Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3586Visninger
AA

35. 35/88

”…”

Jeg slog tanken ud om at han ville dele sin grund med mig. Måske var det også meget forståeligt. Han kender dig jo næsten ikke Abigail, tænkte jeg lidt flovt til mig selv. Jeg forstod heller ikke rigtigt hvorfor jeg var så opsat på at høre det.

”Min værge vil tvinge mig til at gifte mig med et godt partis datter, om cirka fem måneder. Så jeg regner ikke med at komme tilbage. Jeg mener med al den tid jeg skal bruge på pigebarnet,” svarede Sam bedrøvet.

Jeg kunne mærke at jeg jublede indvendig over at havde fået hans fortrolighed. Jeg var også ganske foruroliget over hvad Sam sagde. Kunne arrangerede ægteskaber selv finde sted mellem jævnefolk? Jo det havde man hvis hørt noget om. Især i disse moderne tider, hvor bønder også fik noget mere magt, end i de gjorde i gamle dage. Sam kunne godt være en rigmands bonde, hvor han ligesom adelen var nødtaget til at vælge en hustru med en god medgift. Jeg var helt rundt på gulvet, og faktisk undrede jeg mig stille over, hvorfor jeg følte mig så ophidset og chorkeret. Hvad havde jeg dog regnet med? Uden den store omtanke, røbede jeg selv noget af mit liv som Abigail Savage.

”Hvis det er nogen trøst, så skal jeg også selv giftes væk. Mine forældre bor i Skotland, og de har sendt mig et brev hvori jeg om tre til fem måneder, skal rejse derop og gifte mig med en vildfremmed mand,” sukkede jeg. Jeg frydede mig stille over, hvor godt jeg havde leveret nyheden. Selvom jeg ændret nogle af detaljerne ved den, lød det nøjagtigt som sandheden.

”Åh! gispede Sam, det er jeg forfærdeligt ked af at høre, men er de sikker på at de ikke i sidste ende kan vælge selv?”

”Gid det var så vel, desværre sidder jeg lidt i samme situation som dem, mr. Gravelle. Jeg skal åbenbart have en mand, der har de samme sociale midler som jeg selv. Og vis jeg nægter, spærre de mig inde oppe i Skotland, så jeg aldrig mere ville kunne gense London” svarede jeg. Og det var faktisk på en måde sandt, selvom jeg stadig ville befinde mig i England.

”De middelaldertider er åbenbart ikke forbi,” sagde Sam sarkastisk.

”Næ, folk lærer hvis aldrig af sine egne fejltagelser. Men hej, det er jo nemt at planlægge andres ægteskaber, når det ikke vedkommer dem deres eget liv,” fortsatte jeg hamredirrende.

”Hvor har de ret miss Gail, hvis jeg engang selv bliver far, vil jeg ikke tvinge mine børn til sådan arrangementer,” fortsatte Sam.

”Lige mine ord mr. Gravelle. Vi kan da i det mindste selv gøre det bedre end vores forældre og værger.” I lang tid sagde vi ikke mere til hinanden, vi var begge fuldt optaget af at tænke på hvad fremtiden ville byde os. Jeg var sikker på at Sam havde sagt sandheden, omkring at han var påtvunget et ægteskab. Godt nok havde vi ikke kendt hinanden længere end en dag, men Sam havde heller ikke prøvet at charmere mig, som var jeg blot tidsfordriv før hans sande kærlighed. Han var virkelig frustreret over sit arrangerede ægteskab. Det fremgik tydeligt af hans holdning og humør. Jeg havde selv et veludviklet talent for at bedømme mennesker om de spillede eller om det var rigtige følelser der trådte igennem. Sam var et klassisk eksempel, han havde alle de små næsten usynlige tegn på at han ikke spillede skuespil. Han sitrede ganske let med øjenlågene, hvilket man ikke 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...