Should've known better <3 One Direction

Laura Nørgaard er bedste venner med Louis Tomlinson, og har altid været det. Da han melder sig til x factor er hun selvfølgelig med hele vejen. Hun bliver hurtigt bedste venner med de andre fire i bandet, og de har det bedst når de er sammen alle seks. Men hvad sker der når man forelsker sig i en af sine bedste venner? Er det bare midlertidigt?... Eller hvad? Laura bor sammen med drengene inde i hjertet af London og er altid med på tourne.

Historien er på dansk og det er mest fra Laura's synsvinkel, men man hører også fra de andres synsvinkel en gang imellem.

14Likes
20Kommentarer
2318Visninger
AA

4. Dummernik..?

”Jeg elsker også dig Louis!” Udbrød jeg ironisk og gik hen og kyssede ham på panden. Jeg satte mig ved siden af ham og tog hans hænder i mine. ”Undskyld jeg bare snupper Harry sådan, kan du tilgive mig?” Jeg kiggede på ham med bedende hundeøjne, han kiggede lidt underligt på mig, til han opdagede at jeg blinkede til ham for at få ham til at spille med. ”Jeg ved ikke rigtig Laura, du har såret mig virkelig dybt... Jeg tror ikke jeg kan tilgive dig.” Han så dramatisk på mig, og jeg begyndte at græde falske tårer. Det var jeg blevet rigtig god til her på det seneste, så fik jeg lov til meget mere af mine forældre. Jeg begyndte at stortude for sjov og tog en pude foran ansigtet, Louis fattede det. ”Okaaay så, jeg tilgiver dig!” Han sagde det på en overdramatiseret opgivende måde og jeg sagde meget højt og med et stort smil: ”Tak min skat!” Vi begyndte begge at flække af grin. De andre, der selvfølgelig var hoppet på den selv Harry, kiggede på os som om vi var verdens mærkeligste mennesker. ”Hahaha! I.. I skulle.. Haha! Ha' set jeres.. Ansigtsudtryk! Hahahaha!” Louis kunne næsten ikke snakke, så meget grinte vi. De andre rystede bare på hovedet af os og gik ud i køkkenet for at lave middagsmad. Louis og jeg lå stadig og grinte af dem, Louis lå på gulvet og jeg lå ved siden af ham. Han vendte sig om på siden og kiggede mig i øjnene. ”Laura, du skal altså passe på med Harry.” Jeg kiggede uforstående på ham. ”Hvad mener du?” Jeg kiggede ham i øjnene. ”Han er lidt...” Han så ud som om det pinte ham. ”Lidt hvad?” Jeg var helt lost. ”Lidt af en  dummernik!” Han flækkede af grin. ”LOUIS! Jeg troede lige det var noget alvorligt!” Jeg kiggede surt på ham, for sjov selvfølgelig. Man kunne ikke være sur på Louis i særlig lang tid af gangen. ”HVEM ER EN DUMMERNIK?!” Vi kunne høre Harry råbe ude fra køkkenet. ”DIG!” Råbte Louis tilbage. Jeg flækkede af grin, han er bare for sær ham Louis. ”Hey! Jeg er da ikke en dummernik!” Han så på mig og opdagede at jeg grinte af ham. ”Nåååh, så du synes det er sjovt hva'?” Jeg stoppede med at grine med det samme. ”Nej, du er den klogeste i heele verden!” Sagde jeg højt og kunne ikke holde masken mere, og flækkede af grin. ”Det skulle du ikke have gjort, ” sagde Harry og gik hen imod mig. Han tog fat i mig og løftede mig op, han tog mig over skulderen og løftede mig ovenpå. Han smed mig ned på hans seng og begyndte at kilde mig. ”HARRY! Neeeeeeeej! Det... kiiiiiilder!” Jeg kunne næsten ikke få vejret så meget kildede det. Jeg vred mig og prøvede at få ham væltet om så jeg kunne kilde ham i stedet. Det lykkedes til sidst, men det var vidst ham selv der gav sig. Jeg skulle til at kilde ham, da han trak mig ned til ham. Jeg kiggede ham i øjnene og han kyssede mig på munden, først blidt og derefter lidt mere heftigt. Han lod sin tunge glide ind i min, og de begyndte at lege blidt med hinanden. Jeg nussede ham i håret, og han holdt om mig. Jeg kunne høre fodtrin på trappen og trak mig væk fra ham, men han trak mig bare ned til ham igen og vi kyssede videre. Jeg kunne høre nogen hoste i døren, jeg trak mig igen fra kysset og så at det var Liam der stod der, han så lidt såret ud eller det var måske bare mig... ”Der er mad..” Han kiggede ned i gulvet, og jeg kunne se at en tåre løb ned af hans kind. Han skyndte sig væk, vi kunne høre ham løbe ned af trapperne. Harry kyssede mig hurtigt på munden. ”Skal vi gå ned igen smukke?” Jeg kiggede mod døren, hvorfor græd Liam? ”Det kan vi godt.” Vi gik ned til de andre, Harry satte sig på en stol klappede på stolen ved siden af. Jeg satte mig, og vi spiste vores middagsmad. Vi fik en lækker salat og nogle grovboller med en masse pålæg til. Liam undgik øjenkontakt  med mig, mens vi spiste. Jeg forstod det ikke... Jeg tror at mig og Louis skal have en snak.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...