Never Is A Lie... (JB)

Lucy bliver mobbet og hadet af alle, bortset fra sin onkel Scooter. Da hun flytter hen til ham, møder hun Justin Bieber. Hun hader ham, men han bliver ved med at flirte med hende. Samtidig kæmper hun for a få sin drøm om, at blive sanger til at blive til virkelighed.

8Likes
22Kommentarer
2179Visninger
AA

2. Punker prinsessen indtager scenen.

”Vi skal til koncert.” siger han smilende. Jeg kan se at han så ud, som om at han var ved at flække af grin. ”Hvem skal vi til koncert med? Og hvad griner du af?” spørger jeg nysgerrigt. Han ser på mig og tager en dyb indånding. ”Vi skal til koncert med Justin Bieber. Grunden til at jeg griner, skal du nok få af vide senere.” svarer han så. Jeg ser surt på ham og sukker ”Helt ærligt, du ved jeg hader ham.” siger jeg så. Han smiler til mig. ”Helt ærligt, du ved at jeg er hans maneger. Nu hvor du er flyttet ind hos mig, må du leve med at tage med.” siger han og griner, da jeg surt går hen imod den store, sorte Mercedes Guardian, som han udpeger mellem de mange biler på pladsen. ”Wow, den er fed.” måber jeg og køre forsigtigt hånden hen over den sorte lak på siden af den.. Han ser hemmelighedsfuldt på mig ”Ja ikk’, det er din velkomstgave.” siger han. Det siger han bare, jeg ser med store øjne på ham. ”Den her?” spørger jeg og kører igen mine fingre over den sorte lak. Han smiler igen til mig. ”Ja, du skal jo kunne komme rundt på en måde, og du har jo taget dit kørekort.” svarer han igen smilende. Det er faktisk utroligt hvor meget den mand kan smile. Jeg ser op på ham. ”Tak… Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige…” siger jeg med store øjne. Endnu engang begyndte han at grine af mig. ”Du kører.” siger han og kaster nøglerne til mig. Jeg griber dem og sætter mig ind i føre siden. Jeg tager selen på. ”Jeg tror næsten jeg kan vejen.” siger jeg og kigger på ham. Han smiler bare som han har gjort hele tiden. ”Spænd selen jeg er allerede nervøs!” udbryder han med påtvunget nervøsitet. Jeg griner bittert. ”Jeg kan godt køre bil!” svarer jeg igen. Han smiler roligt. ”Ja ja. Får du postet nogen videoer for tiden?” spørger han interesseret. Jeg ser på ham. ”For at være helt ærlig, så nej. Jeg har ikke haft nogen der gad filme, så jeg håber på at Arizona, Katie, Jason og Jonas, vil hjælpe mig.” siger jeg og smiler ved tanken om mine venner. Den meget søde Arizona, med det lange, sorte hår og goth tøj og make up. Selvom hun lyder som en særling, har man en ven for livet når man kommer forbi hendes kolde facade. Supermodellen Katie med hendes lange lyse hår og perfekte ansigt og krop. Også rigtig flink, og virkelig dygtig med et kamera i hånden. Jason den hemmelighedsfulde nervøse dreng der er virkelig sjov, når man lærer hans hemmeligheder at kende. For eksempel er han homoseksuel, man kan slet ikke se det på ham, og jeg blev forbavset da han kom og sagde det til mig. Men det er ikke noget problem og det har det aldrig været. Og så er der Jonas, den søde forstående dreng der er rigtig god at snakke med, men har været ude for de værst tænkelige ting. Han har fået en kniv i låret, det var heldigt det ikke var dybt, han er blevet skudt i foden, men det gik også okay ved operationen. Han har også brækket utallige knogler, smadret en knallert og slået hul i sit hoved to gange. Det er ikke fordi han er klodset, men bare uheldig. Jeg kan mærke at Scooter kigger på mig ”Sagde du noget?” spørger jeg forvirret. Han ryster på hovedet og kigger ud af vinduet. Cirka en time senere er vi fremme, jeg tager en kuffert og Scooter tager to. ”Ti minutter?” siger han udfordrende. Jeg smiler udfordrende. ”Fem.” svarer jeg og sætter et ur på min splinternye Iphone 4 S. Jeg bærer mine kufferter op på mit store værelse, med egen jacuzzi og et stort walk in closet. Jeg når lige at lægge mine kufferter på min seng og åbne et skab før min alarm ringer og jeg skynder mig ned og stille mig foran døren. Ganske rigtigt det ringer på døren, jeg fik ret. Jeg smiler skadefro til Scooter, før jeg åbner døren for Arizona og Katie. ”Hej med…” mere når jeg ikke a sige, før de bogstavelig talt hænger om halsen på mig. De to er kendt for verdens højeste skrig. ”Hey, i springer mine trommehinder!” råber jeg for at overdøve deres skrig. De trækker sig tilbage og står bare og glor på mig. ”Du er godt nok blevet smuk.” udbryder Katie. Jeg smiler og giver hende elevatorblikket. ”Ikke smukkere end dig.” griner jeg. ”Kom lige med op på mit værelse jeg har brug for hjælp…” hvisker jeg og trækker af sted med dem. Da vi sidder på mit værelse låser jeg døren og ser alvorlig på dem. ”Hør her. Scooter trækker mig til en Justin Bieber koncert,” jeg vrænger hans navn.”Jeg skal have min lilla Hater hættetrøje på, men jeg er nervøs for at Scooter vil bede mig om at tage den af, og det kommer i ind i billedet, jeg vil gerne se godt ud, men jeg aner ikke hvad jeg skal have på under den.” siger jeg trist. De ser en enkelt gang på hinanden. ”Jeg har to vildt fede bluser derhjemme, jeg henter dem lige.” siger Arizona, og sprinter ud af døren. ”Ved du hvad det er for nogen hun henter?” spørger jeg Katie. Hun tænker sig om. ”Den ene ved jeg godt hvad er for en, og den anden har jeg en idé om.” svarer hun. Ti minutter senere kommer Arizona tilbage med en pose. ”Nu skal du bare se.” siger hun smilende, og trækker en mørkegrå T-shirt med et rødt hjerte på, lidt kedelig så jeg håber den næste er pæn. Og det er den. Op af posen rækker Arizona en stram, sort, stropløs bluse med et dødningehoved i sølvfarvede palietter. ”Den er flot.” udbryder jeg og tager blusen og opdager et prismærke. ”Er den ny?” spørger jeg. Arizona og Katie udveksler et hemmeligt blik. ”Vi har snakket med Scooter, og snakket om at du kom for at blive. Vi tænkte at vi ville give dig en velkomst gave.” siger Katie og smiler til mig og afventer min reaktion. Jeg ser ned på den og gætter på at den mindst må være over tusind dollar værd. ”Tusind tak. Den er perfekt.” siger jeg og krammer dem. ”Prøv den.” insisterer Arizona. Jeg går in i mit walk in closet og tager den på, og går ud igen. De ser begge smilende på mig og nikker. ”Skal du være model, du har i hvert fald kroppen og ansigtet til det, men højden…” spørger Katie og begynder at gå rundt om mig. ”Den sider godt. Og fremhæver dun krop perfekt.” bemærker hun, og smiler endnu større til mig. Tre timer senere sidder jeg i Scooters bil på vej til koncerten. Jeg syntes selv at jeg ser okay ud. Jeg har: den nye bluse på, men den er gemt væk under den omtalte Hater trøje. Nogle stramme sorte jeans, og nogle glitrende sølvfarvede stiletter. Jeg har selvfølgelig også min sorte goth lignende handsker på, og en masse sølvsmykker. Jeg har også min sorte eyeliner omkring mine øjne og glitrende sølvøjenskygge. Mit hår sidder på en punker lignende måde og som prikken over i’et har jeg mine sorte Rayban solbriller i min taske. Jeg er før blevet kaldt mørkets dronning, så jeg er vant til det mørke udseende. Jeg ser bedende på Scooter, og lægger mit hoved på skrå, jeg laver også store øjne. ”Scooter… Er det nødvendigt, at jeg går med ind?” spørger jeg og håber på at han giver mig lov til at blive herude. Han begynder at grine af mig. ”Du skal med ind, du har en vigtig rolle på scenen.” griner han. Jeg kigger mærkeligt på ham pga. at han ligner en der er ved at kvæles i latterkramper. ”Hvad er der?” spørger jeg mistænksomt. Han ser hen på mig og tager sig så sammen. ”Øhmm… Du skal være… Justins One Less Lonely Girl.” siger han stille, og rykker med vilje så langt væk fra mig som bilen tillader. Jeg ser ondt på ham. ”Er du ude på, at gøre livet surt for mig?” siger jeg koldt og kigger ud af vinduet. Han kigger på mig. ”Nej, jeg gider bare ikke ned til nogen syge fans og blive overfaldet, når der er en pige som ikke har prøvet det.” svarer han stadig smilende (hvordan gør han det?!!!).Jeg kigger bare ud på de mange busser og lignende der kører forbi ude på vejen. Sukkende ser jeg hen på Scooter der igen sidder normal. ”Hvor mange sange skal han synge, før jeg skal ind?” spørger jeg surt. Han ser hen på mig og smiler af mit sure tonefald. ”Først skal han synge Baby, så One Time, efter det skal han synge Never Say Never, så U Smile og så skal du ind.” siger han og ser på mig. Jeg nikker blot og sætter mig til at stirre ud af vinduet igen. Efter tyve minutter er vi fremme ved koncerten. Jeg stiger ud af bilen og bliver trukket om bag scenen af Scooter. ”Sæt dig derovre.” siger han og peger på én sofa i et hjørne. Jeg går derover og sætter mig. Jeg trækker hætten over hovedet og sidder faktisk bare og venter på at jeg skal på scenen. Lige pludselig er der en der rusker i mig. Jeg kigger op på Scooter, som begynder at grine af mig. ”Sov du?” spørger han grinende. Jeg ser surt på ham.”Ja.” gaber jeg træt. Han rækker mig op at stå og kigger på mig. ”Du skal gøre dig klar til at gå på scenen nu.” siger han. ”Og tag dén af.” han peger på min hættetrøje som jeg modvilligt tager af. Jeg hører musikken starter og venter på Scooters tegn til at jeg skal gå ud i larmen. ”Nu!” siger han og jeg går ud på scenen. Der kommer en mand der trækker mig hen til en stol, som jeg sætter mig på. Jeg smiler til det skrigende publikum, som mest er piger på seksten, sytten og atten år. Efter jeg har siddet og kigge lidt på de skrigende piger ser jeg endelig på Justin. Han kigger også på mig, det skal han jo. Jeg sender ham et koldt smil og ser så på publikum igen. Justin kommer hen til mig og giver mig nogle blomster. Da sangen er færdig forlader jeg scenen, hvor jeg skulle have blevet for at få et kram at ham. Men det er jeg sådan lidt ligeglad med, jeg ydmygede ham nok lige foran hans publikum. Jeg giver Scooter mine blomster, og tager min hættetrøje, som jeg med det samme tager på. Da Justin kommer ned af scenen lægger han slet ikke at jeg sidder henne i et hjørne og griner af ham.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...