Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3661Visninger
AA

87. 87/88

 

”Okay, så tager vi den helt fra starten igen, sagde mr. Johnson Knight. I to har altså haft en anden idensitet, med et navn efterfølgende. Da i så fik at vide, at i skulle giftes, troede i at den modsatte var en anden end den i skulle giftes med, det er korrekt forstået ikke?”

”Jo mr. Knight de har forstået det rigtigt, kan vi ikke komme hjem nu?” gabte Malcolm søvnigt.

Vi sad alle meget trætte inde på biblioteket, bortset fra mr. Johnson Knight, der utrættelig stillede spørgsmål og ville høre svarene igen. Jeg sad sammen med Sam i den tætte sofa, med tre sovende drengbørn imellem os. Sam sov næsten allerede, med en arm støttende på armlænet. Jeg kiggede træt men glad på hans lykkelige sovende smil.

”Okay, så tror jeg endelig jeg har forstået det helt rigtigt. Men at sådan noget kan lade sig gøre..” rystede mr. Johnson Knight opgivende på hovedet. Han havde svært med at forstå at sådan et drama kunne forekomme i virkeligheden, hvilket man ikke kunne bebrejde ham, da jeg selv næsten ikke kunne tro det.

”Hvis vi er færdige nu, kan vi så være helt sikre på at du Abigail og Samuel virkelig har tænkt jer at ægte hinanden?” spurgte mrs. Polly Knight alvorligt, mens hun støttede en ispose mod sit forslåede hoved. Hun havde landet noget hårdt på gulvet og fandt slet ikke historien morsom. Jeg nikkede glad, og Sam som havde hørt det nikkede kraftigt med lukkede øjne.

”Nå ja når enden er god er alting godt,” sagde Rosaline glad. Hun stod ved bedstemor side, og var henrykt over den snak de havde fået sammen.

”Godt!? Har de set alt den ravage i har forvoldt i hjemmet!” gispede Dolores forarget.

”Så slemt var det heller ikke Dolores, så hids nu dem lidt ned,” sagde papa irettesættende, han var selv noget forvirret hvad angik hvordan jeg og Sam mødtes, men én ting vidste han nu, vi kunne lide hinanden og der skulle være bryllup. 

”Nej se hvor mørkt det allerede er blevet, kom Michael vi skal hjem nu,” sagde Minelle træt efter hun havde kigget ud af vinduet.

”Vi må nok også se at komme hjem ad nu,” sagde professor Osmond, og hans kone nikkede bekræftende.

”Åh, jo professor, hvis de ville være så venlig ikke at næve hele denne hændelse til nogen,” sagde mr. Johnson Knight med en rødmende henkastehed.

”Selvfølgelig mr. Knight det kunne aldrig falde mig ind,” kluklo professor Osmond tilbage.

”Kom så Jack, Malcolm vi tager også hjem nu,” sagde Rosaline til de to sovende. Søvnigt gik vi alle til ro, mens Sam og jeg sov den sidste del af natten på sofaen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...