Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3620Visninger
AA

46. Kapitel 10 Markedsfesten 46/88

Jeg prøvede ihærdigt selv at binde mit korset. Jeg lå ned, jeg stod op, jeg sågar prøvede at gøre det foran mit spejl, men de bånd ville bare ikke lystre mine fingre. Som folk normalt ved, og som jeg vidste, bare ikke lige den morgen. Så var det en komplet umulighed for én person at binde et korset,  som man selv skulle have på.

Hvor var Minelle dog henne? Tænkte jeg så det knagede. Det havde været en lang dag i går. Først efter vi havde hjulpet de andre boder, kunne Minelle jeg, Sam og Michael øve os på vores nummer sammen. Vi var dog alle godt trænede i musikkens værker, så vi behøvede kun at prøvespille to gange. Efterfølgende øvede Minelle, jeg og Jack på stykket amerikanerne. Vi måtte dog gøre det i kroen, da det ellers ville havde ødelagt overraskelsen. Det gjorde ikke så meget da vi spillede ’Auld Lang Syne’. Jeg huskede med et smil, på gadens børn, der hoppede og dansede til Sams violin, og hvordan Sam, så sødt havde vist en lille dreng hvordan man spillede. Drengen havde med store øjne kigget på Sam der havde ført buen frem og tilbage på strengene. Sam var virkelig en blid og forklarende person. Han havde siddet helt stille og forklaret alle de indviklede spørgsmål, børnene havde stillet omkring brugen af en violin. Hvilket kan give meget indviklede forklaringer. Bagefter havde vi alle rendt rundt, frem og tilbage og hjulpet Rosaline med det tunge køkkengrej, og en seng, da hun insisterede på at sove i boden. Rosaline var lidt overmistænksom til tider, og især når det omfattede mad, arbejde og dem hun holdte af. Det var nu også rigtig nok, at der til tider blev stjålet sager fra boderne om natten. Så Malcolm havde også tilbudt at sove der, hvilket han allernådigst fik lov til af Rosaline. Men hvor var Minelle dog henne? Vi fulgtes hjem i går, så hun måtte ligge i sin seng. Men hvordan kom jeg dog nogen veje med det åndsvage korset?! Selvom jeg gik ind for mere praktisk anvendeligt tøj, så holdte selv jævnefolk på, at en kvinde ikke går nogen steder uden sit korset.

”Gail Skat? Er du derinde,” bankede bedstemor på.

”Ja jeg er herinde bedstemor! Kan du ikke lige hjælpe mig?” sagde jeg højt. Bedstemor kunne næsten ikke lade være med at grine af min dumhed, over korsettet. Trods det hjalp hum mig hurtigt med at binde det, og også i kjolen. Egentlig var det noget dumt, da jeg igen skulle skifte til arbejdstøj nede i det lille forladte gartnerhus, men det var der ikke noget at gøre ved.

”Åh ja Gail, jeg har noget til dig, som jeg er sikker på at du kan bruge til festen,” svarede bedstemor hemmelighedsfuldt. Ud fra en gammel æske, trak hun den enkleste og smukkeste kjole jeg nogensinde havde set. Den havde nøjagtig den samme farve, som den blå nuance jeg havde rundt om pupillen. Jeg tog blidt fat i stoffet. Tyg kvalitet, men åh så blødt. Ærmerne var lidt posede, men stoppede lidt før håndleddene. Kraven var hvid, med en enkel sløjfe foran halsen. Og så knapper med samme blå 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...