Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3619Visninger
AA

85. Kapitel 21 Når enden er... 85/88

 

”Nå, hvad venter i på?” spurgte mr. Johnson Knight med en snert af vrede i stemmen.

Et spejl reflekterede mig. Det fik mig til at tænke på den allerførste gang jeg mødte Sam. Jeg smilte bredt, men ingen kunne se det under den store lavendelfarvede solhat, jeg bar med et hvidt bånd under hagen. Kjolen af lavendelblåt hvilede tungt på mig. Følelsen af at sidde på en stol, stod godt i min erindring, og jeg håbede bare at jeg snart igen kunne sidde ned.

”Abigail, kom nu!” hviskede mama vredt. Jeg løftede hovedet en anelse, så mine øjne lige kunne strejfe rummet jeg befandt mig i. Det var stort, men vi brugte kun halvdelen af rummet. Mama ville helst have haft at vores to familier sad længst væk fra døren, men i den anden ende af rummet kunne der til tider komme en ubehagelig lugt af skrald og affald, især på denne tid af dagen.

Mama, papa Colin bedstemor og Dolores sad på en sofa lige bag ved mig. Det samme optrin var tilfældet Knight familien. I midten af mig og Samuel stod et kort bord hvor et dokument lå og ventede på vores signature. En lavmælt hosten røbede de to vidner. De skulle overvære det hele for at sikre sig at ingen blev presset til et giftemål de ikke ville indgå. Formelt klædt stod de og vippede på deres fødder, til venstre fra den store dør. Tydeligt irriteret over at skulle vente, havde de foldet deres hænder bag ved ryggen.

”Samuel!” sagde mrs. Knight anstrengt. Jeg var overrasket over at Samuel Knight endnu ikke havde underskrevet papirerne. Bare at én af os nægtede, ville forhindre brylluppet, at han også skulle straffes ville være overflødigt. Han vidste nok ikke om jeg først ville underskrive når han havde gjort det, eller om jeg nægtede sammen med ham.

”Vi kan ikke vente længere! sagde mr. Johnson Knight med en truende stemme, nu siger i om i vil eller ikke vil, underskrive det dokument!”

”Abigail for guds skyld,” sagde papa vredt og træt.

”Nå hvad er svaret?! sagde mr. Johnson hårdt. Jeg havde foldet mine hænder foran og stirrede stift ned i jorden, for ikke at skulle se min families skuffede og ulykkelige ansigter. Nogle mistænksomme lyde, kom ude fra korridoren, men jeg var for modløs til at lægge mærke til dem. Jeg rystede bestemt men stille på hovedet, for jeg kunne ikke få en lyd over mine læber.

”Abigail! Nej, åh nej, nej,” græd mama ulykkeligt, hun ønskede ikke at se sin datter som nonne. Colin græd, selvom jeg var sikker på at han ikke helt forstod hvorfor. Jeg kiggede lidt op, og så Dolores selvglade grin, papas hånd der gned hans pande. Bedstemor sagde intet men kiggede blot stille på mig.

”Ikke også dig Samuel!” klynkkede mrs. Knight. Jeg kiggede overrasket lidt mere op. Samuel stod og kiggede stift fremad, uden at hans øjne afslørede hvad han så på. William var forvirret og kiggede skiftevis på hans fætter og på hans 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...