Can i love you?

Kommer...

3Likes
5Kommentarer
1143Visninger
AA

3. "Kedsomhed?!"

"Hva laver du her?" jeg lagde armene over kors. "Jeg følger efter dig" han trak på skuldrene, og gik helt ud at busken. "Hvorfor?" han smilede blidt og gik nærmere på mig, "Fordi jeg kedede mig" jeg stønnede og slog ud med armene, den dreng driver mig til vanvid! "Kunne du så måske være et normalt menneske og så se tv eller sådan noget?!" råbte jeg og vendte mig for at gå, men han greb fat i min arm. "Du ved godt selv at jeg er ikke er helt normal" svarede han kækt, jeg rystede vredt armen af mig og gav ham dræberblikket. Han grinede let, "Nu er jeg bange" jeg himlede med øjene. Vi stod lidt i stilhed hvilket ikke lignede ham? "Jeg kender dig ikke vildt godt og det kunne jeg enlig heller ikke tænke mig, men der er noget i vejen, er der ikk'?" spurgte jeg, ikke med en alt for blid tone men heller ikke en kold tone. Han stak hænderne i lommen og sparkede til en sten der lå på fortovet, "Bryllupet er snart" mumlede han, jeg fik en klump i halsen. Vi havde ikke snakket om bryllupet for det var ikke vores beslutning. "Det ved jeg" svarede jeg denne gang med en blid tone. Hans pjuskede, brune hår dansede omkring sammen med vinden. "Hvad synes du om det?" han kiggede mig i øjene, hans øjne var helt sikkert det pæneste ved ham. De var kastanje brune og de lyste næsten altid at glæde og kækhed, men nu viste de tomhed. Jeg trak på skuldrene, "Det er træls at vi ikke selv kan vælge hvem vi vil dele livet med" jeg kiggede et andet sted hen, for at undgå at begynde at græde igen. Men da jeg kiggede efter ham igen, var han væk. Han var gået.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...