Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3639Visninger
AA

45. 45/88

her. Eller i hvert fald præsenterer ham for alle kroens stamgæster,” sagde jeg undvigende. Mens jeg bad til at Sam ikke ville sige noget. Det gjorde han nu alligevel.

”Ja det er jo rigtig, og jeg glæder mig overordentlig meget… men lad os se at komme af sted miss Gail. Vi skal jo hjælpe mr. Elliot med fiskene,” sagde Sam med et koldt smil, henvendt til Robert. Jeg kunne ikke undertrykke den lille jubel i mig, da han tog mine arm og trak mig af sted.

”På gensyn til festen, mr. Davison,” sagde jeg i forbifarten til Robert, der stod og så iskoldt på Sam.

Vi gik hurtigt gennem den store menneskevrimmel. Jeg var hele tiden fokuseret på Sam varme hånd, der strammede ganske blidt rundt om min arm. En dejlig blid varme gik gennem det billige uldstof. Da vi kunne se det blåhvidstribede telt, og med skiltet Wild Fish, begyndte vi at gå en smule langsommere. Sam slap min arm. Jeg kunne stadig mærke varmen som en ring rundt om underarmen, ja som om hans hånd stadig var der.

”Nå miss Gail, var det så et af de mennesker de ikke kan udstå?” spurgte Sam mildt.

”Er det ikke tydeligt? Han er alt for udholdende, til at det kan virke charmerende,” sagde jeg let vredt. Det føltes pludseligt vigtigt at lade Sam vide hvad jeg følte for Robert. 

”Jeg kender nu mange piger der ville finde hans slags charmerende,” fortsatte Sam videre.

”Ja det samme gør jeg.”

”Trods mr. Davisons lidt for udholdende udholdenhed, så finder de ham ikke tiltrækkende?” spurgte Sam med et smil.

”Gud var gavmild da han skabte Robert Davison, i hvert fald hvad det ydre angik. Når vi kommer til mr. Davisons indre kunne gud ikke havde været mere nærig,” sagde jeg uden tøven.

”Så det ydre tæller slet ikke for dem, miss Gail?” spurgte Sam, med et glimt i de smukke gulgrønne øjne.

”Alle mennesker forholder sig vel noget til det ydre, men jeg tror, at det ydre udseende kan glemmes eller tages i betragtning. Mens det indre, er for evigt og meget svært at ændre,” svarede jeg tøvende. Drillede han mig mon?

”De er meget velformulerende, nikkede Sam smilende, det må havde været en god skole de gik på i Skotland.”

Jeg smilte bare til svar, mens vi gik hen til mr. Elliot der satte mig til at skære fiskehoveder. Sam fik til opgave at trille tønder frem og tilbage, afhængig af datoen på fiskene.  Så jeg så ikke så meget til Sam, hvilket måske var meget godt. Det gode humør var igen tilbage, så jeg nynnede lykkeligt mens jeg erfaren og hurtig huggede hovederne af de døde fisk. Det skulle blive helt spændende i morgen, med alle de aktiviteter og ting man skulle forholde sig til. Jeg fandt mig selv, stå og tænke. Det her bliver den bedste vinter markedsfest nogensinde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...