When fairytales becomes reality (når eventyr bliver til virkelighed)

Adelaide er en syttenårig pige, der igennem hele sit liv har følt, at hun har været placeret det forkerte sted. I skolen blev hun mobbet dag efter dag, kaldet særling blot fordi hun var anderledes end andre. Det har taget hårdt på hende, men alt dette skal ske at ændre sig hurtigt, da hun får et uventet besøg af en noget usædvanlig kvinde, der vender op og ned på det, Adelaide troede var virkeligt, og det hun troede blot hørte til godnathistorierne hun fik som lille.

1Likes
6Kommentarer
805Visninger

1. Epilog

 

Det var ubevidst hvordan situationen skulle tackles, ubevidst hvordan det hele skulle gø-res. Sindsforvirret så hun sig omkring, et spinkelt håb stadig blomstrende i sit indre. Hun var fortabt, forsvundet i sin egen lille verden af elendighed. Ordene spillede forsat for hen-des tanker. De ord, som igennem så frygtelig mange år var blevet brugt om hende, gjort hendes selvtillid fuldstændig svag. Aldrig havde ordene såret så meget som nu. Barrieren hun før så tungt havde båret var blevet sluppet, erstattet af det hav hendes tårer udgjorde. det var åndssvagt at kæmpe imod, for til hvilken nytte var det? For evigt ville hun være stemplet som outsideren, den som ingen steder hørte til. Hun løb, løb af sine lungers fulde kræft ned af gangen, uden så meget som at se sig tilbage. Et lys kom til syne forude, et svagt brud af lykke og glæde. Hun løb videre, mod lyset og håbet, lod mørket ligge tilbage bag sig. En hånd blev strakt frem, i et forsøg på at fange dette lys, som i sekunderne virke-de til at være hendes eneste vej ud af det helvedes liv hun befandt sig i. I selv samme se-kund hånden blev strakt frem, forsvandt lyset. Ædt op af mørket, ondskaben, var lyset for-svundet, det eneste tegn på lykke der længe var blevet set. Tårerne væltede som flodbølger ned af hendes kinder, og hun måtte hjælpeløst lade de skælvende knæ give efter, for til sidst at synke helt ned på den kolde jord. Hun var fortabt, overvundet af mørket, ude af stand til at komme væk. Uden yderligere tanker til hvorfor hun gjorde det, lod hun de cho-koladebrune øjne søge opad. Et svagt lys kunne skimtes, men hun var alt for svag til endnu en gang at kæmpe for at gribe det. Ingen hjælp var det alligevel. Dog forblev øjnene, der i vandet fra tårerne skinnede som diamanter i mørket, på dette lys, som synes at komme tættere på. Selvom hun ikke ville tro det, ikke kunne tro det, begyndte håbet langsomt at samle sig i hende. Ville der virkelig være en vej ud af dette sted? Ikke en eneste gang blin-kede hun, af ren frygt for at lyset ville forsvinde. Men det gjorde det ikke. Det var som om dette lys var stærkere en mørkets tryllevæv, langt stærkere. Det kæmpede knap nok imod det sorte onskabsspind, men gled elegant igennem det. Hun ville række ud efter det, gribe om det for at føle sig lykkelig, da blot i et simpelt øjeblik. Hun prøvede at strække armen frem, dog til ingen nytte. Den var som limet fast til hende, selvom hun udmærket godt vid-ste hvad der holdte den på afstand fra lyset: Mørket. Som det kom nærmere, begyndte lyset at tage en form. En guddommelig kvindekrop blev skabt, centimeter for centimeter, som den kom nærmere. "Mit barn." Stemmen var mindst lige så smuk som kvinden. Den ekko-ede i gangen, hvilket i et lille øjeblik fik mørket til at løsne sit tætte greb. "Det er snart tid for dig," forsatte denne guddommelige, lysende skabning. Hun forholdte blikket på denne utrolige kvinde, usikker på hvordan hun skulle reagerer. ”Men du skal væbne dig med tål-modighed.” Hun vidste ikke om det var hendes allerede langt ude syner der spillede hendes et puds, men det virkede til at kvinden smilte ned til hende. ”Du skal løsne dig fra mørket, fra ondskaben. Snart vil du være iblandt folk af dine egne, troldmænd og kvinder som dig selv.” Med disse ord forsvandt skabningen væk, i selvsamme sekund mørket slap sit tag på hende, og hun kunne mærke sig selv falde. Længere og længere ned… Fortabt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...