Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3586Visninger
AA

31. 31/88

Imens sad jeg Minelle, Jack og professor Osmond Chopping og ikke at forglemme Malcolm, rundt om et bord, mens vi drak Rosalines berømte søde vin. Malcolm ville dog ikke have sådan noget tøsesprøjt, som han kaldte det. Han drak hellere den stærke øl, Rosaline havde på lageret.

           ”Jamen, jeg kan også spille teater!” råbte Jack højt til professor Osmond.

           ”Lige så godt som den æstetiske William Shakespeare?! Nej nu vrøvler du Jack, det kræver ikke bare mange års øvelse, men også et ufatteligt stort talent,” kommenterede en lidenskabelig professor, der tydeligt satte Shakespeares værker tæt på det guddommelige.

           ”Nå ja, men jeg er sikker på at Jack allerede nu, kan engagere sig i visse roller, gamle William ikke kunne havde gjort med større glans,” sagde den let berusede Malcolm.

           ”Og hvilke roller, er det så du mener den ærede William Shakespeare ikke kunne engagere sig så godt i?” spurgte professor Osmond sarkastisk.

           ”Pigerollerne, hvad ellers!?” skraldgrinede Malcolm, så hans øl svulmede over. Jack måtte også selv give sig til den medrivende latter, selvom han følte sig noget fornærmet.

           ”Jamen er det ikke en god ide, Gail? Jack kunne jo spille med i vores lille trop. Vi skal jo opføre, det teaterstykke, du har lavet. Godt nok er det skrevet til to kvinder, men kan du ikke bare indskrive en ekstra rolle?” spurgte en begejstret Minelle.

            ”God ide! Jack ville du ikke være med til at spille? Det kunne blive helt sjovt med en lille pige med i stykket.” Jack tog sig til hagen, mens han spillede at han overvejede vores forslag meget nøje. Til sidst knækkede vi alle sammen i latterkramper.

           ”Jo, jo vores Jack skal nok blive teatrets mester en dag,” kommenterede Malcolm lattermildt.

           ”Ja ja, man skal jo starte et sted,” sagde professor Osmond roligt.

´          ”Ligesom vores alle sammens gamle William startede som skomager,” kommenterede Malcolm, anerkendende, selvom han ikke kunne undertrykke sin latter. Da trådte Sam og en anden mand ind, til vores lille hyggelige forsamling. Jeg kiggede nysgerrigt hen imod ham og den anden mand. Han havde et specielt ydre, han var meget rødbrun i huden. Med helt blondt lyst hår, og kornblomstblå øjne. Hans træk var dog mere grove og maskuline i forhold til Sam.

           ”Hi alle sammen! svarede Sam glad, dette her er min gode ven Michael Rangham.”

           ”Godaften mr. Gravelle, Rosaline har været bekymret for dem hele aften, hun troede hvis at de var faldet af hestevognen, med alle varerne,” sagde jeg imødekommende.

           ”Nå, da da, så må jeg hellere lige informere hende om at jeg lever i bedste velgående, og desuden har fået varerne hjem. Jeg kunne mærke at jeg rødmede ganske let, da han sendte mig et bredt smil, der tydeligt gik op til hans øjne.

          ”Det var godt Sam,” sagde Rosaline i døråbningen.

          ”Sam Gravelle! Den Sam Gravelle!?” råbte Malcolm, mens han farede op af sin stol, med ølkrus og det hele. Han trykkede Sams hånd længe, mens han snakkede om da Sam havde været ti, og de havde lært hinanden at kende gennem den pilskydnings konkurrence, de begge havde deltaget i for længe siden. Nu genkendte Sam endelig Malcolm, og trykkede varmt hans hånd tilbage.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...