Wendy's world.

Wendy Johnson, en flittig elev på Århus Stats-gymnasium, har aldrig røget, aldrig brudt loven, og aldrig afleveret en opgave for sent. Men da hun starter på gymnasium, får hun nogle nye veninder, som presser hende ud i samtlige ting, som Wendy absolut ikke bryder sig om. Da hun så bliver sendt til eftersidning for første gang, møder hun den totalt uimodståelige og meget charmerende Jeremy Hudson. Hun falder pladask for ham, og de kommer til at vende op og ned på hinandens verdener.

0Likes
0Kommentarer
277Visninger

1. Kapitel 1

Wendy Johnson havde pakket sine kufferter, og stod nu foran spejlet. "Træk vejret ind - og pust ud. Det skal nok gå." Hun kiggede på pigen i spejlet. Hun havde rødt hår, som var sat op i en høj hestehale, grønne, venlige øjne og frejner hen over næsen. Hun var almindeligt bygget, og rimelig slank. Hun havde en sort top på, med en lilla cardigan udover, og et par slim jeans. Hun var en pæn pige. Det troede hun bare ikke selv på.

" Wendy, du skal afsted!" råbte hendes mor nede fra køkkenet. Wendy tog en dyb indånding, og greb derefter sine kufferter og smuttede ned til sin mor. "Jeg er så nervøs," sagde hun. Wendys mor, Beth, brugte resten af morgenen til at berolige sin datter, som nu skulle op til sin første dag på Århus Stats-gymnasium. Indtil sommerferien skulle hun bo ved sin far, Allan, fordi gymnasiet lå tættere på ham, end på Beth.

Beth parkerede bilen, og sagde farvel til Wendy. "Held og lykke, min skat. Du skal nok klare det rigtig godt. Hils din far fra mig." "Skal jeg nok. Vi ses mor." svarede Wendy, og gik ind på gymnasiet. Hun kiggede sig omkring, og prøvede at finde lokalet, hvor hun skulle have sin første time. Hun skulle have biologi. Da  hun endelig fandt det, gik hun direkte derind og satte sig ved et bord, uden at hilse på nogen. Der kom et par piger hen til hende, og præsenterede sig. Den ene hed Becky, og havde blond hår, blå øjne og lys hud. Den anden hed Alison og havde brunt hår, brune øjne, og var ikke helt mørk i huden, men en mellemting mellem lys  og mørk. De satte sig ved siden af Wendy, og faldt i snak. Wendy syntes de virkede søde, og hun var glad for at hun ikke sad helt alene, som hun havde frygtet at hun ville. Det virkede meget nemmere, end hun havde troet det ville være. Senere kom læreren, Mr. Brown, og præsenterede sig selv, hvorefter hver elev skulle sige sit navn. Han begyndte at undervise, og timen var hurtigt forbi. 

Wendy, Becky og Alison sad sammen til middag, og snakkede om deres tideligere skoler og karakterer, og pigerne virkede meget overraskede da de fik af vide, at Wendy aldrig havde haft eftersidning eller fået en mindre karakter end 7. " Du må være vildt klog!" sagde Alison, men Wendy trak bare på skuldrene. Hun kunne ikke lide at snakke om sig selv. 

Wendy havde altid godt kunnet lide skolen, og lærerne havde altid elsket Wendy. Hun var altid den første til at aflevere sine opgaver, og hun lavede aldrig ballade. Hun var stille i timerne, og rakte uafbrudt hånden i vejret når lærerne spurgte om noget. Men inderst inde var hun aldrig rigtig glad. Hun havde ikke rigtig nogen veninder, og blev tit kaldt for nørd. Hun sad altid alene i frikvaterende, og nogen gange gemte hun sig ude på toilettet indtil det ringede. Derfor ville hun sørge for at holde fast i de veninder hun nu fik her i gymnasiet. Hun havde brug for at have nogen hun kunne snakke med, og nogen hun kunne tage hjem til efter skole. Tanken om hendes fortid, gav hende en klump i halsen. 

Timerne gik hurtigt, og Wendy tog bussen da hun havde fri. Det var lang tid siden hun havde set sin far, og hun var en smule nervøs for at se ham igen. Hun sad sammen med Alison i bussen, og de snakkede om hvordan deres dag havde været. De syntes bagge godt om gymnasiet. Da Wendy skulle af, sagde hun farvel til Alison og stod af bussen, som holdt lige uden for hendes fars hus. Hun tog en dyb indånding, og gik ind af døren. " Wendy!" råbte hendes far glad da han så hende, slog armene om hende og svingede hende rundt i luften. Wendy havde helt glemt, hvor fantastisk hendes far faktisk var. Han havde sådan en utrolig livsglæde, og var så positiv at det smittede når man var hos ham. "Hej far," svarede hun, med et kæmpe smil. Han greb hendes kufferter, og sagde hun skulle følge med. Hun fik et kæmpe chok, da hun trådte ind på sit værelse. " Wow, far! Hvor er her fedt!" sagde hun, for han havde forvandlet hendes børneværelse til det fedeste teenage værelse, man kunne ønske sig, med flædskærm og det hele. Hun gav sin far et kæmpe knus, og tænkte:

Det her bliver det bedste år nogensinde!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...