Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3628Visninger
AA

61. Kapitel 14 Advarslen 61/88

Samuel   P.O.V

Et lille bump fra hestevognen, fik mig ud af mine stille søvn. Noget tungt lå op af min brystkasse. Jeg kiggede sløvt ned og så Gail. Hun lå tæt ind til mig, mens Jack lå ovenpå os. Jeg kiggede hen på Michael og Minelle, der endnu sov deres søde søvn. Et lille smil spillede på mine læber, da jeg endnu en gang kiggede ned på Gails smukke sorte hoved. Jeg kyssede blidt hendes pande, mens jeg endnu en gang blev forundret over hendes snehvide hud. Havde vi lagt os i denne position? Det kunne jeg slet ikke huske længere. Havde Rosaline ikke sagt at Gail skulle ligge sammen med Jack? Jeg rystede på hovedet. Det var også lige meget. Jeg ønskede slet ikke at tænke på hvorfor Rosaline havde set så bekymret ud.

”Hold Blackie… rolig nu Black… rolig…. Rolig…” hviskede Rosaline halvhøjt til de store bryggerheste. Jeg kiggede træt ud af vognens sider. Det store skilt med skriften The Rose Bridge kro, vækkede mig en smule, da jeg indså at vi var fremme.

Malcolm holdt hestene, mens Rosaline skyndte sig hen til os. Da hun sig mig og Gail, åbnede hun heftigt baglemmen til hestevognen. Det gav et ryk i tønden jeg lænede mig op af, og havde jeg ikke taget hårdt fat i hestevognens andre sider, ville jeg, Gail og jack have været styrtet ned.

”Åh nej, englænderne kommer!” skreg Jack, mens han vågnede brat op af sin drøm.

”Hvad sker der?” spurgte Gail træt og forvirret.

”Det må i undskylde venner, men kom nu ud. Vi skal alle i seng meget snart, og Malcolm skal følge både dig Gail, og Minelle hjem. Ellers kan i umuligt arbejde i morgen,” sagde Rosaline med en undertrykt irritation.

Gail kiggede en smule drillende bedene på mig, at det gav mig en lyst til at blæse på Rosaline reprimande og ligge mig tilbage med hende i de varme tæpper. Jeg smilede og sagde at vi nok hellere måtte komme i seng. Jeg grinede lidt da Gail med vilje lavede et lidt surmulende ansigt.

”Michael Minelle! Kom så op. Med mindre i hellere vil sove i laden?” sagde Jack, og rystede dem kraftigt.

”Ha ha, kommer nu, Jack,” grinede Michael og hev den halvsovende Minelle op og stå. Jeg og Michael vinkede længe, til de allerede forsvundne Malcolm, Minelle og Gail. Både jeg og Michael havde næsten brugt alle argumenter for at det ville være bedre at vi fulgte dem hjem, end gamle Malcolm. Rosaline kunne virkelig være en ubarmhjertig kvinde, i hvert fald når det angik andre menneskers hjerteudkårne. Hun gav sig ikke en meter, og fejede os af med at hun havde noget hun ville diskutere med os. Til sidst gav vi os, da vi ikke længere kunne argumentere, uden at det ville komme til at lyde truende. Jack var allerede gået i seng, så tilbage sad kun jeg, Michael og Rosaline. Vi drak de sidste rester af  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...