My lost love <3

Endnu en dag. Endnu en bunke lektier. Endnu en stribe af medfølende blikke.
Det er det der venter mig idag. For en måned siden døde min mor. Siden hendes død har alle være anderleds overfor mig bortset fra ham. Mit liv kærlighed. Hans navn er Aiden. Han er der heletiden. Og han syntes så virkelig. Men inder vare evigt, det bør Katy mere en nogen anden vide...

1Likes
1Kommentarer
1157Visninger
AA

1. Mit liv går i stå

Endnu en dag. Endnu en bunke lektier. Endnu en stribe af medfølende blikke. Det er det der ventede mig idag. For en måned siden døde min mor. Siden hendes død har alle være anderleds overfor mig bortset fra ham. Mit liv kærlighed. Hans navn er Aiden.

Jeg ligger helt urørlig i min seng. Jeg har sidet oppe med min mobil hele natten, med der var ingen der skrev. Aden plegede altid at være hos mig om aftenen. Han plegede at nynne for mig om aftenen, og vukke mig i søvne, men igår i skolen, forsvandt han ligsom bare. Vi var påvej ned af gangen. Han fortalte mig om en film han hade tænkt sig at vi skulle i biografen og se. Han var midt i en sætning, da en fyr kom styrtende lige ind i ham. I det han ramte Aden, forsvandt han. Jeg har værken set eller hørt fra ham i to dage. Han plegede at være ved min side heletiden. Han plegede at gå og holde mig i hånden heletiden. Han var den eneste grund til at jeg spiste, gik i bag, eller stod op om morgenen. Uden ham, var det som om jeg ikke fungerede. Jeg ved det lyder skørt, men han var mit hjerte. Uden ham, dur jeg bare ikke til noget. Jeg kan ikke en gang tvinge migselvud af sengen. Han trykkede mig let i honden ver gang jeg skulle huskr at trække været, og mindede mig om alle dagligeting. Nu lå jeg her i der tomme og mørke rum. Mine gardiner var trukket for, og min dør var lukket. Min far hade været oppe for at se til mig en enkeldt gang, men der var noget der fik ham til at holde sig væk siden. Måske var det mine store grønne øjne som lignede min mors, eller måske var det fordi jeg var helt bleg og kold, måske fordi mit blik var så koldt og trist, at det kunne suge alt glæde ud af den frodiste eng på blot få sekunder. Jeg bør komme ud af sengen. Jeg bør finde Aden. Uden aden... uden Aden er jeg indet. Jeg svang benene ud over sengekanten, og skyndte mig hurtigt op før jeg kunne nå at ombestemme mig. Mit hoved dunkede, meg iligevel hoppede jeg i et par slidte bukser og smed en striktrøje over hovedet inden jeg skyndte mig at løbe ned af trappen op ug af hoveddøren. Jeg løb langs vejen uden at vide hvor jeg var påvej hen. Jeg løb bare. Hvor Aden boede, hviste jeg ikke. Jeg løb bare, og løb og løb indtil Der blev helt sort. det sidste jeg så var solens blindende lys...

-To be continude. ;) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...