Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3639Visninger
AA

43. 43/88

På hestevognen stod det udmalede skilt og ventede. Hurtigt fik jeg sat det op så jeg kunne skrive med sort maling, som jeg mistænkte, var det Jack og Malcolm havde fået sig smurt sig ind i. Med øvede hænder, skrev jeg med sirlige og smukke bogstaver: The Rose Bridge glødede vin og boller. For sjovt malede jeg også to enkle roser hvor en bro gik og endte imellem dem. Jeg farvelagde roserne med noget rødt maling, Rosaline havde taget med. Jeg satte det til tørre, hvor jeg så gik over og så hvordan det stod til med Malcolm og Jack. Jeg gispede højt da jeg så Jack gå på den ene tynde bjælke, med armene spredt ud til begge sider.

”Jack! Hvad er det du tror du laver!?” råbte jeg bekymret.

”Slap nu af Gail, Jack øver sig bare på at balancere,” sagde Malcolm med en beroligende stemme. Jeg var nu alt fra beroliget.

”Malcolm hvad hvis han falder! Der er lidt over seks meter!”

Og så skete det. Jack rystede over hele sin spinkle krop, mens han svingede hid og did med armene, for at gendanne balancen. Det var bare for sent. Jack faldt med hovedet nedad. Ikke et ord kom over mine læber, jeg stod blot og forestillede mig hans lille spinkle krop fuldstændig smadret på de kolde sten. Jeg anede en skikkelse bevægede sig lynhurtig mod Jack, og før jeg vidste af det, greb Sam Jack.

”Jack, for pokker!” gispede Sam med sveden springende fra panden. Han var tydeligvis rystet. Jack stirrede lidt kort for hovedet på Jack, mens han med et bedende blik så på mig. Ja han nærmest tiggede mig med hans blik, om ikke at skælde ham ud. Rosaline og Minelle kom bestyrende ud.

”Hvad i himmelens navn er det der foregår?!” råbte Rosaline for at overdøve al aktivistens larm.

”Ikke meget Rosaline, Jack ville bare prøve at balancere over bjælken, og ja så faldt han, nybegynder uheld du ved. Men som du kan se så greb Sam vores kære dreng. Så alt er under kontrol,” sagde Malcolm beroligende, men han skælvede noget selv.

”Og du stoppede ham ikke Malcolm?” spurgte Minelle spidst.

”Jamen drengen skulle jo prøve det. Det er vigtig for en mand at udleve sine drømme så længde han kan,” sagde Malcolm til sit forsvar.

”Det er da sandelig godt at du ingen børn har Malcolm! Ellers var de da alle sammen kommet alvorligt til skade, sagde Rosaline surt, men det var godt at Sam noget det i tide. Tænk på hvad der kunne havde været sket!”

”Ja ja, men der skete jo ikke noget,” sagde Malcolm lidt irriteret tilbage. Det var tydeligt at han skammede sig.

Vi kom os dog hurtigt over den skræmmende hændelse. Det var især Jack og Malcolm der glemte det mest hurtigt igen. De to var på en måde farlige når de var sammen, så jeg var ikke helt tryg ved situationen. Jeg fik nu ikke så meget tid at tænke over det. Når man havde sådan et stort marked som dette var det meget naturligt at vi alle hjalp hinanden. Jeg og Sam, Malcolm og Jack var de eneste der havde tid tilovers. Så vi gik rundt og hjalp de andre boder, med det der nu engang behøvedes. Jeg brugte det meste af tiden med at hjælpe Elmer Miller med at sætte de lidt dårligkvalitets sko, på plads. Sam bankede søm mod stolperne så teltet kunne holde. Jeg smugkiggede hele tiden på ham, når 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...