Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3578Visninger
AA

26. 26/88

givet mig problemer for tiden. Jeg to igen fat på kosteskaftet, og nynnede videre melodien af The Outlandish Knight. På væggen ved siden af toilet døren, hang et spejl, som Rosaline havde sat. Så kunne kvinder og mænd lige rette noget, hvis det var. Det spejlede også hele rummet, og jeg kunne se mig selv, svinge rundt med kosten, mens det lykkedes mig at feje støvet mod bagdøren. Så det senere kunne fejes ud til vores lille baggård. I spejlet kunne jeg se, en ganske køn ung dame. Med helt løsthængende hår, fordi det hvide tørklæde der havde holdt pandehåret væk fra mit ansigt, var faldet af. Jeg bar en billig, men praktisk blå bormuldskjole. En hvid trøje fornemmede næsten at gå i et med mine hvide arme. Som man så tydeligt så hvor jeg havde foldet de halvlange ærmer op. Min hals var blottet hvid, da halsudskæringens bånd var blevet noget løsnet. Mine kinder brændte røde, af al aktiviteten og måske også lidt af blufærdighed. Lyset blev reflekteret i mine øjne, og fremhævede den blå farve der gik rundt om iris. jeg kom pludselig i tanke om sangen The Water is Wide, og begyndte at nynne melodien. Mine træsko klirrede hen af gulvet, da jeg fejde langs væggen. Jeg begyndte igen at dreje rundt, og blandede flotte øvede ballettrin ind i navnløse dansetrin. Nu snag jeg højt, mens jeg dansede med kosten:

 

The water is wide, I cannot get o'er
And neither have I wings to fly.
O go and get me some little boat,
To carry o'er my true love and I.

 

Jeg stoppede sangen og tabte kosten i ren forbløffelse. Der lige foran baren, hvor Rosaline havde sine tønder med øl og forskellige andre former for alkohols drikke, og urter, stod en ung mand, og nærmest stirrede på mig.

Da han havde registret at jeg var stoppet, og havde opdaget ham, kiggede han skamfuldt ned mod gulvet, som havde han opdaget mig i at tage et bad. Han stod lidt lænet op af bardisken. Hans hænder befandt sig i lommerne, i hans ikke særlige fornemme bukser. Hans tunge hvide bormuldskjorte var også lidt snavset og krøllet, som om han havde sovet i den. Hurtigt fik jeg fundet og samlet mit hårtørklæde op, og foldet det rundt om hovedet så pandehåret ikke faldt i øjnene. Derefter bandt jeg halsudskæringen snore meget stramt ind, så man kun kunne se min hals. Til sidst fik jeg samlet kosten op. Jeg kiggede igen over mod den unge mand, som også kiggede på mig.

          ”Godmorgen, de må undskylde hvis kroen roder lidt her fra morgenstunden. Jeg håber ikke jeg vækkede dem mr.?” spurgte jeg, mens jeg med den ene hånd rakte frem til en hilsen.

          ”Gravelle, Sam Gravelle… og nej det gjorde de bestemt ikke miss?” svarede han, og tog min hvide hånd i hans lidt gyldenbrune. 

          ”Gail Sterling, og det er jeg meget glad for mr. Gravelle.” Så det her var den unge lejer Sam Gravelle. Hvor det dog lignede Rosaline, ikke at fortælle hvor 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...