Den hvide pest

Vi er i 1800-tallet, og Kacy's liv er som et helt normalt slaveliv er, eller det tror hun ihvertfald. Hun er faktisk en heldig slave, hun har sit eget lille hus, og i en weekend for hun fri da hendes ejer skal på en kort ferie. Hvad hun nemlig ikke ved er at der er vampyrer der hærger i byen, og leder efter engleblod. Hun er nemlig den sidste engel tilbage i byen, da de andre enten er flygtet eller blevet drabt. Hvad hun heller ikke ved er at hendes mor havde en affære med en engel før hun blev født, nu er hun den sidste engel tilbage i byen, hun ved hverken at hun er det eller hvordan hun skal beskytte sig selv...

1Likes
5Kommentarer
910Visninger
AA

1. Starten på hverdagen

Hendes skridt var rolige og langsomme, hun gik på den fyldte gade imellem en masse travle mennesker, den ene mere travl en den anden. De havde som sædvanligt travlt med at nå hen til deres familie eller venner. I den ene hånd havde hun en seddel, hvor hendes ejer havde skriblet nogle ting ned som hun skal huske at købe, hun var en slave for den rigeste og yngste herre der boede i byen, nogle ville måske kalde det for husholderske i stedet for en slave, hun var en af de personer, i den anden hånd havde hun en kurv, hvor hun kan ligge alle de ting hun købte. Hendes gyldne hår flagrede let i den blide vind der omfavner hende og alle de andre mennesker der gik på gaden, samtidig med at hendes hår roligt flagrede, faldt hendes gyldne øjne roligt på hver eneste af de forskellige personer der nu engang gik på gaden, hun havde et venligt smil på læberne, hun havde bare en vane med at smile... altid, og det var tilegnet hver eneste person der gik på gaden, sure lige så vel som glade. I mens hun ledte efter de sidste boder, hvor der var de ting hun skal bruge, lod hun et svagt suk forlade hendes læber. De få ting hun manglede, var nogle forskellige krydderier, noget stof til hendes ejers personlige skrædder og nogle grønsager. Det hun havde glædet sig mest til her på det seneste var denne weekend, hun havde ventet på den hele ugen, og nu var den her endelig. Det var weekenden, hvor hun havde fri, hendes ejer skal nemlig på ferie i weekenden og hun slipper for arbejde hele weekenden, og kunne gøre stort set, hvad hun ville. Da hun endelig havde fået fat i de sidste par ting vendte hun elegant rundt på hælen, og kom nu til at gå i den modsatte retning af alle de forskellige mennesker der nu passere hende. Hendes smil var lige så roligt som hendes skridt og hendes vejrtrækning, hun kan mærke de få overraskede blik hun fik, og hun havde forstået at de ikke forstod hvordan hun kunne være så rolig som hun nu engang var. Hun var hurtigt nået hen til hendes ejers flotte hus. Det var et utroligt stort og smukt hus, selve døren var lavet af egetræ og for hver millimeter var der et nyt mønster som var med til at gøre døren så autentisk som den nu engang var. Det var et smukt hus, med smukke sort bindingsværker, med små mønstre på så vel som på døren. Hendes hånd lå roligt på det runde håndtag som var vejen ind til dette unikke hus. Hun drejede roligt håndtaget, og hun var hurtigt inde i det unikke hus, som ikke var mindre unikt på indersiden. Hun så kort rundt i det smukke hus hun kendte så godt, væggene var elfenbensfarvede, og der hang portrætter af hendes ejers familie ned langs væggene. På gulvet lå der et smukt tæppe, og hver gang en ny person blev født i hans familie blev et nyt navn vævet ind i dette smukke tæppet. Det var hendes ejers stamtræ, hun havde altid fundet det fascinerende at se på de forskellige navne, men i dag stoppede hun ikke op og kiggede på det. Hun fortsatte ned af gangen, gangen med de elfenbens farvede vægge, de smukke portrætter og det smukke tæppe, alle disse ting der plejede at fascinere hende ignorerede hun i dag. Hun fortsatte bare ned af den smukke gang indtil hun nåede til en dør af egetræ, dog ikke nær så smuk som hoveddøren, men der var stadig nogle mønstre der slangede sig over døren. Hun lod kort hendes finger spidser kærtegne mønsteret før hun trådte ind af døren og hun havnede midt i køkkenet. Hun stillede roligt den kurv hun havde haft i den ene hånd på køkkenbordet, det utroligt smukke køkkenbord, der var lavet af hundrede procent marmor, i siden af køkkenbordet var der ridset små mønstre ind i, okay der var smukke mønstre over alt i det hus, på møblerne, døren ja selv på bestik, tallerkner osv. Hun startede med at sætte krydderierne på plads, på en lille hylde, der stod alle krydderierne salt, peber, karry osv. Bagefter røg grønsagerne ind i det lille skab der var det koldeste skab i hele huset, der var også frugter der inde, alle mulige eksotiske frugter, lige fra pære til pitahaya. Og til sidst røg stoffet til skrædderen hen på det smukke mahogni bord. Så var starten på hendes dag gået i gang, for en gangs skyld havde hun gjort hvad hun skulle gøre om morgenen og var ikke første færdig om aftenen som normalt. Hendes arbejdsdag plejede at være lang og trættende, og arbejdsdagen var allerede slut, og hun kunne have en normal dag, hvor hun kunne gå ind i skoven eller hvad hun nu have lyst til. Hun drejede let om på hælen da stoffet er lagt i bunker og hun har hurtigt retning mod egetræsdøren, som var hendes åbning ind til det smukke køkken. Før hun ligger hånden på håndtaget til den smukke egetræs dør med de smukke mønstre som slanger sig over den, ser hun kort rundt med et svagt smil og en tanke der siger "Vi ses først på mandag". Hun drejer let på håndtaget og tænker denne gang ikke engang på mønstrene på døren, men fortsætter bare d i den smukke gang, og med raske skridt står hun ovre ved et lille bor der er placeret op af en væg ude i gangen.  På det lille bor er der et spejl der hænger over det, i en flot guldramme, selvfølgelig med en masse smukke mønstre. Der stod også en lille vase, i krystalglas, med en enkelt smuk blodrød rose. Ellers var der ikke andet på bordet, end et lille læder pose hvor der lå nogle mønter i som Kacy ellers skulle leve af i den weekend. Den lille læder sæk lå nu hurtigt i hendes venstre hånd, og godt beskyttet af den. Hun havde hurtigt retning mod den smukke hoveddør igen, og gik med raske skridt mod hoveddøren, hun skævede ikke engang til billederne på væggene, mønsteret på døren eller tæppet på gulvet. Hun fortsætter bare ned af gangen indtil hun når døren, og uden blidhed eller rolighed åbner hun er hurtigt døren og står nu udenfor an det utroligt smukke hus, men hun anser det ikke engang, hun låser roligt døren, og har hurtigt retning på vej hjem til hendes eget lille hus. Med de raske skridt hun tager, er hun hurtigt ovre ved sit lille hus som ligger mellem to mellemstore huse, det ene er gult med sorte bindingsværker, og det andet er fuldstændigt magen til, men det er hun egentlig ligeglad med lige nu. Hun åbner roligt døren til sit lille hus. Hun har en dør lavet af mørk ask, der er ikke rigtigt noget specielt over den, ingen mønstre eller udsmykning, ingen ting over hovedet. Hun er hurtigt inde i den lille entré, eller man kan ikke rigtigt sige der er en entré da stuen og den stort set er et. Men i "entréen" er der en stumptjener hvor hendes mørke kappe hænger på, der hænger ikke andet da hun hverken har noget hovedbeklædning, eller andet "overtøj", hvis man kan kalde en kappe det. Ellers har hun på sin venstre hånd et lille køkken, der er et enkelt lille rundt bord i egetræ, igen ingen mønstre eller noget. Ellers var der én enkelt stol, også af egetræ og køkkenbordet, også lavet af egetræ, okay alt i det køkken var lavet af egetræ. Der var et enkelt skab derude, men der var ikke så meget i, en smule mad og en tallerken +e t glas. Foran hende havde hun stuen, som jeg nævnte en smule tidligere, der stod en grøn sofa af noget grimt slidt grønligt stof midt i det hele, ellers var der et lille bord foran sodaen, det var lavet af ask, såvel som hoveddøren. Ellers var der en lille hylde i hjørnet, den var af egetræ, og var nok det smukkeste møbel i hele huset, det havde et smukt mønster op og ned af siderne på den, og der stod hendes lille bogsamling der bestod af omkring 7 bøger. På hylden lå der også en lille bog omgivet af sort læder, samt en blyant, et hviskelæder og en dolk som hun brugte til at spidse blyanten med. Til venstre for hendes stue er der et lille værelse med en dobbelt seng af noget slidt træ. Der er noget gammelt senge tøj, et lille lys til om aftenen og et lille bor med dette lys og et billede af hendes familie...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...