Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3628Visninger
AA

53. Kapitel 12 Scenen og Robert Davison 53/88

”Hvor har i været!” hvinede Jack. Jeg og Minelle havde løbet som om djævlen selv havde været efter os. Vi prustede og stønnede i det lille telt Malcolm havde sat op, så vi kunne klæde om uforstyrret.

Jack havde allerede sit kostume på. En lille balkjole i den helt store stil. Jeg og Minelle havde selv syet den. Den var bred, og stor med en masse kniplinger sløjfer og rynker. Ja Jack lignede en helt lille fornem dame i den, hans store hår var blevet krøllet af Rosaline, så nu bølgede store røde slangekrøller ned af hans ryg. Jack lignede mere en pige end nogensinde. Minelle og jeg fik også hurtigt vores tøj på. Jeg forestillede en amerikansk tjenestepige. Jeg havde en grøn kjole, med et lyserødt forklæde på. Jeg havde sat mit sorte hår endnu højere op, og sminkede mig til ukendelighed. Minelle lignede næsten en kopi af Jack, da hun spillede hans mor. Vi tog hurtigt vores teaterkapper på, mens vi småløb over til sceneteltet. Endnu stod der nogle og spillede, men meget snart var det vores tur på scenen.

”Knæk og bræk,” sagde Malcolm drillende. Sam og Michael smilede bare, de vidste at vi ville kunne gøre en god indsats. Nu hvor jeg vidste det, kunne jeg godt se at Michael dvælede lidt ved Minelles øjne. Minelle gengældte det bare, mens hun rødmede over hele hovedet. Sam opdagede det også, og himlede med øjnene henvendt til mig. Pludselig hørte vi en stemme skråle:

”Mine damer og herre, og selvfølgelig de unge mennesker! Kom og tag plads!.. Det var godt, alle sammen! Nu skal i overvære et vidunderligt humoristisk stykke, af vores helt egen Gail Sterling! Selvom jeg ikke har fået lov til at røbe handlingen, kan jeg dog så meget sige, at det hedder; Amerikanerne! Så tag nu godt imod dem mine damer og herre!

Jeg, Minelle og Jack stivnede nogle sekunder, men fik os taget sammen til at gå op på scenen. Det var et lille komediestykke, der havde grundlag på morsomheder. Så vi behøvede ingen rekvisitter. Stykket handlede om tre amerikanere der ankommer til London. Den ene er en fattig tjenestepigen for en ganske rig købmandskone, der har en lille pige. Som stykket begyndte var jeg en smule urolig over hvad tilskuerne ville sige til det. Jeg havde nu ikke behøvet at gøre mig nogle bekymringer de elskede det. Især da vi kom til delen med Englands monarki.

 

Minelle (mrs. Patterson): Gud! Nå så det her er altså London, og England! En del af Storbritannien. Ja ja, men stadig småt i forhold til gode gamle Nordamerika… tænk at Queen Anne regerer over det her. Ja ja, de skotskbritiske kvinder.

Jack (miss Patterson): ”Mama... Nordamerika er altså ikke så gammelt..”

Minelle (mrs. Patterson): ”Så så lille skat, mama ved hvad hun snakker om. Eller hvad mener de miss Kelly?”

Jeg (miss Kelly) ” Desværre mrs. Patterson, så er det sandt… og Queen Anne regerer heller ikke mere.”

Minelle (mrs. Patterson): ”Nå er hun da gået af? Måske er det for det bedste. Jeg mener nogle kvinder er bare for skrøbelige til at regerer.”

Jack (Miss Patterson): ”Mama, hun er død.”

Minelle (Mrs. Patterson): ”Ja jeg hørte godt om det i avisen. Vi må hellere finde hendes nærmeste og kondolerer  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...