Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3666Visninger
AA

32. 32/88

           ”Som du dog er vokset Sam, og alligevel føltes det som var det i går vi stod og affyrede pile efter de målskiver.

            ”De har også forandret dem, mr. Biggs,” svarede Sam glad tilbage.

            ”Drop de formaliteter Sam, kald mig bare Malcolm. Ja jeg har nok tabt noget hår, og taget nogle ekstra pund på,” grinede Malcolm, så man kunne se hans guldtand.

            ”Og godaften til dem mr. Michael Rangham,” fortsatte Malcolm og gav Michael hånden. Efter alle formaliteterne sad vi endelig rundt om Rosalines store bord, hvor vi lagde planer for de kommende dage.

            ”Er du sikker på at du stadig kan spille på den gamle rebec, Malcolm,” spurgte Rosaline skeptisk.

            ”Vel kan jeg så! Der har ikke været en vinter markedsfest, hvor gamle Malcolm og Beth ikke har optrådt.”

            ”Åh for guds skyld, Malcolm lad være med at kalde den Beth, når vi har så mange gæster,” svarede Rosaline flovt.

           ”Hvad mener du? Det var sku dig selv der gav den navnet, ”sagde Malcolm.

           ”Lad nu det ligge… lad os se hvor kom vi til, nå jo. Minelle, Gail og Jack skal optræde med ’Amerikanerne’ og, åh gud skal stykket virkelig hedde det, Gail?”

           ”Ja det skal det Rosaline, det handler jo om tre amerikanere der ankommer til London,” svarede jeg fast.

           ”Nå ja, og Malcolm skal spille med sine venner, jeg skal stå i boden, sammen med Mary, Charlotte og Philippa, professor du ville spille et stykke på din lute ikke? Og Sam du ville også spille et stykke hvis jeg huskede rigtigt.”

Jeg kiggede overrasket over på Sam. Kunne han spille? Jeg havde godt set at han havde en kasse under bordet, men jeg kunne ikke se hvilket instrument det var.

          ”Spiller de?” kunne jeg ikke lade være med at spørge. Sam grinede, og hev den lille trækase frem. Hurtig tog han den smukkeste violin jeg nogensinde havde set. Flot mørkt træ, ja farven lignede præcist Sams hår, en smuk lynende brunfarve.  Violinens former var perfekte, lige fra det lille hoved til de velformede buer på siden. Sam smilede skvæt, da han bemærkede min fascination. Langsomt tog han den op til hagen, mens han rakte ned og tog buen op af trækassen. Vi kiggede alle spændte på, mens han justerede strengene. Det var sjovt, for selv når han bare afprøvede tonerne, lød det for mig, som den sødeste musik.

Jeg så med betagelse i øjnene, da han rejse sig for at starte en melodi. Tonerne kimede så muntre ud i krostuen. Jeg sad og lyttede betaget til tonerne da jeg genkendte melodien. Det var fra den engelske traditionelle sang ’Auld Lang syne.’ Helt uden omtanke rejste jeg mig fra min stol, og begyndte at synge første vers.

 

And for auld lang syne, my dear, For auld lang syne, We'll tak a cup o' kindness yet, For auld lang syne,

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...