At sidde på en bænk

Livet består står af en masse valg. Beslutninger, og måder at gøre tingene på. De valg du træffer, skaber dit liv. De små ting kan skabe store ting, og ved at ændre noget i det små, kan du være vis på at du vil se ændringer i det store!

En historie om livsændring, livskvalitet og kærlighed. En pige som ikke kun finder sig selv, men også livet i al dets enkelthed.


3Likes
1Kommentarer
1316Visninger
AA

1. Første møde med bænken

Mine hænder rystede. De var helt hvide. De var også hvide normalt, men nu var de bare lidt mere hvide end ellers. Jeg frøs. Hanskerne havde jeg glemt derhjemme, og min nye vinterjakke, som så så smart ud, havde ingen lommer jeg kunne varme hænderne i. "Kom nu bus!" hviskede jeg utålmodigt. Ja, for det skulle jo nok hjælpe. Jeg trippede. Lod blikket glide hen over busstoppestedet, og stoppede ved en gammel slidt træbænk. Den var dekoreret med alt fra indtørret tyggegummi til graffiti. Lækkert.

Jeg var på vej hjem fra min far, som jeg normalt besøgte en gang om måneden, men nu hvor jeg snart skulle til at bo der, kom jeg lidt oftere. Min mor var blevet forfremmet for en uges tid siden, og skulle nu til Thailand og starte en ny afdeling op for hendes firma. De havde sagt 4 måneder. Det var ligesom dengang, de havde fortalt min mor. at hun ville få 6 ugers ferie, men da det blev sommer og hun skulle have fri, hov så havde de lavet en fejl, og hun måtte istedet afbestille turen til Kreta. Det var de meget kede af, sagde de. Og nu viste det sig åbenbart, at ham den anden, der skulle ned og hjælpe med opstarten af den nye afdeling, havde en lille hemmelighed, han havde undladt at dele med dem. Han havde sin egen frisørsalon, som var gået konkurs, og havde i desperation søgt stillingen, og snydt lidt med CV'et for at få jobbet. Han vidste i virkeligheden slet ingenting om software. Så turen til Thailand blev forlænget til 8 måneder.

Ligemeget hvad, måtte jeg nu til at bo hos min far. Min mor ville ikke lade mig bo alene. Uh sikke et mareridt! En 16 årig alene hjemme! Ej, jeg kunne egentlig godt forstå hende, 16 årige fester, lever og elsker, de tænker sig ikke om. Men jeg var ikke ligesom mine jævnaldrene. Jeg var moden. Fester gad jeg ikke, man drak for at drikke, for at blive pissestiv, og så gik man ud og brækkede sig, og så var festen slut. Klassefesten sidste år. Jeg var heller ikke synderligt interesseret i drenge, ihvertfald ikke de normale 16 årige drenge, der bare opførte sig latterligt. Jeg ville have en der var på mit niveau. En der var moden og fornuftig, og dem var der ikke mange af. Så alt i alt kunne min mor jo godt lade mig blive boende. Sikke en ro der måtte være ved at bo alene! Jeg sukkede. Min far var gift med en 10 år yngre sygeplejerske, og lige siden de havde mødt hinanden, var min far som forandret. Han festede igen, tænkte sig lidt mindre om, og var bare ikke stille og rolig på samme måde som han var før. Oveni alt kaoset havde de fået en søn, Julian, og hans nye kone var allerede gravid igen. Så ro, farvel med dig! Lektier skulle i fremtiden laves med et halvt ton vat i hver øre. Fedt. Lyden af et stort maskinværk kunne pludselig høres, og bag ved hjørnet kom der nu noget gult frem. Bussen. Jeg tog klippekortet op af lommen, og sikrede mig at det ikke var krøllet. Det var det aldrig. Og så kørte jeg mod banegården, klokken 07:02 om morgenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...