En verden rundt om vores

Har du nogensinde tænkt over, at Jorden hænger midt i en verden, meget større end hvor egen, som vi til dags dato kun kender en usynlig lille del af? Vi kender ikke engang alle hemmelighederne omkring vores eget solsystem. Hvad gemmer der sig under Venus' tætte tåger? Hvad skabte den kæmpe storm, på størrelse med 3 jordkloder, som lige nu raser på Jupiter? Gemmer der sig vand under isen på nogen af Jupiters 60 måner? Har Mars' landskab engang indeholdt store floder og have af vand? Og evt. liv?



Vi ved ingenting, men nogen prøver at hjælpe os. Nogen udefra.
Regeringen prøver panisk, at holde det skjult for offentligheden. Det er heller ikke svært, for folk tror, hvad de helst vil tro, og de fleste har det overraskende fint med, at vi er de eneste i universet. Men hvad sker der, når sandheden ikke længere kan skjules? Når Den Nye Tid kommer, og mennesket får hjælp til endelig, at åbne deres øjne op for verden omkring dem?


3Likes
2Kommentarer
463Visninger
AA

2. Visiting California

 

"Biiiiiiiiib biiiiiiiiiib biiiiib", lød det i det lille ovale, helt hvide rum. De kiggede på de mange skærme, og trykkede på nogle farvede knapper. Lyden lød igen, og så blev der stille. De stod lidt og kommunikerede med hinanden, en af dem sad stadig og trykkede på knapper, og så lyste en af skærmene pludseligt op. De var ankommet. En af dem satte sig i en stol, og tog hånden om en stang og hev den langsomt ned af. Fartøjet sank længere ned i atmosfæren. Der blev givet slip på stangen igen, og de stod nu helt stille. De var lige over en græsplæne, som lå lidt udenfor den lille by Livingstone. Den højeste af dem, gik hen til en skærm, og trykkede på den. Den lyste. Med sin finger tegnede den en lang række pletter, der tilsammen dannede en lodret streg. Så forsvant alt lyset i lokalet, og der kunne høres en lav summen. Alle skærmende slukkede, og lyden blev højere og højere, indtil den hørtes som en gennemtrængende brummen. Så kom der liv i skærmene igen og lyset blev tændt. Væsnerne satte gang i fartøjet og forlod stedet.

 

Et sted i Washington, hos flyvevåbnets ledelse.

"Raynes, vi har modtaget et opkald fra nogle landmænd fra Livingstone. Jeg tror, at du ville være meget interesseret i at snakke med dem". Raynes rejser sig op og tager imod telefonen.

"Ja. I snakker med Richard Raynes". Raynes vifter med hånden for at signalere at sekretæren godt må forlade hans kontor igen. Hun lister hurtigt ud og lukker forsigtigt og lydløst døren efter sig.

"Vi vil gerne anmelde en ufo! Der var mærkelige lys og s.."

"Har i nogen beviser? For som du må forstå, så har vi altså meget, at se til og tager kun imod relevante oplysninger". Raynes gør sig klar til at afslutte opkaldet, tænker på at han trænger til en kop kaffe, da bondemanden svarer.

"Ja, det har vi. Billeder og video". Raynes stivner.

"Javel, jeg sender en ud og for, at se på det". Han lægger på. Langsomt kører han hånden op til panden, og sukker. De er begyndt at få alt for mange af disse indrapporteringer. Ukendte luftfartøjer. Det er vigtigt at holde det i ro, folk bliver så let bange. Han rejser sig op. Nu vil han have en kop kaffe og så må han sende Sherman ud og se på problemet. Som underchef for UFO-afdelingen, unidentified flying object, er det hans ansvar, at dette ikke udvikler sig.

 

En uge senere har Sherman rapporten færdig. Lige nu ligger den på Raynes skrivebord, sammen med en stor stak andre rapporter. Der sker så meget for tiden. Raynes bladrer den hurtigt igennem, men der står ikke noget specielt, lidt henad det sædvanlige faktisk. Han stopper ved fire billeder som er vedlagt. Selvom de alle er lidt slørede, kan man tydeligt se fartøjet. Ovalt, hvidt, ingen vinduer. Ud fra bunden af fartøjet kommer der en slags stråle af små lysbobler i en meget lys lilla farve. Han genkender det straks som laserlys. Heller ikke noget nyt. Han lukker rapporten og smider den over i en ny bunke. Bunken som skal til topsecret-afdelingen, løsningen på alle hans problemer. Han tager en slurk af sin kaffe, og åbner en ny rapport, som hurtigt ender ovre i samme bunke. Da han er færdig, tager han bunken under armen, og går ud af sit kontor, ned gennem gangen og ind i elevatoren. Han trykker på -5. Den nederste etage i flyvevåbnets kæmpe bygning. Da han træder ud af elevatoren, et par minutter senere, går han med faste skridt hen ad de velkendte gange, drejer til højre og til højre, så til venstre, lidt ligud og så til højre igen. Han står nu foran en dør med bogstaverne TOPSECRET ALIEN LIFE skrevet hen over sig. Han træder ind i lokalet med plads til flere hundrede tusinde sagsmapper, og skaffer sig af med bunken. Så går han tilbage. Han har snart fri.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...