eller dame. Hun havde smukke tattoo væringer af måner, og ulve der hylede imod månen. ”Du er måne vogter. Beskyt denne amulet, inden onde kræfter får fat i den. Beskyt den. Beskyt den.” Kvindens stemme døde stille hen. Hvad faen var det for noget vrøvl. Og så lød det godt nok også dumt. Pluslig så jeg Tessa stå, og kigge på mig. Hendes ansigt var tomt, og hendes krop var så splejset at man næsten skulle tro hun var lavet af en tændstik. ”Vågn op Tanya! Vågn op!”....   

Jeg slog stille øjnene op. Tessa stod bøjet over mig, med et nervøst udtryk. ” Er du okay. ” Spurgte hun, og jeg nikkede stille. Hov. Det må i undskylde. Jeg har jo helt glemt at præsentere mig selv. Mit navn er Tanya. Jeg er 17, men har fødselsdag 20 september, og har derfor snart fødselsdag. Jeg er næsten færdig med gymnasiet, og håber bare at jeg klare det sidste år. Jeg er lille og svag, og ikke særlig modig. Jeg er rent faktisk lidt af en kujon. Syntes jeg selv. Jeg har brunt krøllet langt hår, som går sådan ca. ned til rumpen, og er ret lys i huden. De fleste kalder mig rent faktisk for vampyr. Mest fordi jeg er helt lys i huden, og har ret spidse hjørnetænder, hvis det nu heder det. Mine øjne  er helt brune, og kedelige. Jeg har to venner. Carlo, og Tessa. Tessa er ret smuk, syntes jeg selv. Hun har langt brunt hår, med nogle enkelte lyse striber i, som næsten altid er sat op i en løs heste hale. Hendes pandehår er kort, og bugger ud til begge sider. Der er to totter i hendes hår som er helt løse. Hun går tit i jeans, og T-shirt. Hun er ret brun, og har helt blå øjne. Altså virkelig blå øjne. Carlo er stor og  muskuløs. Han har lyst strit hår, og brune øjne. Jeg ved det, jeg ved det. Brune øjne, og lyst hår, hænger ikke helt sammen. Han går i det selvanedige drenge tøj. Hængerøvs bukser, og T-shirt, med tekst hvor der står alverdens ting. De er begge to 17 lige som mig. Vi var alle snart færdige med gymnasiet, og det glæde vi os meget til. Jeg kunne se Tessa hurtigt som lyset, smutte over til Marco, for at starte er skænderi. Marco kunne godt ligne Carlo lidt, bortset fra at Marco har brunt strit hår, og lyse øjne. Jeg ved ikke helt hvordan man skulle kunne forklare hans øjne. De......de, er bare lyse. Måske lidt grønlige i det. Jeg kiggede rundt. Man kunne tydeligvis se at det var blevet frikvarter. Alle løb rundt, nogle sad i et hjørne af klassen og  kyssede, andre så bare på Tessas og Marcos skænderi der lige var startet. Jeg gik hen til Carlo, og spurgte med en hæs og træt stemme. ” Hvad skændes de nu om? ” Han kiggede på mig, med et lille smil. ” Tessa synes at Rune er den sejeste. Men det synes Marco bestemt ikke. Han synes bestemt at det er ham der er den sejeste. ” sagde han og jeg nikkede. Også begyndte latteren. Han brølede af grin imens jeg bare fnisede. Han lød altid så sjov når han grinte. Det var den der kombination, af lige glad latter, og den der total stor griner latter. Han så på mig i et øjeblik og drejede så  hovedet i en anden retning. Det havde han gjort tusind af viser gange. Måske skulle han sige noget, men han kom aldrig til det. Han var måske for genert. Eller måske var han vild med mig......Nej. Der var bare noget galt. Det var en af de ting jeg viste om Carlo. Han var altid så hemmeligheds fuld, og det irriterede mig, nogle gange. Vores lærer kom, og vi skyndte os alle sammen med at sætte os på vores egne pladser. Og sådan fortsatte vores dag. Da det ringede ud, tog jeg min taske og skulle til at gå ud, da Tessa kom. ” Hej Tanya. ” Sagde hun. ” Hej Tessa. ” Sagde jeg lidt nysgerrigt. ” Kommer du ikke nok, til min fest i dag? ” Spurgte hun. ” Jo. Det kan jeg vel da godt ” Svarede jeg og hun smilede stort. ” Okay. Så ses vi ” ” Ja vi ses ”. Jeg vidste at min far stod uden for, og ventede. Jeg kom ud på p-pladsen, og der stod han sammen med Jeko, og en anden cheffer hund. Der var så helvedes varmt. Og hvis jeg skal være ærlig, så hader jeg varme.  Jeg gik hen til dem. Solen skinnede på mine skuldre. Det var midt i August, og det var stadig mekka varmt. ” Hej far. Hva så ” Spurgte jeg. Hans hæse stemme svarede selvfølgelig. ” Nå, ikke så meget ” Jeg nikkede. Vi gik imod bilen. På vejen spurgte jeg, hvad det var for et nyt medlem af familien, vi havde fået, og kiggede på den lille, nye hunde hvalp, som løb rundt. ” Det, er Shasmina. Hun er en vaske, ægte cheffer ” Sagde han rimelig stolt. Selvom han godt viste at det var rat nemt af få fat i sådan nogle. Da vi endelig kom hjem, fandt jeg hurtigt, noget tog at tage på, til i aften, og overvejede om jeg måske skulle gå en tur med Jeko, og Shasmina. Men så kom Tim ind. ”Tanya skal på date! Tanya skal på date!”. ”Hold nu kæft din mide!” Råbte jeg efter ham, da han for ned af trappen i et flugtforsøg. Jeg ved godt at en 17 årig rent faktisk burde kunne indroragede det, men jeg kunne desværre ikke. Jeg gik ud i stuen, og kaldte på hundene, tog deres seler på og tog selv min jakke på. Der stod jeg, og så på et billed af min døde, mor. Hun stod med mig og far. Jeg var sådan cirka 5 år gammel da det der billed blev taget. To dage efter døde min mor. Men det underlige var at min far godt nok havde forandret sig siden jeg var fem år gammel. Han var blevet mere grå håret. Og ja det er normalt, men det var ikke normalt, at ens far havde fået, rigtigt meget mere gråt hår. Okay så, måske var det også normalt, men han havde også fået en anden øjen farve. Og det var ikke normalt. En lille tårer, løb ned af min kind. Jeg tørrede den hurtigt væk med mit ærme. Min far, og Tim, skulle i den græd ikke se mig græde. Og jeg viste ikke rigtigt hvorfor. Okay jo måske lige med Tim. Han ville mobbe mig med det i flere uger. Men med min far bildte jeg mig altid ind at jeg var blevet for gammel, og derfor ville det være pinligt. ” Hej hej. Jeg går en tur i skoven, med hundene ” Råbte jeg. ”Det er bare i orden ” svarede han mig. Jeg åbnede døren. Hundene for ud. De havde vist ikke været ude i et godt stykke tid. Altså bortset fra da vi gik hjem selvfølgelig.  Jeg skyndte mig at lukke døren og løb ud i skoven, med begge hunde lige i hælene. Da jeg havde løbet i noget tid, stoppede jeg op. Hundene for rundt og legede, så kunne jeg imens få pusten tilbage. Men så var der noget klamt og slimet, en hånd af en art, der rørte min skulder. Jeg turde ikke vende mig om. Men så hørte jeg en velkendt stemme sige hej til mig. Det var Rune. ” Du skræmte mig altså Rune. ” Jeg ville stadig ikke vende mig om. Jeg kunne ikke lide det ar han havde på den ene kind. Men så vendte han mig rundt. Jeg skyndte mig at lukke øjnene. ” Hvad er der Tanya? ” Spurgte han og jeg trak på skuldrende. Jeg blev nødt til at åbne øjnene. Da jeg så hans perfekte runde glatte ansigt, hans smukke sorte hår, og han mørke næsten sorte øjne, blev jeg helt væk fra virkeligheden, og fløj rundt i min egen lille verden. ” Hallo Tanya, kan du høre mig. ” Spurgte han men jeg hørte ikke efter. Jeg tror vist at jeg lige var blevet forelsket i Rune. Nej det kunne ikke være rigtigt. Jeg så alvorlig ud igen. Jeg kunne tydeligt mærke at jeg spændte mine øjen brun og kneb øjnene sammen, og stramte læberne sammen. Jeg havde vist set rigtig dum ud lige der, for Rune brølede af grin. Så vendte jeg hovedet, og kaldte på hundene og gik, med næsen i sky. ” Hvad er der Tanya. Hvorfor går du, nu ” Spurgte han mig, men jeg gad ikke svare. Jeg viste, rent faktisk ikke hvorfor, jeg var sur. Det var jeg bare. Men lige pluslig mærkede jeg en luft strøm ramme mit hoved og der stod han igen. Men hvordan kunne, Rune lige komme så hurtigt herhen? Jeg så undrende på ham. Han smilede. ” Jeg ved godt du vil komme til at hade mig efter det her, men jeg har fået at vide at jeg skal det så, beklager” Jeg så på ham, og følte mig som et kæmpe spørgsmål tegn. Hvad var det han havde fået besked på? Og hvorfor var jeg involveret i denne, såkaldte opgave. Han så tog han fat, rundt om mit hår. Jeg skreg men der var ikke noget at gøre. Han var for stærk. Jeg kunne ligeså godt droppe at røre mig eller prøve at komme fri. Jeg blev helt slap i kroppen. Han smilede. Jeg prøvede at vende mig om, og kom til at se ham lige i øjnene. Han havde de mest uhyggelige øjne, jeg nogensinde havde set for. Jeg forstod nu at han ville gøre mig fortræd. Men det ville jeg ikke finde mig i. jeg prøvede at gøre modstand, men det hjalp ikke noget. Han var åben bart for stærk. Han brækede hurtigt en gren over og slog mig i tinginen. Da jeg vågnede, var der mørkt og dunkelt. Jeg kiggede mig lidt omkring.  Jeg var på en bro af en art. Den var lang og, fuldt med skiletter, og andre ulækre genstande. Den havde også en lille lugte pæl lige i midten af hele broen. Jeg så mig over skulderen, men jeg kunne hverken se spor efter, Rune eller nogen andre. Der var kun mig, og ingen andre. Jeg prøvede at rejse mig men, der var et eller andet der holdt mig tilbage. Jeg så på mig selv. Jeg så forfærdelig ud. Jeg havde en masse, blå mærker og sår. Men der var også noget andet i vegen. Jeg kiggede på mit ben som  havde fået en meget, mærkelig omdrejning. Jeg turde ikke mærke på det. Så mærkede jeg noget andet der gjorde ondt. Jeg så på min arm. Den var vist lidt forstuvet. Jeg mærkede med min anden, arm, og prøvede at mærke om der var andet galt med den. Men det var der heldigvis ikke. Så hørte jeg en lyd. Det kom ikke fra et sted, som det altid plejer at gøre. Det kom fra begge indgange til broen. Jeg så mig over skulderen, og fik øje på en masse ulve, som kom slentrende, for at slå mig ihjel. Jeg prøvede at rejse mig men, jeg kunne bare ikke. Der lå jeg så. Som et hjælpeløst lam, der kaldte på sin mor. Men jeg lå bare og skreg, af mine lungers fulde kraft. Jeg viste at nu var det forbi. Nu ville jeg dø, det viste jeg bare. Der var en der gik hurtigere end alle de andre. Det var vist den der var alfa hanen. Jeg begyndte på at sparke efter dem med det gode ben. Men det hjalp ikke noget. Jeg lukkede øjnene, og ventede på at de skulle komme hen til mig og dræbe mig. Men de kom ikke. Jeg åbnede øjnene. De var i gang med at løbe væk. Jeg råbte hurtigt efter dem. ” Ha. Så kan i lære det. Bange bukse...” Men da jeg vendte mig om...eller mere blev skubbet om på den anden side, viste jeg hvorfor de var flugtet. Der stod en kæmpe ulv foran mig. Den var næsten 2 meter høj, og havde nogle kæmpe poter. De var større end min fars fødder. Og han havde altså størrelse 45. Den havde, lysebrun pels og nogle meget skarpe tænder. Men det der var underligt ved den, var at jeg synes jeg havde set dens øjne før. Det lignede, Carlos øjne. Og lige inden jeg fik tænkt mig om, kom en til stor ulv, og jeg viste straks at det her ville føre til kamp. Jeg så godt på de to ulve som, begyndte at hvæse af hinanden, og tænkte på om jeg enetelig havde set de, to ulve for. Måske i  en drøm. Eller, i en tegneserie. Nej, for i en tegne serie, var de jo ikke virkelige.  De begyndte at cirkulere rundt om hinanden, og jeg viste at enten kæmpede de om mig, eller også kæmpede de om hvem der skulle være alfa han. Så sprang den sorte imod den lyse ulv. Jeg skreg, da jeg så blodet flyde ud, fra den smukke pels. Jeg ville ikke se på det. Jeg ville væk. Men der havde jeg så bare lige det problem, at jeg ikke kunne komme væk. Så kastede, den lyse ulv, sig over den sorte. Den bed og  krasde i den sortes pels. Og efter der var røget, okay meget pels af, og den havde fået de værste skrammer, gik den videre til halen. Da lagde den sorte ulv sig ned, og erklærede, at den havde tabt. Så løb den hen imod skoven, og forsvandt. Så vendte den lyse ulv sig om, og smilede  til mig. Den begyndte at bjæffe en hæs latter, og tog mig imellem den kæmpe store tænder. Jeg sprællede som en fisk. Jeg ville først, ned og se på dens sår. Hvorfor ville jeg nu hele dens sår? Den satte mig ned, og jeg tog, med min gode arm, et stykke stof fra min trøje, og satte det om ulvens potte. Den bukkede sig ned, nærmest som om den sagde tak, og tog mig, endnu engang, imellem tænderne. Jeg kunne godt mærke at jeg ikke skulle bevæge mig for meget, for så ville det blive et meget grimt syn bagefter. Da vi nåede tilbage til mit hus, kom jeg i tanke om at jeg jo havde glemt alt om mine hunde og festen. Jeg ville skynde mig tilbage, men ligesom jeg skulle til at løbe, kom begge hunde ud fra skovens tætte grene. Jeg så op på den tætte natte himmel. Solen var snart gået ned. Jeg kunne ikke tro at det virkelig, havde taget så lang tid. Det kunne bare ikke havde taget så lang tid. Men der var altså gået så langt tid. Så kom jeg pluslig i tanke om at jeg jo skulle til fest. Jeg spænede, ind i huset og, skyndte mig at gå oven på. Man kunne tydeligt høre, hundene brase ind af hoveddøren. Jeg tog den kjole og det par gamacher jeg havde fundet, for nogle timer siden, og skyndte mig ud på toilettet, for at få børstet, mit lange brune hår. Og få noget makeup på. Da jeg var færdig gik jeg ind på værelset, tændte for noget musik, og nynnede til den. Så tog jeg tøjet på, og gik ud i gangen, og tog et par Kawasaki på. Jeg var altid den der ikke gik med højhæle, til en fest. Så råbte jeg hurtigt, hej hej, og gik ud af hoveddøren. Og nu skulle jeg til fest. Men hvordan skulle jeg dog komme derhen.  Så gik jeg ind af hoveddøren, og sagde hurtigt. ” Far kan du ikke nok, køre mig derhen” Han så på  mig og smilede. ” Jo, det kunne jeg vel da godt....men” Sagde han, og jeg så nyskerigt på ham. ” Men hvad...?” Spurgte jeg. ” Men du må love mig at du passer på dig selv, okay ” Sagde han, og jeg nikkede. Han tog overtøj på, og så gik vi ud til bilen. Da vi kom derhen, var de i fuld gang med at feste igennem. Jeg veg lidt tilbage. Det var måske lidt for meget for mig. Men jeg skulle igennem, det. Alle teeneger kunne da klare det. Eller måske ikke alle. Men nogle. Jeg sagde farvel, og gik ind til festen. Der var millioner af mennesker, der inde. Alle dansede, til den virkelig høje musik. Jeg så mig lidt omkring, og prøvede at se om rune var der. Det var jo latterligt. Hvorfor skulle han være her, til den her fest. Ja det var jo et godt spørgsmål, tænkte jeg. Så, så jeg Tessa , stå ovre ved musikken, sammen med Carlo. Det var tydeligt at se, at hun var forelsket i ham, og det kunne man jo også godt forstå. Han var jo ikke lige frem grim. Han var jo rimelig lækker. Men nu ikke mere om det. Jeg gik over til dem, og Tessa fjernede hurtigt blikket fra Carlo, og så på mig i stedet. ” Hej Tanya. Så kom du alligevel ” Sagde hun. ”  Hvorfor skulle jeg da ikke komme? ” Spurgte jeg. ” Du er bare ikke ligefrem den der fester mest, og så er du forfærdelig skadet. Se på dig selv. ” Jeg vurderede mig selv, og opdagede at jeg hade fået gips på og det hele. Hvor underligt. Jeg havde ikke været på hospitalet, og der hjemme havde jeg gået fint. Men hvem havde sat gips på mit ben? Jeg tænkte mig om og kom pludselig i tanke om hvem der godt kunne havde gjort det...ulven. Det kunne kun være den. Men jeg havde bare ikke opdaget noget. Jeg nikkede, og så på Carlo. Han smilede til mig, og sagde højt i højtaleren. ”  Så sætter vi farten lidt mere op ” Han så sådan underligt på mig igen . Tre sekunder så han på mig og så, så han væk igen. Jeg forstod det altså ikke. Hvorfor kiggede han hele tiden på mig? Jeg var jo slet ikke køn. Eller i hvert fald ikke lige så køn, som Tessa. Men alligevel. Han så på Tessa, og smilede. Hun smilede, tilbage til ham, og sagde så. ” Nå, men skal vi så ikke til at danse lidt ” ” Jo....” Sagde jeg, og hørte ikke rigtig efter. Jeg strakte hals for at prøve at se om, Rune var der. LATTERLIGT!!!. Det var fuldstændigt latterligt. Men så, så jeg ham. Han stod alene i et hjørne, og så på alle de rigtig smukke teenagetøser, der tryggede den af på danse scenen. Og på en eller anden måde, blev jeg rigtigt meget jaloux, over at han ikke kiggede på mig. Og lige i det øjeblik, så han over på....MIG?!!. Det her var fuldstændigt latterligt. Hvorfor så han på mig. Jeg var ikke en af de der piger, der tryggede den af på danse scenen. Nu var jeg hundrede procent sikker på at jeg lignede at kæmpe spørgsmåls tegn, for i det øje blik spurgte Tessa. ” Hvad er der nu galt? ” Jeg så på hende, og lignede en tyv der lige var blevet opdaget, i at stjæle, et kæmpe stort, faldskærms tv. ” Ikke noget. ” Sagde jeg og kiggede på  ham igen. Hvorfor kunne jeg overhoved lide ham. Han var tæt på at dræbe mig, og så strækker jeg bare hals, for at kunne få øje på ham. Det her var bare så idiotisk, og dumt. Jeg elsker den fyr der prøver at dræbe mig. ” Helt ærligt Tanya. Du er altså bare for meget. Du er min bedste veninde, og du høre overhoved ikke efter. Du strækker bare hals for at se, om Rune er her. ” Ups?!!?... hvordan viste hun det. Det er jo typisk mig. Alle kan læse mit ansigt. Det går mig rent faktisk på nerverne. Jeg kiggede på ham med nysgerrige øjne. Han smilede, og jeg vendte hovedet rundt, meget hurtigt. Stirrede han lige på mig...nej det kunne ikke, være sandt. Det kunne bare ikke være sandt. Jeg nev mig i armen. ” Av ” Sagde jeg stille. ” Hvorfor siger du av Tanya? ” Spurgte Carlo med den, mørke mandestemme. Jeg så på ham og smilede, et falsk smil. ” Ikke for noget ” Han så nysgerrigt, på mig, og nikkede så. Så gik jeg hurtigt, over til Rune, men stoppede midt på danse gulvet. Han stirrede virkelig på mig. Og det var ikke bare sådan en normal stiren. Det var en virkelig stirren. Men ikke så meget så han spilede, øjne. Jeg kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke li at han stirrede, på mig på den måde. Det var ubehageligt. Det var næsten som om at hver gang, jeg så ham ind i øjnene, så jeg min egen død. Jeg gyste, og rystede kroppen. Man kan vel da sige at jeg prøvede, at ryste den ubehagelige tanke af mig. Jeg tog et modigt skridt frem ad...og tog et hurtigt skridt tilbage. Kylling kylling...en kæmpe stor kylling. KYLLING!! skreg jeg inde i mit hoved. Jeg kunne ikke forstå det. Hvorfor kunne jeg ikke bare gå hen til ham. Det var som om, at han havde lavet et skjold, for lige pludselig, kunne jeg gå frem imod ham. Men det føltes heller ikke som om at jeg selv gik over til ham. Kunne han styre min krop...nej. Det kunne han ikke. Det er jo umuligt. Og lige pludselig, var jeg ovre hos ham. ” Hej Tanya ” Sagde han, og jeg så op. Et kæmpe smil bredte sig over hans ansigt. Og det jeg nok elskede ved hans smil den aften, var nok at han havde smile huller. Underligt nok så klædte det ham. Jeg havde ellers altid fået sådan et grimt billed, når jeg forstillede mig, ham med smile huller. Jeg så på ham, og kom selv til at smile. ” Skal vi ikke gå ud og danse. ” Spurgte han mig. Jeg svarede automatisk ” Ja ” Og så gik vi ud for at danse. Jeg var rent faktisk ikke særlig dårlig til at danse. Jeg var bare ikke så vild med at danse. At være så tæt på andre. Det var nu ikke min stil. Han dansede rent faktisk, også rimeligt godt. Vi kom tættere, og tættere, på hinanden. Og til sidst, var vi så tætte på hinanden, at jeg næsten var ved at vælte med de voldsomme og hurtige bevægelser jeg lavede. Han smilede. ” Skal vi gå ud. ” Spurgte han mig, og jeg sagde ja. Vi kom endelig ud, af mængden, af mennesker, og gik  ud til den bar, der stod på den anden side af poolen. Vi satte os på nogle bar stole, og han bestilte en øl til sig selv og spurgte så. ” Hva. Vil du også godt havde en øl? ” ” Nej tak. ” Sagde jeg. Han nikkede, og tog sin øl. Han tog en slurk og spurgte så. ” Hva Hvorfor vil du ikke havde, en øl ” Jeg så på ham, med nogle underlige øjne. ” Det ved jeg rent faktisk ikke. Jeg plejer bare ikke, at drikke sprut, eller alkohol ” ” Nå, men okay ” sagde han, og tog endnu en slurk. Jeg viste rent faktisk ikke hvorfor jeg ikke drak sprut. Det var nok fordi, jeg havde haft en dårlig oplevelse, med min far. Han var fuld i et øjeblik. Og da jeg jo kede mig, så besluttede jeg mig for at drille min far lidt. Det holdt han altid af. Men så kom jeg vist da til at gøre det sådan så han i virkeligheden blev irriteret af det. Og med et, forsvandt han. Da jeg vågnede næste morgen, var jeg dækket med blod, og sår. Jeg var kun 4-5 år. Men jeg klarede den, med nød og næppe. Det var lige efter vores billed i gangen som jeg har fortalt jer om. Lige siden den dag gad min mor aldrig at se min far. Lige midt i den søgelige tanke, kom Tessa. ” Hej Tanya ” Sagde Tessa. Jeg kunne se at Rune skulle til at gå. Jeg tog ham på skuldren. ” Hej Tessa ” Sagde jeg og trak Rune, ned i stolen igen. Så kiggede jeg op på himlen. Det var blevet fuldmåne. Det må vist betyde at klokken, er mange. ” Jeg må vist da hellere, gå hjem nu. Inden det bliver alt for mørkt. ” Jeg smilede og tog min jakke. ” Skal jeg følge dig hjem? ” Spurgte han, og jeg rystede på hovedet. Så fik jeg en underlig fornemmelse, og kunne mærke en varme strømme,  op igennem min krop. Jeg begyndet at løbe. ” Hvad skal du Tanya! ” Råbte Tessa efter mig. ” Jeg skal skynde mig hjem. Vi ses i vuf....jeg mener i morgen. ” Sagde jeg. Jeg ved ikke hvorfor, jeg havde sagt vuf, i den sidste sætning. Men jeg viste en ting. Der var ved at ske noget slemt, og af en eller anden grund, så føltes det som om, at Rune smilede, bag min ryg. Han var altså, lidt uhyggelig. Det var som om, at han nød det. Jeg fattede, det altså bare ikke. Men, der er jo heller ikke mange, som forstår livet. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Af mine lungers fulde kraft. Da jeg kom hen til mit hus, var det som om at jeg havde lange hår over det hele. Jeg løb væk fra huset, og ind i skoven. Hvad var der ved at ske med mig? Var der ved at ske noget slemt? Ja det var der. Men hvad det var, viste jeg ikke. Jeg opdagede hurtigt, at jeg løb hurtigere end normalt. Måske var jeg blevet, mere i form. Nej. Da jeg kom hen til en lille lysning i skoven, stoppede jeg op, og bøgede ryggen. Det gjorde helvedes ondt. Jeg skreg ad smerte, og lagde mig ned på siden. Jeg vendte, og drejede mig. Så hørte jeg et hyl. Men det var ikke fra en anden ulv. Det var fra mig. Da smerten gik væk, så jeg lidt på mig selv. Jeg var bedækket, af hår. Og da jeg vendte mig om, for at se om jeg havde hår på ryggen, opdagede jeg at jeg havde en...hale! Jeg skreg. Det var okay at jeg havde hår over det hele, men en hale, det er bare for meget. Jeg løb længere, ind i skoven, og fandt ud af, at jeg løb, på fire ben. Jeg løb og løb og løb. Men hvad hjalp det, at løbe, fra ens problemer. Intet. Det hjalp intet. Jeg stoppede op. Jeg ville hjem. Jeg ville bare hjem. Men...jeg kunne ikke komme hjem i det her kluns/pels. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde lyst til at løbe. Og selvfølgelig, løb jeg direkte ind i et edderkoppespind. Jeg ville børste det af, og råbe ” ad! ”. Men jeg kunne jo ikke råbe, efter jeg jo ikke var et menneske længere. Og da jeg ville børste det væk, skyndte jeg mig at smide min pote  ned. Efter jeg opdagede, at jeg havde en snude. Jeg viste nu hvad jeg var blevet. Jeg viste at folk ville hade mig, når de fik at vide hvad jeg var. Jeg viste at jeg ville være farlig, for både venner og familie. Jeg ville  leve, i ensomhed. Jeg var blevet til.......                                                                                               

 

 

 

 

 

                                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...