My lost love <3

Endnu en dag. Endnu en bunke lektier. Endnu en stribe af medfølende blikke.
Det er det der venter mig idag. For en måned siden døde min mor. Siden hendes død har alle være anderleds overfor mig bortset fra ham. Mit liv kærlighed. Hans navn er Aiden. Han er der heletiden. Og han syntes så virkelig. Men inder vare evigt, det bør Katy mere en nogen anden vide...

1Likes
1Kommentarer
1218Visninger
AA

4. Aden!!!

"Er du bange?" Hvisker pigen og holder min hånd i et fast græb. "Nej. Er du?" Hun ser sig rundt og hvisker. "Lidt." Hendes øjne er rettet lige ud, hendes ansigt er sløret.  "Hvem er du? Og hvorfor er du her? Har du ikke nogen forældre der vil savne dig?" Spøger jeg den lille pige. "Jeg vil hjælpe dig med at finde Aden." Svare pigen blot. "Jeg hedder Julie." sagde pigen... Aden, hvor kender hun Aden fra? Åh Aden. Hvor kunne han være. Han kunne da ikke bare forsvinde. Elsker han mig ikke mere? Mine øjne bliver våde. Jeg skynder mig at tøre tårene vær nden julie så det. Men hun ved det, hun ved at jeg grædder. "Du må ikke græde June. Aden kommer nok tilbage. Du skal bare lede det rigtige sted." Vi gik vidre uden et ord.

"Din mave rumler. Er du sulten?" Spurgte julie mig. Jeg havde været så optaget af at gendanne Aden's perfekte smil i mit indre at jeg helt havde glem hvor sulten jeg var. Jeg nikkede til Julie. Hun pegede ud for sig pg nikkede mig derover. Mit blik fulgte den usynlige linge fra hendes finger til punktet. der lå en slikpose. Den var åben men der var stadig slik i den. Jeg skyndte mig over til posen og proppede et stykke i munden. Det smagte himmelsk for noget der kunne have ligget der i hvem ved hvor længe. jeg spiste hurtigt resten af posen og satte mig så tungt med på jorden. Mine fødder gjorde ondt, og jeg følte mig underligtr siv i kroppen. Julie kom over og satte sig vedsiden af mig. Skovbunden var dækket at mås. Det føltes behageligt blødt. Julie må også have mærket det, for hun lagde sig ned og lukkede øjene. Hendes hørke hår lå som bølger på jorden, og hendes meget blege hud passede så perfekt ind i skoven. Hun var iføren lyserød natkjole oghavde ingen sko på. Hun så så fredelig ud. Jeg lænte mig tilbage og vilede min overkrop på albuerne og lænte mit hoved tilbage. De sidste stråler fra solen pilede sig gennem træernes brede kroner g så så smukt ud. Himlen blevhørkere og mørkere og alt omkring mig blev mussestille. Jeg forsøgte så meget som jeg nu kunne at lukke Aden unde af mine tanker, jeg koncentrerede mig kun om himlen og træerne over mig, jeg holdre øje med de røde gule og brune farver der dinglede over mig, og fulgte de falende blade med likket. Sådan vil jeg også falde. Jeg vil falde som bladene gør. kæmper så længe om at holde fast indtil de ikke han mere, og så falder de, og dandser letog elegant til jorden.

"Knæk" Jeg løftede hovedet med et sæt. Noget bevægede mig inde i skoven. Jeg kneb øjnene sammen og så noget blåt... En T-shirt. Over t-shirten så jeg det ansigt jeg så længe havde længtes efter at se. Det var Aden... Han smukke øjne så bedrøvet ud, og han løsrev sig hurtigt fra mit blik, og så var han væk.

Jeg rejste mig hurtigt op og bøb ind i mellem træerne. Det svimlede for mig, og jeg kæmpede for at holde mig oprejst. Aden var ikke til at se...

"Aden!" Råbte jeg. Min stemme gav genlyd, og lød højere og højere for vert ekko, men der kom intet svar.
jeg sukkede og gik tilbage til Julie. Hun satte sig op og så på mig. "Fandt du ham?" Spurgte hun. Hendes stemme var sukkersød. "Nej." Svarede jeg bare og førsøgte endnu engang at skjule klumpen i min hals. Jeg satte mig ind til Julie og gnubbede hendes ruk da min hånd gled hend af en ujævn og fugtig plet. Jeg fik Julie til at dreje sig væk fra mig så jeg kunene se på det... Det var blod... størknet blod og et kæmpe hun i kjolen og i rykken. Jeg gispede og hoppede væk fra hende. Hun vendte langsomt sit hoved mod mig. Hendes hals blev snoet mere end den bør kunne, og hun lignede noget fra en gyserfilm. "Tag dig ikke af det. Som min far sagde, det er kun en smuke blod, smærten er væk om lidt. Men smærten er der stadig June."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...