Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3611Visninger
AA

48. 48/88

fremsagde de andre replikker. Han sendte mig et varmt smil, da han fik øje på mig. Hans smil fik mit hjerte til at banke en smule hurtigere

”Sam! Du skal se mopset ud, ikke smile. Du er jo den gamle amerikanerkone,” hvinede Jack rapt. Han tog virkelig sin rolle seriøst.

”Allright, allright Jack lad os prøve igen,” sagde Sam undskyldende, mens han lo.

Jeg satte mig ved siden af Jack, mens Minelle gik op af den lille snoede vindeltrappe. Hun fulgte nok mit råd, om at sove på et af kroværelserne. Rosaline kom ind, med nogle krus balancerende på en træbakke.

”Godt i er her, nu skal i smage min grødede vin, Jack jeg har puttet lidt mere honning i din. Så drik den og sig mig hvad i synes.”

Jeg tog forsigtigt den dampende drik til munden, og tog en ganske lille mundfuld. Ud af øjenkroen kunne jeg se Jack og Sam gøre det samme. Den sødede og bitre saft fik min gane til at synge. Det smagte himmelsk, hvilket både jeg, Sam og Jack forsikrede Rosaline om. Hun prøvede at slå det hen, men vi kunne tydeligt se at hun var stolt som en pave.

”Rosaline, skulle du ikke egentlig sove i boden?” spurgte jeg undrende.

”Ja det havde jeg også regnet med, indtil jeg vågnede op i min egen seng her på kroen,” svarede Rosaline med smalle øjne.

”Har du så gået i søvne?” spurgte jeg forvirret tilbage.

”Det er nok mere tilfældet at Malcolm har slæbt mig hjem,” svarede Rosaline spidst.

”Det er nok mere sandsynligt, at han har fået en hestevogn til at køre hende hjem, og fået hesten til at slæbe hende i seng,” hviskede Jack efter Rosaline var gået. Sam klukkede af latter, mens jeg så halvt bebrejdende og halvt leende på Jack, der sad nok så uskyldig på sin stol, og vippede med fødderne.

”Jack dog,” hviskede jeg smilende tilbage. Hen over formiddag, stod Minelle endelig op. Og vi gennemøvede vores replikker endnu en gang, sammen med Jack, der mere og mere lignede en lille pige. Sam sad og øvede sig på sin violin. Jeg kunne ikke lade være med at smugkigge på hans slanke gyldenbrune fingre der fik buen til at løbe op og ned af strengene. Jeg holdte kun op fordi, Minelle pludselig kiggede på mig med et lidt smørret og forvirret blik. Jo hun havde regnet ud, hvem jeg kiggede efter. Da havde hun selv travlt med at kigge efter Michael der mødte op efter frokost, ikke at jeg rigtig kunne lægge noget i det.

Det blev tid til at tage hen til boden, og nyde markedet, var jeg i tvivl om hvorvidt jeg skulle skifte arbejdskjolen ud med den isblå kjole? Det ville nok være klogere at skifte over i boden, så den blev så lidt snavset som muligt. Så kørte vi alle ned til markedet, med en hestevogn, hvor to store bryggerheste gik foran. Der var virkelig ballade med Jack der hele tiden beklagede sig over, at han ikke måtte ride på en dem, mens vi kørte. Ja selv jeg havde problemer med humøret, da han ligefrem forsøgte at komme op på en af de gigantiske sorte bryggerheste.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...